tirsdag den 25. september 2012

Og nu i brug...

Så fik jeg brugt den første af mine collage-gave-kort i brug. En af Johennes´ søde pædagoger havde sidste dag i dag og hun skulle da have en lille afskedsgave.

mandag den 24. september 2012

34 år...

I lørdags havde jeg fødselsdag. Synes egentlig ikke jeg havde tid til det - kender I det?  Men Manden og de skønne unger sørgede for at jeg blev fejret. Først morgenmad og dejlige gaver på sengen. Så bif-tur med de to store, vi så Modig. Så frokost på ynglings cafeen Fru Jensens Fristelser. Og om eftermiddagen afslapning med hækletøjet i sofaen. Kan man ønske sig mere? Måske bare mere af det!

Poetiske kaffekopper og skøn musik til rolige stunder.
Farvestrålende silkebukser syet af saristof
De fantastiske Avvento lysestager af Marianne Nielsen 
Gavekort til fodforkælelse - mon det killer?
Ny halskæde - Johannes knækkede den gamle
Gulvkludspude fra en af mine søde nevøer
Et lille kunstværk fra min egen Freja 
Sidst men ikke mindst, så er Bjørn igang med at lave en keramikvase på sin skole. Den blev desværre ikke færdig til dagen, men han har taget billeder af den med sin DSi.
JEG ELSKER MINE UNGER.

fredag den 21. september 2012

Fredags tanker



I går var jeg til et rigtig godt foredrag med journalist ogforfatter Jeanette Ringkøbing. Jeanette og hendes mand udgav i foråret bogen "Vejen videre - når dit barn har autisme" og det var lige præcis den hun holdt foredrag om.
Hun sagde rigtig mange gode ting. Nogle ting ved jeg, men nu har Bjørn også haft diagnosen i 4 et halt år. Andre ting kan blive ved at give stof til eftertanke. Det jeg bed mest mærke i, i går var Jeanettes tanker om det videre liv i en familie hvor der er autisme. Livet hvor der også skal være plads til søskende og mor og far - og helst også til kontakt med venner og familie.
Jeg har tidligere her på bloggen gjort mig tanker om, hvad det er der udfordre familier med autisme, for mange at de problemer vi oplever, er ganske genkendelige for folk i familier uden autisme.(Læs evt. dette indlæg) Her var Jeanettes pointe, at der bare er mere: Flere konflikter, mere stress, mere sorg og flere arbejdsopgaver. Som forældre til etbarn med autisme skal man ikke bare være mor, men også sagsbehandler, støttepædagog, legekammerat, socialpædagog osv.
Og så er der det med sorgen der, som bogen skriver, ofte kommer på besøg. Hver gang der er noget barnet ikke kan eller som familien ikke kan på grund af barnet. Hver gang barnet taber tereng og overhales af andre børn. Det er f.eks. snart kun matematik og computer som Bjørn kan bedre end Freja, som trods alt er 3 et halvt år yngre.(AV) Og han ser det også selv og er ked af det. (AV AV)

Den største nye indsigt for mig var dog denne. Psykologer der arbejder med sorg og krise siger at livskriser kalder gamle sår frem. Sår helt tilbage fra barndommen. Følelser af ikke at slå til, dårligt selvværd fra teenageårene mm. Når man oplever krise går man tilbage til gamle og sikkert også uhensigtsmæssige følelser, opfattelser og reaktionsmønstre. Så hver gang sorgen kommer på besøg, ja så river det lidt i de gamle sår. (Hmm)

God fredag

tirsdag den 18. september 2012

Gave-kort

Jeg hygger mig stadig meget med at lave disse små collager og takket være Anne på Mit Kreative Himmelrum ved jeg nu også hvad jeg skal med dem. De skal selvfølgelig være kort som gives sammen med gaver til familie og venner. Glæder mig til at give dem væk.

lørdag den 15. september 2012

Den gode MOAR

Anna, som har den fine blog b for Bjørn, skrev i et indlæg om hvor glad hun var for at gå hjemme på barsel. Hun kunne ikke forstå, hvordan nogen kunne kede sig på barsel. For hende var det skønt og det gav hende tid til at dyrke det kreative.
Og jeg kom helt op af stolen, (misforstod Annas hensigten) og skrev denne kommentar:

Tja. Jeg er selv vokset op med en mor der gik hjemme, så på den måde har jeg lært at det var det "rigtige" at gøre. Da jeg så selv fik b(j)ørn (ja det hedder min ældste også) gik det op for mig at jeg bare ikke trives med at gå hjemme. Jeg elsker mine børn og at være mor, men jeg duer ikke til at gå hjemme. Det har faktisk taget mig mange år at forlige mig med dette. Derfor kan jeg også mærke at det rammer mig, når du skriver om hvor meget du nyder det. Hvor ville jeg gerne have kunnet nyde mine tre barsler... men nej. Jeg arbejder nu 32 timer, et sted der er super fleksibelt, jeg kan også arbejde hjemmefra og en del af timerne ligger om aftenen og i weekenden. På den måde kan jeg hente tidligt og deltage i det sociale liv i alle mine ungers hverdag. Mine børn kommer i første række og jeg kæmper for deres trivsel, men med til den hører også at de har en glad mor, som har lyst til at lege og opdage verden sammen med dem, og det kan jeg altså bedst, når jeg også går på arbejde.
Pyha det blev godt nok langt – håber det er ok – men du ramte virkelig en øm tå der!
Mange hilsner… og fortsæt endelig med at nyde din søn alt det du kan.

Efter at have skrevet dette gik det op for mig at jeg nok ikke er helt har forliget mig med, at jeg ikke trives med at gå hjemme. Ellers ville jeg nok ikke reagere så stærkt. Altså må jeg tage endnu et par opgør mere med myten om "den gode mor". For der findes jo ikke een korrekt og rigtig måde at være god mor på, men mange forskellige.
Jeg har ikke så mange billeder af mig og alle mine tre dejlige unger ... og de fleste er allerede blevet vist her på bloggen.
Men her er et I ikke har set. Det er fra sidste efterår. Og jo de er der alle tre, selvom Johannes er godt skjult.

onsdag den 12. september 2012

Alla Rie Elise Larsen...måske

Endnu en hyggelig papir-nørkle-dingenot er blevet færdig. Resultatet er efter min mening ok, men processen er fantastisk

tirsdag den 11. september 2012

For katten... jeg har jo vundet

Det var et rent tilfælde at jeg lide opdagede, at jeg har vundet en af Stine Hoelgaards fine strikkebøger i en give away. Tænk det har jeg ikke prøvet før. Det er da en dejlig følelse!

Jeg ved ikke hvilken en jeg helst vil have, men jeg tror det er den med huen jeg har vundet.

mandag den 10. september 2012

Fy mor!

Som det også kan ses af bloggen, er jeg kommet lidt igang med at nørkle igen. Det er bare så dejligt!!!
I går kom Bjørn op og så hvad jeg lavede. Bordet flyder med papir, perler, tape, piberensere og meget andet godt. Der lå også nogle plader bivoks - I ved dem man kan rulle lys af. Bjørn samlede en plade op og sagde: "Jeg vil rulle lys" "Men vi har ikke noget væge" svarrede jeg. "Så vil jeg lave noget andet af det her" sagde Bjørn, og nu kommer vi til det pinlige, jeg sagde "Neeej...er det nu en god ide... du ved nok... du laver aldrig noget rigtigt... du står bare og krammer og ødelægger det" Det er sgu rigtigt. Sådan sagde jeg. Fy mor... det kan du ikke være bekendt. At pille krea-lysten fra barnet... stoppe hans fantasi. Øv en dum kommentar. Man har bare ikke lov at være så sur.
Heldigvis lystrede han mig ikke og lidt efter havde han lavet denne fine lille mand.
På trods af min manglende tiltro fik jeg lov at få den lille mand. Nu kan den stå på mit kreabord og minde mig om ikke at stoppe ham en anden gang. 

søndag den 9. september 2012

Kan ikke stoppe igen!!!

Jeg er blevet ganske bidt af collage-legen. Denne gang har jeg forsøgt med en større format (ca. 4A størrelse) Samtidig har jeg indlagt nogle religiøse elementer.

fredag den 7. september 2012

Lys i farver

Dette er ikke min ide, men den produktive Gitte på En Kreativ verden. Men sådan en mørk aften, hvor jeg er næsten alene hjemme, måtte jeg lige afprøve den.


onsdag den 5. september 2012

Afstresse-hækle-projekt

Jeg fik da aldrig vist, hvad der kom ud af sommerens afstresse-hækle-projekt

Jeg synes egentlig at den burde have været lidt længere, men der var ikke mere garn, og Freja er tilfreds.

søndag den 2. september 2012

Sensommer søndag i haven


Jeps det er en af den slags indlæg som jeg selv har det svært med. Lykkelig familie med masser af overskud!!! - lige til at få dårlig samvittighed af. Derfor elsker jeg det indlæg som dette på bloggen Hverdagens lille lykke. Livet er jo lidt af det hele: lykke og overskud, træthed og underskud - og alt ind i mellem. 

lørdag den 1. september 2012

Der var to til...

Det var så dejligt at lave den første, at jeg måtte lave nogle flere. Man stadig... hvad skal jeg med dem?