fredag den 31. august 2012

En fugel i hånden...

Jeg har sagt det før. Kreativitet er for mig en kilde til glæde. 
Efter et par virkelig lange dage på mit arbejde, har jeg haft en velfortjent fridag i dag. Nogle gange kan det næsten stresse mig med en sådan fridag, for hvordan får jeg nu mest ud af den? Det er meget jeg gerne vil nå og lige så meget jeg måske bør nå. I dag var jeg egoistisk. Først en lang formiddagslur og så tid til at nørkle med papir, saks og lim. Jeg er godt tilfreds med resultatet, men hvad skal jeg bruge den til? Nogen ideer?

onsdag den 29. august 2012

Kan stadig savne en tulipan

Janni fra bloggen Flikflakfamilie har den sidste tid skrevet en lille følgeton om vejen gennem diagnosticeringen af hendes søn. Efter min mening god og klog læsning. Og også lidt hård, for det minder mig meget om vores egen proces. Som Jeanette Rothenborg skriver i bogen "Vejen videre", så bliver der ved med at opstå nye situationer, nye små sorger, som man skal igennem. Der er perioder, hvor det går fint og så er der perioder hvor man kæmper… igen. Så er det godt at huske på mit gamle billede med tulipanen


Og så hjælper det også med stunder som disse

onsdag den 15. august 2012

Moar, jeg er bange!

Jeg tror de fleste forældre fra tid til anden oplever, at deres børn er bange. Det er nok også helt almindeligt, at det især er om aftenen, når børnene skal lægge sig til at sove, at frygten kommer op til overfladen.
Men de sidste par måneder har Bjørn været bange for... alt muligt. Han er bange for børnelokkere, voldtægt og incest (han overhørte desværre en nyhedsudsendelse, da han blev kørte med taxa) Han er bange for gamle mareridt og uhyggelige tanker han har haft. Han er bange for de sjove, men også lidt uhyggelige filmklip han ser på YouTube. Han er bange for hvad der skal ske, når han blive teenager og voksen. Og så det største angst... han er bange for at dø.
Det er jo ikke svært at forstå at man kan blive bange for disse ting. Problemet er at hans angst fylder så meget. Han er næsten ikke til at berolige.
Mine egne forældre mener jeg bare skal sige, at der ikke er noget at være bange for. Men jeg tror ikke på den metode, også fordi mine personlige erfaringer med angst er, at den ikke forsvinder af, at man forsøger at fornægte den, snarre tvært imod.
Jeg synes, jeg har prøvet mange mulige løsninger. Jeg har sagt, at jeg godt kan forstå ham og at det er almindeligt at blive bange for noget. Forsøgt at tale rationelt med ham om det. Forsøgt at pille angsten fra hinanden med fornuft. Talt om hvor minimal risikoen er for, at det skulle ramme ham, osv. Jeg har svoret, at jeg og hans far altid vil passe på ham. Jeg har sammen med ham bedt til Gud om, at han skal passe på Bjørn og give ham gode og glade tanker i hovedet. Og jeg har mindet ham om gode minder og tanker så der ikke burde være plads til angsten. Men han kan ikke slippe ud af den eller den vil ikke slippe ham.
Det er tydeligt at angsten bliver større når han er presset. De sidste uger inden sommerferien var jeg nød til at sove sammen med ham, ellers kunne han slet ikke falde i søvn. Jeg havde håbet at ferien ville få ham til ro, men angsten kommer stadig næsten hver dag.
I skrivende stund sidder jeg lige uden for hans værelse, men han er vist faldet i søvn nu.
Her har han fået Frejs til at sove sammen med sig. Det hjælper også.

søndag den 12. august 2012

Bryllupsdag

I dag er det så 12 år siden, at min dejlige mand og jeg blev gift.Tænk engang...
Der er langt fra hvert år vi husker på dagen før den er passeret, men både sidste år og i år har ungerne fejret os. På billedet kan ses den fantastiske dessert som ungerne helt selv har kreeret. Den består af vaniljeis blandet med et knust kinderæg og en knust københavnerstang. Pyntet med vaffelrør, to skumfiduser og... ja ludobrikker - for det var det mest festlige de kunne finde. (Så kan jeg bare lære, at der skal være et ordentligt udvalg i slikskabet) Bjørn tilbød endda at han og Freja nok skulle passe Johannes, så vi bare kunne slappe af og nyde dagen. Det holdt ikke så længe, men det er jo tanken der tæller.

JEG ER VERDENS SKØNNESTE UNGER.


onsdag den 8. august 2012

Sensommergaver

Min gode mor havde fødselsdag i går. Og når man sådan har fødselsdag lige efter sommerferien, er man tit heldig at få en hjemmelavede gave. I år dette insiktnet.
Før
Efter

søndag den 5. august 2012

Åhh lopper, lopper lopper

Hvor forskellige vi end er i min lille familie, så har vi en stor fælles glæde. LOPPEMARKEDER. (Ok, må være ærlig og sige at Johannes på 15 måneder ikke er helt så vild med at være afsted på loppemarkeder, som vi andre)

Der er godt nok meget forskelligt, hvad vi går efter. Morten køber alle slags spilkonsoller og spil der til. Bjørn er med på det med spillende, men leder også efter film. Freja ser efter smykker, tasker, højhæledesko, ja alt hvad en mode-prinsesse på 7 år kan have brug for. Og jeg selv ligger nok under kategorien bolig og tøj til ungerne. Men pyt med at det er forskelligt, hvad vi går efter, gode loppemarkeder har lidt af det hele, så vi er afsted sammen og vi nyder det!

Faktisk er vi så glade for loppemarkeder, at vi, som så mange andre, får hentet alt for mange ting og sager hjem i vores lille hus. Denne sommer havde sure mor derfor lavet den regel, at vi ikke måtte tage på loppemarkeder og købe ting, før vi alle havde skaffet os af med noget af det gamle. Derfor havde Freja og jeg selv en stand på et lillebitte lokalt loppemarked i juni, hvor vi solgte ud af vores sager. Morten har via ebay solgt alle de computerspil, som han havde mere end et af (og her skal ikke grines - det var vist en helt del) Og Bjørn...ja...den søde dreng kan slet ikke holde tanken om at skille sig af med noget ud - heller ikke gamle McDonalds eller Kinderægs legetøj - så vi dispenserede fra reglen og har pakker tre flyttekasser med gamle sager ned i kælderen. De er ikke smidt ud, givet væk eller solgt, men de fylder ikke på værelset.

Pointen er at  - Jubii - vi har været på ikke mindre end 5 loppemarkeder i denne weekend. Er er nogle af mine fund

fredag den 3. august 2012

Kreativ på sengekanten

Se det er noget der gør en krea-elskende mor glad og stolt. Begge unger flittigliser! Freja på en almindelig og Bjørn på en med seks "søm"