torsdag den 27. marts 2014

Op på hesten...

Med små forsigtigt skridt våger jeg mig ind på bloggen. Skulle man forsøge sig med et indlæg igen??? Det står klart at jeg, hvis den gamle blog-hest skal ud af stalden igen, skal finde en ny måde at bruge den på, nu hvor Instagram-hesten er blevet en fast del af min hverdag.


Vil prøve...

Det behøver ikke at være en hemmelighed, at grunden til at jeg satte bloggen på pause, var min situation med overbelastning/stress. Jeg har p.t. været sygemeldt med stress i lidt over en måned, og har i mandags genoptaget mit arbejde med ganske få timer.

Der var flere elementer af stressen der spillede ind på min beslutning om at holde pause.
På overfladen, var der følelsen af ikke at nå det jeg skulle eller gerne ville. Blogskrivning og læsning blandede sig med alle de andre daglige gøremål, som jeg ikke følte jeg kunne nå. Men bloggen skal jo ikke være en sur pligt...
Så var der kendsgerningen, at det var svært for mig at læse og dermed også skrive længere tekster. Jeg fik simpelhen hovedpine. Det gør jeg til dels stadig, men det går fremad.
Og endelig var der følelsen af, at jeg ved at dele tanker om overbelastning/stress bevægede min fra noget personligt til noget privat, noget jeg ikke budte skrive om på en offentlig tilgængelig blog.

Måske forekommer det sidste argument lidt mærkelig, når man tænker på hvor mange meget private oplevelser og tanker jeg har delt, når det drejer sig om min rolle som mor til en dreng med autisme. Men når det drejer sig om autismen, har jeg en helt fast tro på at jeg kan hjælpe andre, ved at sætte ord på mine tanker og oplevelser.
Jeg har oplevet det når jeg holder foredrag eller oplæg om livet med autisme. Flere er kommet hen til mig bagefter og har sagt tak, fordi det, at jeg sagde det højt, har hjulpet dem med at erkende og acceptere deres egne følelser - og det er netop første skridt til at komme gennem sorgen.
Det samme gælder oplevelserne med fødselsreaktion eller fødselsdepression, som jeg ganske vidst ikke har skrevet så meget om herinde, men som jeg har brugt i mit arbejde. Ved at bruge min egen oplevelse og turde fortælle om mine følelser - også de skræmmende og ikke så accepterede - har jeg kunnet hjælpe andre til at erkende, bearbejde og acceptere deres oplevelser og følelser. Og samtidig har jeg kunnet hjælpe mig selv. For når andre genkender sig selv i mine historier, og fortæller det til mig, så bliver jeg jo også genkendt og kan acceptere mine følelser.

Filosofien er: "Du er ikke alene = vi er flere der har det som dig = din reaktion og dine følelser er helt normale" Og det virker fordi det er ikke oplevelser og følelser der er problemet, men derimod vores egen modstand mod vores følelser. Kan modstanden vendes til accept, opløses problemet. (Det lyder jo næsten som skole-fysik)

Så nu kommer det store spørgsmål til jer og mig selv: "Mon ikke også de svære følelser i forbindelse med overbelastning og stress, også kan opløses ved at dele, blive genkendt og acceptere?"

lørdag den 8. februar 2014

En svær beslutning

Bloggen er midlertidigt inaktiv.

Hvis du savner mig, mine kreationer og tanker - kan du finde mig på instagram


lørdag den 28. december 2013

Jul, jul, jul, jul, jul, juleGAVER


Kender du Kaj og Andreas julesang? hvis ikke, så und dig selv et lille grin ved at høre den her. Sang

Åhh ja de har altså fat i et eller andet. Her hjemme kunne jeg godt have rollen som Andrea, der siger: "Jul er da os´ noget med lys og hygge og mad". Hvortil Bjørn som Kaj svarer: "Ja og gaver..."

Jeg har ganske enkelt været for idealistisk til at få øje på, hvad der egentlig skabte de største problemer op til jul for Bjørn og dermed for familien. Som jeg fortalte sidste år (se evt. her) laver jeg en visuel plan for juleaftensdag og endnu en plan for julegudstjenesten. Det tager noget at presset af Bjørn, når han ved, hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge, samt at der er klare aftaler om f.eks. for, hvor meget der skal synges og danses rundt om juletræet.

Men naturligvis er det gaverne Bjørn glæder sig mest til. Gør alle børn (og også nogen voksne) ikke det? Det har jo intet med autisme at gøre. Der er ganske normalt. Jeg har bare været for "materialist-forskrækket" til at ville indse det.

I år havde vi fokus på gaverne.... eller rettere fokus på at afstresse gaverne. Den største beslutning var, at Bjørn måtte vide hvad han fik. Jeg ved at i mange familier med autisme er dette helt accepteret, men hold da op jeg måtte sluge en stor kamel for at tage den beslutning.
Da jeg første gang nævnte det for min mor sagde hun straks: "Nej det kan man da ikke!" - tja måske er det derfor det er så svært for mig. Det er som om der kun er EN rigtig måde at holde jul på. Men når jeg taler med andre både herinde og ude i den virklige verden, findes der mange små varianter og nuancer, som er med til at gøre julen god i de enkelte familier.

Jeg var bange for, at Bjørn slet ikke ville blive glad for sine gaver, når nu han viste hvad de indeholdt. At han bare ville sige "Ja det var jo den jeg skulle ha´". Heldigvis fik jeg talt med Bjørn om denne bekymring et par dage før jul, hvortil han klogt svarede: "Jamen jeg bliver da også glad når en ting jeg har bestilt endelig kommer med posten. Så går jeg jo og venter på at få den, selvom jeg ved hvad det er." Når ja!

Vi havde også en god snak om glæden ved at give. Bjørn har i år selv købt gave til Johannes og brugt lang tid på at finde den helt rigtigt. Han var helt med på, at han glædede sig til at give den til Johannes og at han ville glæde Johannes med den "Nååår sådan" sagde Bjørn da jeg mindede ham om den følelse. "Hvor er det godt du fortæller mig det."

Udover at Bjørn viste hvad han fik af hvem, fik han også lov at få en gave den 24. om morgnen. Så kunne han lege med den - altså spille det computerspil, mens han ventede på juleaften.

Den sidste ændring var, at vi havde lagt gaverne grupperet under træet, altså at alle gaver fra Freja lå et sted, dem fra Bjørn et sted osv. Vi fik så alle gaverne fra en giver samtidig, og ventede til de alle var pakket op, før vi gik videre til næste giver. Mor her styrede med hård hånd, hvornår vi gik videre og til hvilken giver.


Forberedelse, organisering, struktur.... Men det virkede. Vi havde den hyggeligste juleaften, med glade og rolige børn og derfor rigtig glade forældre.

torsdag den 26. december 2013

Et lille tilbageblik

Jeg havde faktisk taget en beslutning om at lave et blogindlæg hver adventssøndag med fokus på alt det jeg når. Mit Ta-Da-fokus. Men men men... beslutningen måtte laves om.
Jeg oplevede lidt for mange stress-symptomer - blev urolig - gik til lægen og fik beskeden, at jeg ikke skulle sygemeldes, men dog burde forsøge at skrue ned for arbejdsopgaverne. Godt så.... Der stod jeg i årets måske travleste tid på arbejdet - ja når man arbejder i en kirke er december naturligt nok ret hektisk. På hjemmefronten var der også nok at se til med juleforberedelser af alle slags.
Hmm... skrue ned???? hvordan???

Jeg havde svært ved at overskue det. Jeg kommer altid i sådanne situationer til i stedet at forsøge at genvinde kontrollen. Jeg bliver mere fokuseret på at der bør ryddes op og gøres rent i huset, jeg sætter mig for at lave en kostomlægning, ja jeg forsøger at få styr og struktur på det hele... hvilket (naturligvis) kun gør mig mere presset og overstimuleret. Selv når jeg forsøger at sige at nu skal jeg vælge efter hvad jeg har LYST til, ja så bliver det for meget. Man kan jo godt have lyst til, uden at have overskud til.

Når... jeg opdagede at jeg havde to omsorgsdage, som skulle bruges inden jul og sammen med en del overarbejdstimer gav det mig et par fridage, hvor jeg forsøgte at lave ingen ting. Helt bogstaveligt ingenting. Jeg sad og stirrede ud i luften og lod hjernen "løbe det gale af sig". Modstod fristelsen til at distrahere mig selv med nye projekter, som jeg havde lyst til, men ikke energi til. Gav mig selv lov til at være ineffektiv.

Og det lykkedes mig at skifte gear. Lillejuleaften, juleaften, 1. juledag og nu også 2. juledag er forløbet uden hektisk stemning, skænderier og sammenbrud som følge at overstimulering. Selve juleaften gik endda over all forventning - vi havde jo nogle dumme minder fra sidste år (som du kan se her) - men mere om det en anden dag.

Lægen havde ret. Jeg var ikke rigtig stresset, men fortravlet og overstimuleret. Heldigvis!

Så denne gang er Ta-Da-erkendelsen at det lykkedes mig at stoppe op i tide. Det kan man jo ikke vise billeder af, så her kommer lidt julestemning og et par kreationer fra i går og i dag.







mandag den 9. december 2013

Ta-Da, kan være mange ting.

Jeg var lige ved at tro, at jeg måtte opgive mit nye Ta-Da-fokus allerede ugen efter jeg havde præsenteret det. Den forgangene uge har nemlig været præget af sygdom. Alle i familien har været nede en dag eller to, undtagen mor, her. Så jeg har ikke en lang række Ta-Da-billeder at vise frem.

Heldigvis fik jeg - med lidt hjælp fra en klog ven -  den forståelse på plads, at Ta-Da jo ikke handler om at få præsteret en masse. Det er jo nøjagtig lige så meget Ta-Da at fortælle om, hvordan vi klarede sygdom og manglende søvn og alligevel fik den raske del af familien afsted på arbejde og i skole eller at vi alligevel fik aftensmad hver aften.

En anden Ta-Da-oplevelse var Julefesten på Bjørns skole. For det første fik vi lov at se den film som børnene selv havde lavet på skolens iPad. Det havde udviklet sig til et større projekt, hvor eleverne dels fik leget med forskellige visuelle effekter, men mindst lige så vigtigt - de fik arbejdet sammen på trods af deres forskellige udfordringer. Så mor er meget stolt
For det andet var der børnediskotek og Bjørn overvand sin egen modstand mod at danse frit. Først var han nemlig meget vred over, at der ikke var "JustDance" på diskoteket. Det er et dansespil til Wii, som viser danseserier til forskellige populære sange. Når det er på, så ved man, hvordan man skal danse til lige det nummer og det er en stor trykhed for Bjørn. Men det endte altså med at han alligevel dansede... og i næsten en time. Så Ta-Daaaa!

Og så nåede jeg da forresten også at få lavet en adventskrans. Jeg er så tilfreds og stolt af den, så selvom den først var klar til 2. søndag i advent, har jeg lyst til at sige Ta-Daaa

mandag den 2. december 2013

Mere Ta-Da og mindre To-Do

Ja det tror jeg, at jeg vil gøre til en ny leveregel. Altså at fokusere på alt det jeg når, alt det jeg kan, alt det jeg er stolt af, frem for alt det jeg ikke når. Måske skulle jeg virkelig følge Susannes (fra mitkrearum) gode råd og lave Ta-Da-lister i stedet for To-Do-lister.

For 1½ år siden nedskrev jeg 12 fokuspunkter. Du kan læse dem alle sammen her. De tre første lød:

  • Jeg vil respektere mit behov for alene-tid
  • Jeg vil tale og tænke pænt om mig selv
  • Jeg vil værdsætte min krop, og behandle den godt

De rummer alle tre forskellige vinkler på, hvordan jeg vil styrke mit selvværd. Noget jeg virkelig oplever lettere sagt end gjort. Men måske er Ta-Da-lister også et skridt på vejen, så here we go:

I de sidste uger har jeg ikke blogget for jeg har været aktiv på Instagram. Ja stedet hvor (næsten) alle bloggere er... når de ikke blogger. Hvis du ikke allerede kender min profil der, kan du se den her.

Nå men Instagram eller IG, som det hedder blandt indviede, vil faktisk være rigtig god, når jeg skal lave min Ta-Da-liste. Se bare her.

Siden sidst har jeg:
Ladet mig inspirere af stenalderkost og bagt et stenalderbrød
Bagt julesmåkager med mine unger og min mor
Været på en krea-date med Susanne
Lavet min første doodel
Passet mit arbejde

Hæklet en farvestrålende julekugle
Lavet de første juleudsmykninger
Og så har jeg ikke engang nævnt det hele. Jo jeg kan vist godt være tilfreds og sige: TA-DAAA!




søndag den 17. november 2013

Pink Blogtræf

Lørdag i denne weekend har jeg tilbragt sammen med 11 andre kreative kvinder til Blogtræf i Tokkerup. Det kan varmt anbefales. Det var Lisbet fra *LLL og Co* og Gitte fra Rav og Krat, der var arrangører - og det var de gode til. Der var en dejlig imødekommende stemning og lækker mad og drik, så både sjæl og krop blev forkælet. Lisbet lagde også hus til og jeg har sjældent været i smukkere og mere gennemført hjem. 


Som I kan se var det store bord dækket i sort, hvid og pink. Meget stilfuldt.


Lidt mere rodet ser det ud her, hvor de tolv kvinder har indtaget bordet og er gået igang med at kreere. For uden Lisbet og Gitte var Susanne fra Mitkrearum, som jeg allerede føler jeg kender godt, selvom vi kun har mødtes en enkelt gang. Der var Puk fra The Puk Project og Charlotte fra Charl8, som jeg har været til smashbook-workshop hos. Og så en hel flok nye bekendskaber: Betina fra Betinas Scrapperi, Lisbeth fra Kreativt Rod - lige mig, Mille fra Design Á laCamara, Lise fra Halager og Mette fra Finurlige Finesser.
Dejlige damer, jeg godt kunne have brugt endnu mere tid sammen med.
(Jeg fik desværre ikke taget så mange billeder, for skulle jo både spise, snakke og være krea, men mange af de andre deltagere viser masser af fine billeder)

Og så var der goodie bags. Jamen altså. Indtil nu har jeg kun (med en snært af misundelse) læst om andre blogtræf, hvor der har været lækre gaver til alle. Nu har jeg selv prøvet det - og jeg må sige, at man bliver glad af at få så mange skønne sager.
Se engang:

 
Sponsorgaver - Blogtræf i Tokkerup 16. november 2013
Burda og Alt om Håndarbejdes Julemagasin 2013 www.altomhaandarbejde.dk/
Frk. Anna (Igos A/S) www.frk-anna.dk/ 2 glas Frk. Anna marmelade + Pressemeddelelse
Beo Beo (Ringsted) www.beobeo.dk Sy-kit
Sy og Rens (Sorø) www.syogrens.dk Garnnøgle
House of Bæk & Kvist ApS www.houseofbk.com/ Mugtail krus og Servietter, Radiocard
Lene Bjerre www.lenebjerre.com/ Bånd, Carol coll. m/trisse i træ og to Sølvhjerter, Serafina coll. + Katalog og folder
Bagetid.dk www.bagetid.dk Silikone chokoladeform og Muffinsforme (papir)
Camilla Plum www.fuglebjerggaard.dk/ Bog: SØDT, Desserter (signeret)
Stickers Deluxe www.stickersdeluxe.dk 13 ark stickers
Dansk Plakatmuseum (Den Gamle By i Aarhus) www.plakatmuseum.dk Postkort
BOX de LUXE www.boxdeluxe.dk Skilt i træ med serigrafisk tryk (tekst)
Derudover fik vi en stak smukke kort fra kunstneren Gitte Valentiner-Branth.  Hende og hendes værker skal jeg helt sikkert have kigget nærmere på. Og så blev der trykket lod om en  Hobbybog fra
Forlaget Klematis A/S www.klematis.dk eller et stort tørklæde fra Maya www.maya.dk, så alle fik en ekstra gave.


En dejlig dag som jeg længe vil mindes.