onsdag den 30. oktober 2013

"Du sagde L-ordet!"

Det har tidligere lykkedes mig at skrive mig ud af en fristration, ved at lave et indlæg om det, så nu prøver jeg igen.

Min søde store dreng, Bjørn er en kvik dreng. Han har en stor almenviden, er nysgerrig og hurtig til at lære nyt, MEN han har læseproblemer. Jeg var selv sen til at knække den berømte læsekode, læser stadig meget langsomt og staver ret dårligt (hvilket du måske allerede har opdaget)

Bjørns læsevanskeligheder har ikke noget med hans autisme at gøre... og det har det så alligevel lidt, for generelt er det virkelig svært for børn med autisme, at lave noget de ikke synes er interessant eller er gode til. Mange har også koncentrationsbesvær, især dem der også har ADHD at kæmpe med. De evner simpelthen ikke at udvise det påkrævede disciplin til at komme gemmen indlæringen af en færdighed som volder dem problemer. For Bjørn er det altså især læsningen.

Skal lige for en god ordens skyld nævne at der også findes børn med autisme som selv knækker læsekoden endda før de kommer i skole.

Fra Ole Lund Kirkegaards "Gummi-Tarzan"
Når... Siden Bjørn begyndte at lære at læse i midten af 2. klasse, har vi skullet læse med ham hjemme dagligt i hverdagene. Først bare et par linjer, siden mere og mere og vi er nu endt på 20 min om dagen. Nu går Bjørn i 6. klasse, det vil altså sige knap 4 år med læseindlæring... og han HADER det.

For nogle dage siden skrev Katrine fra Autismetanken om f-ord, der ikke var fuck, men fleece og foer. Jeg kunne så passende skrive om l-ord, som hverken er lort eller ludder, men som kan få helvedet til at bryde løs. "Mor du sagde l-ordet!!! Nu begynder jeg at skrige." Sådan kan dagens læsning starte. Så bruger jeg noget tid på at lokke, presse og til sidst true ham i gang. Til sidst overgiver han sig, men kun hvis jeg holder bogen, og han kan side halt oven på mig, og og og. Så stiller jeg uret og han siger. "Jeg læser kun 10 min" eller "kun 4 sider". Så begynder selve læsningen. Efter få sekunder laver han sin stemme høj eller dyb eller søvnig. Eller han insisterer på at kalde den ene person vi læser om for røv, og den anden for lort, og bruger alt sin energi på at holde styr på dette, frem for at koncentrere sig om at læse.

Alle børn skal jo lære at læse... i Danmark i alle tilfælde. Freja har også været igennem. Hun skulle også læse dagligt og det var svært, men hun blev bedre og bedre og en dag var det bare ikke svært mere. Nu klare hun sin læsning selv. Hun har for længst overhalet Bjørn, som trods alt er 3 år ældre.

Til at starte med deltes min mand og jeg om at læse med Bjørn. Nu har Morten givet op. Hans temperament kan ikke klare det. Jeg forsøger at kæmpe videre. Jeg roser. Jeg viser ham, at han godt kan. Jeg lokker og presser og truer ham. Og jeg HADER det. Efterhånden kan bare tanken om at vi skal læse gøre mig i dårligt humør flere timer før. Jeg er så frustreret, at jeg er ved selv at skrige højt. Bare at skrive dette giver mig næsten tåre i øjnene.

Ja; jeg har ondt af mig selv. Det var ikke det jeg ønskede mid da jeg fik børn. Men jeg har også ondt af Bjørn. Og jeg begyndt at tvivle på hele projektet. Jeg mener hvad nu hvis det eneste han lærer er at det der læsning har fanden skabt eller at han er for dum.

På den anden side tør jeg ikke stoppe, for han skal have de bedste vilkår i livet. Han har i forvejen både autisme og ADHD at slås med, så han skal ikke også være analfabet.

søndag den 27. oktober 2013

Når en fejl giver gevinst.

I sommerferien blev jeg ringet op af Gyldendals bogklub, som ville hverve mig som medlem. Og fordi det var sommerferie og jeg følte et dejligt overskud, ja så tænkte jeg, at jeg da gerne ville læse en masse spændende bøger og - sagde ja til at købe en roman til tilbudspris. Samtidig bandt jeg mit til at købe to bøger til kluppris inden for det første år (eller var det halve år?), før jeg kunne opsige mit medlemskab.
Ok... hvad tænkte jeg på????
Virkeligheden ramte mit i hovedet da hverdagen begyndte igen. Sådan en bogklup er for mig bare endnu en stressfaktor. For man skal huske at holde øje med posten, så bogklupbladet ikke ryger direkte i skraldespanden sammen med de andre reklamer (der heller ikke acceptere "nej tak til reklamer") Og så skal man forholde sig til om månedens bog er en man vil læse, eller om en af de andre bøger i bladet er. Og endelig skal man nå at afmelde månedens bog inden en given dato. - Pyha.
Når... jeg indså mit fejltrin og valgte to bøger i det seneste klupblad, ringede op og fortalte Gyldendals damen, at nu købte jeg disse bøger, indfriede mine forpligtelser og opsagde mit fejlkøb.

Og nu kommer vi til gevinsten....

For en af de to bøger jeg valgte var Elsebeth Gynther og Christine Clemmensens fantastiske bog "Scraps - Et kursus i små mirakler"
Hold nu op for en lækker bog for en Smash-forelsker kvinde som mig! Og så har jeg endnu kun kigget billeder og skimmet bogen. Her er ideer, teknikker, gode råd, teori om sammensætning og komposition, masser af inspiration og meget andet.

Jamen altså...

Jeg glæder mig så meget til at nærlæse denne bog, som kunne være skrevet direkte til mig!!!
Se bare her: "A SCRAP A DAY KEEPS THE DOCTOR AWAY" :-)



fredag den 25. oktober 2013

Bedre sendt end aldrig...

... for jeg har jo helt glemt at fortælle om hele to give aways, som jeg har vundet.
Den ene var fra Søster Æblekind ala Mette. De fineste hæklede fyrfadsstager.


Jeg kan med glæde fortælle at de super fine stager er blevet givet videre til en anden blogger, Lene fra Fru Jensens univers, fordi de bare lige var hendes stil. Og jeg lover at de bragte lykke.

Den anden give away var en stjernepude lavet af Maria som skriver på slinkys skaberier, men som efterhånden mest er at finde på Instagram som slinkypiinky

Puden blev straks taget i brug af Johannes og han æææælsker den.

Mange mange tak til Mette og Maria

søndag den 20. oktober 2013

Græsset er altid grønnere...

Ja så er det sidate dag i efterårsferien og... jeg vil ikke tilbage til hverdagen.
Kender du følelsen? 
Den er vist ret almindelig, men det gør den jo ikke mindre ubehagelig. 
Der var faktisk en periode hvor jeg glædede mig til at komme igang efter en ferie. Hvor der var en stor følelse af frihed forbundet med at tage ned på mit arbejde... (Jamen, det er rigtigt!) Nu er jeg bare godt tilfreds med mit arbejde, kunne ikke forestille mig et job jeg hellere ville have... men jeg vil allerhelst holde fri!!!

I torsdags sagde Bjørn til mig: "Der er altså nogen i min klasse, der holder to ugers efterårsferie. Det vil jeg også gerne." "Nå" sagde jeg: "Hvordan det?" "Altså jeg tror nok der er fordi de skal rejse. Så har de fri i ugen før efterårsferien også." "Men så har de nok ikke fri i efterårsferien, tror jeg. Det er nok fordi de kunne få rejsen billigere i ugen før." "Men det vil jeg også gerne" Blev Bjørn ved. "Hvad, rejse?" "Nej bare holde fri og være hjemme. Sådan hjemmehygge."

En helt almindelig samtale, måske, men hold op hvor jeg føler med ham. Hvorfor er der ikke noget mere tid til hjemmehygge?

Her et lille glimt fra denne dags hjemmehygge med Johannes. Sæbebobler i efterårshaven