Min kære gamle mormor døde sidste fredag. Hun blev 92, har været dement længe og har
ligget i sengen den sidste måned, så det kommer ikke som en overraskelse, men selvfølgelig er det trist at hun ikke er mere. I går blev hun begravet og min første tanke var egentlig at det bare var mig og Freja der skulle tage med. En begravelse er jo fyldt med følelser og det kan godt være for voldsomt for Bjørn.
Men mandag havde jeg en snak med en god kollega og død, begravelse og angst for at dø. Bjørn har haft kæmpet en del med angst for alt muligt, men bl.a. angst for at dø (det har jeg skrevet lidt om her og her) Vi talte om at Bjørn jo har været med med til begravelse da han var yngre. Både min farmors og min farfars, og så begravelsen for min søsters lille dødfødte pige. Min kollega spurgte ind til den sidste og mente at den oplevelse måske havde sat nogle spor i Bjørn. - og jo det har det naturligvis. Bjørn var knap 4 år og Freja var 5 måneder, så Bjørn var altså lige blevet storebror og glædede sig til også at skulle være "store-fætter." Min søster og hendes mand havde nærmest været ekstra forældre for Bjørn. Og så pludselig blev det hele vendt på hovedet. Min søster og hendes mand blev knuste af sorg og hele familien var i chok. Jeg kunne fortælle meget mere om denne tragedie, men pointen er at Bjørn også bærer på denne oplevelse og at den måske er en del roden til hans angst. Som min (kloge) kollega sagde ville det måske ikke være så dårligt for Bjørn at opleve en ikke så tragisk begravelse.
Næsten uden at presse på fik jeg fortalt Bjørn at jeg synes det var en god ide at han tog med - og han accepterede. Vi talte lidt om at han godt måtte få nogle chips på turen og at han godt måtte have computer og film med til at se både på turen og efter begravelsen. Vi aftalte endda at indkøbe en hindbærsnitte, for Bjørn var overbevist om, at han ikke kunne li´ den kringle vi skulle have til begravelseskaffen.
Først på vejen til kirken gik det op for mig at jeg ikke havde lavet en visuelplan for selve begravelsen. Sådan en plan er god til at give Bjørn overblik og overskud til lige at klare lidt mere. Hvordan filen kunne jeg glemme det? Men (og nu kommer der, hvor jeg er stolt af mig) istedet for at panikke, dykkede jeg ned i min godt udrustede dametaske og fandt min notesbog og en blyant.
På Iphonen fandt jeg en liturgi (plan) over en begravelse. Efter bedste evne tegnede jeg nu en plan, men de piktogrammer, som vi plejer at bruge. (lige der var jeg godt nok glad for at vi havde prøvet det med en plan for en kirkelighandling mange gange før) Ved ankomsten til kirken fik jeg rettet den lidt til og jeg nåede endda, sammen med min mor, at synge lidt af salmerne - det kan nemlig også godt trigge Bjørn hvis salmer eller andet musik er for sørgelig.
Og ved I hvad? Bjørn klarede det bare så flot. Han var med til hele begravelsen - dog havde han sagt fra overfor at gå med ud til graven - men ellers!
Så spørg mig lige om jeg er stolt?
Først på vejen til kirken gik det op for mig at jeg ikke havde lavet en visuelplan for selve begravelsen. Sådan en plan er god til at give Bjørn overblik og overskud til lige at klare lidt mere. Hvordan filen kunne jeg glemme det? Men (og nu kommer der, hvor jeg er stolt af mig) istedet for at panikke, dykkede jeg ned i min godt udrustede dametaske og fandt min notesbog og en blyant.
På Iphonen fandt jeg en liturgi (plan) over en begravelse. Efter bedste evne tegnede jeg nu en plan, men de piktogrammer, som vi plejer at bruge. (lige der var jeg godt nok glad for at vi havde prøvet det med en plan for en kirkelighandling mange gange før) Ved ankomsten til kirken fik jeg rettet den lidt til og jeg nåede endda, sammen med min mor, at synge lidt af salmerne - det kan nemlig også godt trigge Bjørn hvis salmer eller andet musik er for sørgelig.
Og ved I hvad? Bjørn klarede det bare så flot. Han var med til hele begravelsen - dog havde han sagt fra overfor at gå med ud til graven - men ellers!
Så spørg mig lige om jeg er stolt?






