mandag den 29. oktober 2012

Give Away reminder

Om ganske kort tid runder vi den 1. november og massevis af give aways bliver trukket. Jeg er selv med i lodtrækningen flere steder og krydser alt hvad jeg kan, for at jeg må være en af de heldige. Men så har jeg jo også selv en lille ting på spil her på bloggen. Man kan nå at være med endne. Læs mere her

fredag den 26. oktober 2012

Just at perfect day

Johannes har været hjemme fra vuggestuen siden tirsdag, fordi de har haft et tilfælde af smitsom salmonella, og Johannes har dårlig mave, så vi er bange for at han har fanget smitten. Morten to de første to dage hjemme med ham og jeg har så været hjemme med ham i går og i dag. Det er ikke noget jeg er god til! Jeg føler hurtigt at hjemmedage bliver meget stillestående. Vil helst enten sove eller udrette noget, men begge dele er ikke rigtig muligt, når man samtidig skal passe et 1½ års barn. Jeg misunder Mortens ro, der gør det muligt for ham bare at være sammen med Johannes. For at sige det lige ud, så keder jeg mig, hvis jeg ikke skal andet end at passe ham i flere timer i træk. (og det har jeg det møg dårligt over, men det er en anden historie.)

Nå men jeg må foretage mig noget så i går fik jeg støvsuget, vasket tøj og så var vi en tur på biblioteket og låne ekstra læsebøger til de store. I dag havde Freja også ondt i maven, så hun blev hjemme. Her kan I på billeder se, hvordan vores dag forløb.




Lutter idyl indtil Bjørn og Morten kom hjem. Vi ventede med levende lys, varm the og  kanelsnegle. Med da det gik op for Bjørn, at Freja havde været hjemme, brød hans verden sammen. Det hele var møg uretfærdigt... og han kan jo ikke lide levende lys ... eller kanelsnegle... eller... Tårerne sprøjtede og alt var galt. Og så blev Freja ked af det fordi hun følte, at det var hendes skyld. Og Morten råbte af Bjørn, at han ikke skulle lade det gå ud over Freja. Og Jeg råbte af Morten, at han ikke skulle råbe...

Ja Just at perfect day... 


Julegaver til indlagte børn

Fantastisk projekt. Jeg vil forsøge at finde på noget jeg kan bidrage med. Se mere her: Frejvald 

torsdag den 25. oktober 2012

Masking tape og visualisering

Har dine børn pligter? 
Indtil for to ugen siden måtte jeg svare nej. Jeg kunne ikke overskue at indføre pligter, for så skal de jo også håndhæves, og hvis der i forvejen er ret mange konflikter i familien, så lægger man ikke op til endnu flere. Men da vi havde forældre-tid i efterårsferien fik Morten og jeg talt os frem til nogle simple pligter, en belønning og ikke mindst nogle tydelige retningslinjer for pligterne. 

Jeg har lavet et skema til at visualisere dem, og da jeg nu havde gang i Boardmaker (En computerpogram) lavede jeg også et lille huske skilt til badeværelset, så ungerne husker at smide deres snavsetøj til vask. Og da jeg så skulle til at hænge det op fik jeg ideen at bruge masking tape.   


Ja helt smart er det vel ikke, men når vi nu skal have skemaer og andet visualisering hængene, kan det jo lige så godt blive pyntet med farverigt tape.

tirsdag den 23. oktober 2012

Hvem skal du følges med?

"Må jeg godt følges med Ella og Anna ud og tikke slik til Halloween?" Spurgte Freja her til eftermiddag, og næsten før jeg fik svaret ja, sagde Bjørn: "Nej det må hun da ikke, vel?". "Jo hvorfor ikke?" spurgte jeg uforstående. "Jamen... det er uretfærdigt...når jeg ikke skal". "Men du kan da godt følges med os" sagde Freja: "Så kan du spørge nogle af dine venner om de vil med også." Bjørn tøvede lidt "...Tror du godt jeg må det for de andre?" spurgte han. "Jeg kan spørge dem" sagde Freja.

Og hvad vil jeg så med denne lille scene fra vores eftermiddag? Jeg vil prøve at vise et lille eksempel på, hvad et socialt handicap og skolegang på en specialskole også betyder. For Bjørn har ikke særlig mange venner.
I weekenderne har Freja efterhånden mindst en og gerne flere legeaftaler, mens Bjørn kryber ind foran computeren eller fjernsynet. Hvis Freja får besøg her hjemme, sker det tit, at Bjørn skælder dem ud. "De skal ikke være her" råber han vredt. I lang tid irettesatte jeg ham bare, uden at forstå hans reaktion. Men en dag fandt jeg ud af, at det er når han ser Freja sammen med sine veninder, at Bjørn mærker, at det er trist, at han ikke har nogen at være sammen med.

Før vi fik Johannes og mens jeg var på barsel, gjorde jeg en masse for at hjælpe ham med legeaftaler. For det handler ikke kun om at finde mulige legekandidater, nej det handler også om at organisere det. Bjørns venner består af et par fra det gamle "almindelige" fritidshjem, et par fra hans "special"-skole og så en lille håndfuld af vores venners børn. Og det er bare enklere at lave aftaler med dem man ser i den lokale skole og på fritten hver dag, end dem man kun ser en gang hver eller hver anden måned. Det er svært for Bjørn at forestille sig, hvem ham vil besøge, eller have besøg af. Men det betyder jo ikke, at han ikke har lyst til at ses med nogen. Jeg skal være meget vedholdende for at få aftaler på hans vegne, og det kræver overskud... et overskud som jeg ikke har haft det sidste halve år.

Tilbage til Halloween.
Jeg glæder mig over, at Freja gerne vil have storebror med, selvom jeg ikke kan lade være med at tænke, at det også er svært for hende. Jeg tænker, at der nok en dag kommer en reaktion på, at hun altid skal tage hensyn til Bjørn, og jeg forsøger at skabe rum, også for Frejas tanker og behov. Men endnu virker deres forhold dog mest kærligt og varmt.

fredag den 19. oktober 2012

Æbler på puden

Vi besøgte mine forældre i dag, hvor jeg så denne fine pude.

Jeg husker den tydeligt fra min barndom, men den har være væk i nogle år. Nu fik jeg helt lyst til at brodere sådan en... eller en lignende. Men hvem har designet den og kan man skaffe en opskrift? Er der nogen derude der kan hjælpe?

søndag den 14. oktober 2012

Om at blive set...

Åhh efterårsferie, hvor er det skønt. Jeg ved at det ikke er alle forundt, men hvor er det tiltænkt i vores lille familie. Og ikke nok med det! I går kl 9.30 kom farfar og farmor og hentede alle tre børn. Ja ALLE tre. Min mand og jeg har haft dobbelt-fri i over et døgn nu og skal først hente Johannes i eftermiddag og de to store i morgen. Det er første gang i halvanden år at vi har haft en hel dag og ikke mindst en hel nat for os selv. Nøj hvor har vi... sovet.

Men udover velfortjent søvn har vi også fået tid til at gå på "Grannys house" og spise brunch - lækkert og hyggeligt. Og så besøgte vi nogle gode venner i går aftes. Deres situation er meget som vores. Tre børn på knap 2, 6 og 10 -  den ældste med autisme spektrum forstyrrelse. Åhh hvor er det godt at blive set og genkendt. At opleve andres familieliv, hvor alt heller ikke er lutter idyl. Hvor vi kan se hinanden i øjnene og smile, når den store for femte eller tiende gang råber "Moar, jeg er sulten" og man forsøger roligt men bestemt at svare: "Ja, gå du bare ud og lav dig en mad" Eller hvor det, at barnet sidder med næsen i computeren i 3 timer i træk, ikke udløser løftede øjenbryn og forarvede bemærkninger, men forstående skuldertræk. Vi var alle enige om at det burde vi da gøre noget oftere, når vi har...øh...tid.

fredag den 5. oktober 2012

Prikkerne når ikke sammen

Tja det var hvad jeg fik ud af det, da jeg i aftes lage disse hæklede lapper på gulvet, for at tage billeder til bloggen her. Prikkerne når ikke sammen - et godt billede på min hverdag for tiden.

Egentlig ville jeg bare fortælle om, at jeg i sidste uge var en tur forbi min lokale garn-pusher. Jeg havde ikke besluttet, hvad jeg skulle købe garn til, men bestemte mig for at stresse af med hæklede firkanter. Havde forestillet mig "farmor-firkanter", men den rare strikke-motter i butikken fortalte mig om firkanterne af enkelte stangmasker og dem har jeg mere lyst til - lige nu. 

Jeg ved ikke hvad jeg skal lave af lapperne. Puder? Sjal? Poncho? Det vil tiden vise...

Men tilbage til prikkerne der ikke når sammen - uanset hvor meget jeg hiver i alle hjørnerne. 
Det er gået op for mig at jeg har for mange opgaver på mit arbejde. Det lyder måske enkelt men det er det ikke. Ikke for mig i alle tilfælde. Jeg har for meget at se til. For mange ansvars områder både rent praktisk men også følelsesmæssigt over for de forskellige "brugere" jeg er i kontakt med. 
Lige nu når jeg kun knap nok det jeg skal - og kun fordi jeg løber stærkt og sløser med forberedelsen, efterbehandling osv. Resultatet er bl.a. at jeg klasker helt sammen når jeg kommer hjem og føler jeg slet ikke har overskud til mine unger. 

Når der er ingen vej uden om! Hvis jeg skal have prikkerne til at nå sammen, skal jeg skære ned. Som det største skal jeg holde pause fra at lave rytmik i legestuen, hvilket ellers er både hyggeligt og dejligt. Der er også flere andre aktiviteter hvor jeg ikke kan være med. Øv hvor er det svært. 
På længere sigt skal min arbejdsbeskrivelse revurderes og sikkert opskrives, men først må jeg have overskud og overblik.

Så afstresning må der til - og jeg hygger min meget med lapperne. Overvejer om de alle skal have en sort omgang yderst, eller om hver anden ikke skal. Det er da en overvejelse man kan forholde sig til.  

mandag den 1. oktober 2012

Når hverdagen kører med 120 i timen

Kender I det at men føler at man løber og løber, men aldrig kommer frem? Man har lige vasket at vasketøjet i kurven og så er den fuld igen. Man har lige sat støvsugeren på plads og så er gulv og væge igen indtaget af nullermænd og spindelvæv. Både på jobbet og hjemme løber man bare fra det ene til det andet. Man bliver aldrig helt færdig, for så må man videre til det næste. Kender du det?

Sådan har jeg det for tiden. Og det mærkelige er at det faktisk mere er en følelse end et billede på min virkelighed. For selvfølgelig er der nok at se til med tre børn, arbejde og hjem, men faktisk holder jeg jo også fri af og til. F.eks. når jeg hygger mig her på bloggen eller er igang med et eller andet kreativt. Men det er lige som aldrig nok. Hele tiden føler jeg mig i underskud. Øv

Og så har Freja-pigen fødselsdag på næste onsdag. Der skal arrangeres familiefødselsdag på søndag, klassefødselsdag på mandag og selvfølgelig også morgenfødselsdag på selve dagen. Og på klassefødselsdagen skal Bjørn og Johannes helst ikke være hjemme, for de fylder begge to en del når de er i huset, og Freja, skal altså have lov at være i centrum på denne ene dag. Pyha... Det er bare med holde tungen lige i munden... og så forsøge at finde løsninger der passer hele familien.

Freja har lavet disco-kugle-invitationer til pigerne i klassen.
Tja nogen har arvet den der trang til det kreative og de vilde projekter.