mandag den 20. maj 2013

Hvor de dog ligner hinanden!!!

Ja den kommentar får vi tit når folk ser vores børn. Især når de ser Bjørn og Freja... og jeg må give dem ret.


Bjørn og Freja ligner virkelig hinanden meget... faktisk kan jeg selv opleve at jeg kan blive i tvivl om hvem der er hvem, hvis de ligger og sover under dynen og jeg kun kan se ansigt med lukkede øjne og hår... det må siges at være stor lighed... jeg er trods alt deres mor.
Og Johannes... ja han er bare en yngre udgave, men støbt i samme form. Det er åbenbart den model vi kan lave.
Og hvad er så problemet? Jeg skal være den første til stolt at sige, at de er nogle kønne unger. Og det er heller ikke den synlige lighed jeg er bange for.
Men når man lever med et barn med autisme og ADHD, ja så kommer man ikke uden om bekymringen for, om en af de to andre unge skulle have samme handicap.
Freja er så stor nu og er super god til det sociale, så der har jeg sluppet bekymringen om, at hun skulle have autisme. Det strejfer mig af og til om hun kunne have den feminine udgave af ADHD.
Johannes er så lille, at det er for tidligt at sige noget endnu. Men når han ind imellem leger ekstra vildt eller bliver småhysterisk over at låget ikke er sat på juicen, så er tanken der med det samme. Jeg er udemærket klar over at det er helt normal adfærd for en 2 årig, men jeg ved også at både autisme og ADHD er arveligt. Man siger at ca. 1 % af befolkningen har autisme og for ADHD er vi helt oppe på 4-5%.

Med til disse tanker hører også en dårlig samvittighed over for Bjørn. Jeg elsker ham jo som den han er så hvorfor er jeg så nervøs for at de to andre skulle have noget af det samme?
Det enkle svar er: "fordi jeg ikke ønsker at nogen af mine børn skal møde så mange udfordringer og så megen misforståelse - det er hårdt nok at et af dem kommer til det."

7 kommentarer:

  1. Mange tak.
    Forståelse er så vigtig og det varmer så dejligt.
    Signe

    SvarSlet
  2. Jeg forstår dig fuldstændig. Jeg har selv noget, og hver gang jeg ser det mindste tegn hos nogle af mine, er jeg overbevist om at SÅ, nu sker det.... hvis du forstår. Kønne børn- og ligner de ikke moren lidt:-) kNus Heidi

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro jeg forstår. Og tak for komplimentet til mine unger.
      Sigen

      Slet
  3. Jeg er (desværre) 100% med dig på denne her Signe. Ind imellem kan jeg få nærmest hvad som helst til at være tegn på autisme hos Eskild. Men tre smukke børn du har :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja og alt det vi ser som tegn på autisme, kan jo også høre til i en helt almindelig udvikling.
      Jeg er nok lidt inhabil i forhold til at vurdere mine egne børn, men tak for komplimentet.
      Signe

      Slet
  4. Hold op nogle søde unger. SMUKKE øjne de har ! :)

    SvarSlet

Mange tak for din kommentar