Viser opslag med etiketten Hverdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hverdag. Vis alle opslag

mandag den 26. maj 2014

Tanken om at bage et brød

Jeg er ramt af en voldsom udmattelse. Mangler overskud til de mindste ting. Jeg har flere dage tænkt på at bage et brød - en opgave der kræver overskud, men også ville give nyt overskud. Endnu er det ikke lykkedes. 

Jeg har erfaret, at en indsats kan give et nyt overskud. Hele marts og første halvdel af april gik jeg hver dag en tur, ca. en halv time i rask tempo. Det var ikke noget jeg havde overskud til, men når jeg alligevel afleverede Johannes i vuggestue, ja så var jeg ude, og kunne lettere tage mig sammen til at gå. Og det hjalp. Det gjorde godt at få rørt kroppen og mærke den friske luft. Det gav overskud til resten af dagen.


Om sorg

Torsdag og fredag i sidste uge, var jeg afsted på kurset "den medmenneskelige samtale" Et fantastisk kursus, der løber over seks gange to dage. Dette var den femte gang og temaet var "den sorgfulde samtale" - altså at begribe sorgens væsen og føre en støttende samtale med et menneske i sorg. 

Her kommer lidt fakta om sorg:

  • Sorgen er forbundet med et tab eller det at miste. Helt automatisk forbinder vi sorg med dødsfald, men tabet kan være have mange forskellige former.  
  • Jo større tab, jo større sorg. Når ens elskede bedstemor dør mæt af dage er det et tab, men måske ikke så stort et tab, som en skilsmisse eller erkendelsen af, at ens heldbred ikke tillader at man leve som man drømte om. 
  • Sorgen kan forstærkes hvis tabet kommer som et chok fremfor hvis det er noget man var forberedt på. 
  • Sorgen rammer hele mennesket, både psykisk (tanker og følelser), fysisk (krop og heldbred) socialt (livsvilkår) og eksistentielt ("meningen med livet")

Der er meget mere at sige om sorg, men jeg stopper her.
Jeg har tidligere gjort mig mange tanker om den sorg der er forbundet med at have et barn med et handicap (læs evt. dette indlæg) 

For mig var kurset spændende, men også udfordrende og fyldt med erkendelser. Først og fremmest erkendelsen af, at jeg selv er i sorg. Jeg har mistet ikke et menneske med et job. Jeg er blevet sagt op og det kom som et chok. 

Det er nok derfor jeg er så udmattet, at jeg ikke kan bage et brød.

fredag den 16. maj 2014

Tanker om Stress

Hvilket ord eller beskrivelser forbinder du med stress?

  • Travlhed
  • For meget at nå
  • Uoverkommelige arbejdsopgaver
  • Manglende kvalifikationer
  • Overbelastning
  • For meget at tænke på
  • Manglende anerkendelse
  • Manglende forventningsafstemning 
  • ... (find selv på flere)...
Jeg hører tit udsagn som: "Pyhh, det har været en stresset dag?" eller "Ikke flere opgaver lige nu, ellers bliver jeg stresset!" eller "Jeg skulle nå så meget, at jeg blev helt stresset!" Jamen sådan siger jeg da også selv. Ordet "stress" en del af vores almindelige sprogbrug. 

Alle disse vendinger binder stress sammen med travlhed. Oplevelsen af at skulle løbe stærkt og handle hurtigt og effektivt, for at kunne nå det hele. Men inderst inde tror jeg de fleste ved at stress i høj grad handler om noget andet. Det handler om uklarhed, utrykhed og følelsen af utilstrækkelighed. Det handler om ikke at være sikker på, hvordan arbejdsopgaver og arbejdstid ønskes prioriteret. Det handler om ikke at blive værdsat og føle sig anerkendt.  

I praksis betyder dette:
  • At det ikke hjælper at lette arbejdsbyrden, hvis ikke man samtidig afklarer forventningerne. 
  • At alverdens kvalifikationer ikke kan opveje en dårlig eller uklar ledelse. 
  • At det kan være langt mere stressende at gå hjemme og være arbejdsløs, end at gå på arbejde og have travlt.


søndag den 11. maj 2014

Jagten på glæden


Hvad mon jeg mener om kunstig befrugtning, af ufrivilligt barnløse? af lesbiske par? af singler?
Hvad mon jeg mener om abort, scaning og retten til at vælge et handicappet barn fra... eller til?
Hvad mon jeg mener om livsstil, fødevarer, sukker, motion, martonløb?
Hvad mon jeg mener børneopdragelse, overforbrug, forurening..... og ... HJÆLP.

På et tidspunkt formulerede jeg et grundprincip for mig selv, for at blive bedre til at navigere i alle de dilemmaer, som jeg skulle mene noget om. Det lyder nogenlunde sådan: 

Alle mennesker har ret til at forsøge at få et godt liv.

Det er godt nok lidt for vagt... eller hvad?

Før jeg fik børn havde jeg en masse holdninger for og imod hvadsomhelst. Nu... tja nu er jeg for mennesker, med alle deres forskelligheder og udfordringer. Mit liv indtil nu har lært mig at livet ikke er noget man kan planlægge eller kontrollere. Det er og bliver noget andet end vi forventede. Jeg er lige nu et sted, hvor livet er udfordrende og hvor det næsten er en kamp at bevare et positivt livssyn. Jeg skal støtte mig selv i at gøre ting der føles rart og giver glæde.

På Instagram har der husseret en leg, hvor man skal nævne 10 ting der gør een glad. Mine lød sådan:

1) At se mine børn lege sammen 
2) At være i flow f.eks. kreaflow 
3) At have god tid 
4) At tale og le sammen med skønne venner 
5) At have en-til-en tid med min søde nørd 
6) At møde nye spændende mennesker. 
7) 
8) At blive forstået 
9) At gå tur 
10) Nærvær

Tænk at jeg glemte nr. syv! Nå... Tror jeg vil lade den stå åben til det der gør mig glad, som jeg ikke er bevidst om.




fredag den 27. september 2013

Jeg holder af hverdagen...

Kender du de familier, hvor mor smilende fortæller, at bestemor henter unger hver tirsdag. Og når hun nu er der, tager hun også lige en tur med støvsugeren, ordner vasketøj og laver lækker aftensmad. Kender du dem? Nogen vil måske straks hævte, at jeg da bare er misundelig... og ja... de har helt ret! jeg er grøn af misundelse.
For mig er det en udfordring og af og til også en kamp, at få hverdagen til at hænge sammen. Det tror jeg det er for mange børnefamilier, med eller uden diagnoser.
Men hvis jeg nu drømte mig til en hverdag, med en rar og overskudsfyldt bedstemor - og også gerne en handy bestefar, der lige gik en runte med skrugetrækker osv. - gerne med Johannes i hælende - Ja hvis og hvis... hvad ville jeg så bruge den ekstra tid på? Jeg har en ide om at i de før omtalte familier, bruges tiden på at arbejde. At gøre karrierer. Lægge en længere arbejdsdag, når bedste passer og så gå tidligere de andre dage. 
Men jeg skal ikke arbejde mere. Jeg arbejder 32 timer. Det er jeg ansat til og det bruger jeg. Jeg arbejder tit om søndagen (sådan er det jo i en kirke) og ofte en aften om ugen, men så holder jeg fri på andre tidspunkter, så jeg ender på 32 timer om ugen i gennemsnit. Hvis jeg for et øjeblik glemmer Jante, vil jeg sige at jeg både er effektiv og dygtig til mit arbejde. Men jeg vil ikke arbejde mere. 
Kan jeg så tillade mig at drømme om en bedstemor der passer børn? For hvad skal jeg så lave? Slappe af - være alene - jamen er det ikke lidt for luksus-agtigt?
Tirsdag har jeg en rigtig lang dag fordi jeg har legestue om morgnen og derfor møder ind senest 8:30, og så minikonfirmander om eftermiddagen, som først slutter kl 17. I tirsdags havde jeg oven i købet et møde om aftenen fra 19-21. Naturligt nok var jeg godt brugt og træt om onsdagen. Derfor gik jeg hjem kl 13. Jeg hentede først Johannes kl 15:30. Jeg havde altså to en halv time for mig selv. Og hvad lavede jeg der? Tja... spiste frokost, drak kaffe, satte to vaskemaskiner over og hang den ene op, stirrede ud i luften og lavede lidt i min smash book.
En stemme i mit hovede siger, at det ikke er til fordel for mine børn. De skal undvære deres mor tirsdag eftermiddag og tirsdag aften, og får ikke ekstra mor-tid onsdag. En anden stemme siger, at havde jeg hentet kl f.eks. 14, så havde jeg været overstimuleret og træt og sikkert også sur.

Hmm... jeg tænker videre...

onsdag den 18. september 2013

20 spørgsmål

Kan det være så svært? 
Ja, når man er mig kan det. Jeg så de 20 spørgsmål hos Christina, og fik lyst til selv at svare på dem, men kunne jeg nu det? Jeg mener dette er jo også en blog om autisme og folk der klikker ind for at læse, kommer vel efter et seriøst budskab....Jeg burde altså snart skrive et indlæg om autisme og ikke alt det der krea-halløj. Og den der Smash book, har da også fyldt lidt rigeligt på det sidste. og hvad nu hvis... og burde jeg ikke.... og...

Nej STOP.

Så svært behøver det ikke at være. Jeg blogger vel mest for mig selv og læsere kan jo bare springe over det de ikke goder læse. Så her kommer de 20 spørgsmål til mig.

1. Kan du lide kinesisk mad?
Jeg tror jeg kan lide alt mad.

2. Kan du lide kaffe? 
Indtil jeg var gravid med Freja (og var 26 år), kunne jeg nærmest få kvalme bare ved tanken om kaffe. Nu kan jeg ikke leve uden

3. Sover du på en speciel måde?
Helst halvt på højre side, halvt på maven.

4. Kan du spille poker?
Teknisk set ja, men jeg duer ikke til at lyve, så...

5. Vil du have børn?
Nu har jeg jo tre skønne unger, men man kan aldrig vide om der kommer flere.

6. Har du nogensinde været i en ambulance?
Nej 

7. Foretrækker du havet eller en pool?
Gå ved havet, lege med ungerne i poolen

8. Hvad bruger du flest penge på?
Kaffelatte

9. Hvilket TV-program eller serie er din favorit?
Gray's Anatomy (Gray's hvide verden)

10. Hvem er den sjoveste person du kender?
Min gode ven Kenneth, som altid får mig til at le, både af det komiske og det tragikomiske.

11. Hvordan er din ringetone?
"Cosy In The Rocket" (Titelsangen fra Gray's Anatomy)

12. Ejer du noget tøj, fra da du var barn?
Nej. Vi brugte arve-tøj og var fire søskende, så tror alt er slidt op.

13. Beskriv en ting som er rød og tæt på dig.
En LEGO duplo mejetærsker, som af og til optræder som Postmand Per's bil.


14. Flirter du meget?
Nøøøjooo

15. Ved du hvordan man skifter dæk på en bil?
Nej. Her ikke kørekort.

16. Hvilken bog var den seneste du læste?
"Særligt sensitive mennesker" af Elaine N. Aron, var den sidste jeg læste i, men den sidste bog jeg har læst færdig er "Superwomen er en følelse" af Anette Ellegaard. - hvis altså ikke det gælder, at jeg har læst en Monster High-bog forde to store.

17. Læser du avis?
Lidt i Kristelig dagblad, men ikke så meget jeg gerne ville.

18. Synger du i bilen?
Vi har ingen, men jeg synger af og til på cyklen

19. Kan du danse tango?
Lærte engang argentinsk tango... Men det er maaange år siden

20. Er du glad?
Hmm... Den var svær. Udadtil tror jeg nok, jeg oftest virker glad. Men jeg har også en trist side der fylder i mit liv.

søndag den 1. september 2013

Hushjælp og pligter

Tænk at små praktiske ændringer virkelig kan gøre hverdagen (bare lidt) lettere!

Her i sommer fik jeg den geniale ide at bytte lidt om på, hvad vi har i hvilke skabe og skuffer i vores allesammens køkken. Det geniale bestod i, at jeg rykkede tallerknerne fra et overskab til en underskuffe... i børnehøjde. Nu giver det pludselig mening at få børnenes hjælp med at dække bord og ikke mindst tømme opvaskemaskine. Nu er deres hjælp en reel hjælp og ikke bare et princip om at lære børnene at hjælpe til.

Bjørn har den pligt, at han skal dække bord og tømme opvaskemaskine mandag og tirsdag. Før skulle han dække bord og tage af bordet, men det synes han er så klamt, at det for det meste blev til en lang diskussion. Freja vil stadig helst dække og tage af bordet, så det er hendes pligt onsdag og torsdag.

Som alt andet er disse pligter blevet visuelliseret og lamineret, så de kan hænge på vægen og huske os alle på, hvad der er aftalen.


For et par weekender siden deltog jeg i en samtale med andre mødre med jævnaldrende børn, og blev mindet om, hvor forskelligt vi griber dette med børns hjælp, pligter og ikke mindst lommepenge an. Tja... på skemaet kan I jo læse, hvad vi gør og forholde jer til om det er rimeligt eller helt skævt.

Jeg kan tilføje at Bjørn har haft så stor succes med opvaskemaskinen, at han (mod ekstra betaling) også tømmer den de dage, hvor det ikke er hans pligt.
I sidste uge prøvede vi endnu en ny ting - at lade Bjørn handle på vej hjem fra skole. Altså jeg handler stort ind på nettet søndag eftermiddag, og det vi har glemt kan Bjørn så købe med hjem i løbet af ugen. Igen en ting, som han klarede flot og som han er stolt over at kunne.
Børnenes pligter aflaster forældrene og udover, at det giver dem mulighed for at tjene penge, ja så håber jeg også, at det lærer dem noget om at hjælpe til og på længere sigt, at klare sig selv.

søndag den 4. august 2013

Sommer og superwoman - Familien

Kapitel 9 i Anette Ellegaards bog, "Superwoman er en følelse" hedder "Livet i din familie" og indledes med spørgsmålet: Er du den mor, du gerne vil være? "Jaaah... det lover godt!" tænkte jeg, men jeg må indrømme at jeg bliver skuffet.

Som jeg skrev i sidste "Sommer og superwoman-indlæg" var mit højeste ønske at få mange børn og derfor er jeg naturligvis også optaget af at være en god mor for mine tre skønne unger. Men jeg synes langt fra, at der er overensstemmelse mellem den mor jeg ønsker at være og den mor jeg faktisk er.
Ellegaard opfordre til at man skal få værdirene frem i lyset, skabe gode rutiner, og finde balancen mellem det ydre og det indre. Men set fra min lille familie, baner det ikke vejen til den mor eller det familieliv som jeg drømmer om.

Selvfølgelig spiller Bjørns diagnose en stor rolle i mine udfordringer som mor. Måske gør jeg Ellegaard uret ved overhovedet at hente råd om "livet i familien" ud af hendes bog. Hun har jo ikke på nogen måde hævdet, at hun udtalte sig om familier med børn med autisme eller andre forstyrrelser.
Det er dog stadig min overbevisning, at mange af udfordringerne er de samme. Jeg skrev dette indlæg om, hvordan de enkelte karaktertrækene ved autisme også kan opleves hos personer uden diagnoser. Det er mængden eller hyppigheden af disse karaktertræk og især de problemer eller udfordringer de give både børn og forældre, der gør den store forskel. Altså burde jeg godt kunne bruge de almene råd.

Jeg oplever rigtig tit at der er uoverensstemmelse mellem de forskellige personer i min families lyster, ønsker og behov. Jeg kan prøve at give et eksempel: Når jeg gerne vil skabe familiehygge med eftermiddagsthe og kiks, vil Bjørn hellere koble af med computeren (og det vil Morten også, hvis han er hjemme). Freja vil hellere lege med veninderne og det er trods alt begrænset hvor længe en 2 årig som Johannes kan side stille ved bordet.
Jeg ved, at Bjørns har behov for at slappe af efter en for ham krævende dag i skole og SFO. Selvomder stadig er mange, der mener at computerspil ikke er godt for nogen eller noget, holder jeg fast i,  at det er afstressende især for børn med ADHD.
Jeg ved også at venskaber er lige så vigtigt for mennesker som mad og drikke.
Så selvom familiefølelse og samvær står højt på min værdi-liste, så gør hensynet til den enkeltes behov og udviklingen at sociale kompetencer det også. Der er altså ikke bare modstrid mellem de enkeltes ønsker og behov, men også mellem mine værdier. Jeg føler mig ikke som en god mor, hvis jeg diktere at "nu SKAL vi hygge os med den eftermiddagsthe!", men jeg føler mig heller ikke som en god mor, når Bjørn forsvinder om bag computeren og Freja løber over til veninden.

Da jeg tidligere på sommeren var på tur med Freja og Johannes, som jeg viste billeder fra her, oplevede jeg også dilemmaet. Freja og Johannes havde en dejlig dag, og jeg havde tid til at være nærværende sammen med dem, men Bjørn var der ikke. Familiefølelsen var ikke komplet. Havde jeg taget ham med, havde han sandsynligvis ikke nydt det og det er helt sikkert, at der ikke havde været samme ro til de to små.

Jeg oplever at familiefølelsen, og den dertilhørende følelse af at være en god mor, er flygtig og ikke noget jeg kan planlægge mig til. Og så forandre det sig hele tiden. Hvad der skaber hygge og god mavefornemmelse den ene dag, virker måske også den næste dag men sikkert ikke efter en måned. I hverdagen har jeg svært ved at finde energi til at lede efter gode rutiner for familien og så er det, at jeg oplever at familiefølelsen får lov at sejle.

Men måske er det det rene utopia jeg leder efter. Jeg mener, er det realistisk at opnå en konstant følelse af at være den mor jeg drømmer om... hele tiden? Mine børns liv er i konstant udvikling og det en mit (forhåbentligt) også. Måske hænger lykkefølelsen sammen med noget stillestående, mens forandring skaber uro og utryghed. Måske kan lykken kun opleves i øjeblikke, som her på billedet.
- heldigt at Morten nåede at indfange det med sin iPhone.


tirsdag den 23. juli 2013

Sommer og superwoman


Mmm sommer. Varme, ro og ikke mindst tid. Tid til at trække vejret og være sammen med min dejlige familie. Men også tid til at tænke. Heldigvis!!! Ja, jeg tror jeg har brug for det. Men sommerferie får mig også altid til at gøre status over mit liv. Måske fordi vi tager ud og ser og oplever noget vi ikke plejer. Måske bare fordi der er tid til det.

Denne sommer har jeg desuden valgt at læse bogen: "Superwomen er en følelse", som også sætter skub i overvejelserne over mit liv og min hverdag. Jeg synes bogen har nogle gode pointer og råd, selvom den efter min menig ikke går nok i dybten med hverdagens forskellige problemstillinger og dilemmaer. Derfor har jeg valgt at lade den inspirere mig til et par hverdags-filosofi-indlæg. 

Her vil jeg fremhæve tre ting jeg godt kan lide ved bogen:


1: På et praktisk plan vil jeg sige at bogen er let at gå til. Hvert afsnit afsluttes med en række spørgsmål, som kan sætte læseren igang med sin egen udvikling. Bogen indeholder også både fantasirejser og anvisninger på andre øvelser, som man kan udføre. En del af dem handler om at få underbevistheden eller højre hjernehalvdel til at arbejde med. Alt sammen for at nå de mål man ønsker. 
2: Jeg er helt enig når bogens forfatter, Anette Ellegaard, skriver at det ikke handler om at finde en rigtig vej i livet, men om konstant at forsøge at skabe balancen mellem forskellige poler. Hun nævner det indre vs. det ydre, kontrol vs. intuition og nuet vs. målet.
Jeg kan ikke helt overskue om disse tre modsætningspar rummer alle de balancer, som jeg/vi søger efter. Måske kunne man også tale om idealet vs. det nødvendige eller måske noget med individet (jeg) vs. fællesskabet.

3: Den mest geniale betragtning i bogen er efter min mening at vi skal lære at skelne mellem lyst og behov. 
Hurtig fortalt handler det om, at vi har gennem forholdsvis få årtier har bevæget os fra et samfund, hvor det at opfylde sine behov strengt taget handlede at overleve, til et overflodssamfund, hvor vi skal lære at sige stop og vælge fra. 
Engang spiste og drak mennesker for ikke at dø af sult, og de gik med tøj og borde i huler, for ikke at dø af kulde. Siden hen blev det muligt at spise ekstra lækkert eller klæde sig ekstra fint og detved opnå nydelse. Det gav mening at tale om hvad man havde lyst og ikke kun det man havde behov for. Men nu har vi konstant let adgang til nydelse - kage, slik, sodavand og mere smart, nyt tøj og flere nye ting - og hvad man nu ellers kan føle lyst til. Sagen er bare den at vi ikke bliver lykkelige af at tilfredsstille vores lyst... Og vi har heller ikke godt af det. Vi må finde tilbage til at mærke hvad vi har behov for.

fredag den 21. juni 2013

Fredag morgen!!!

Jeg har listet mig til en tur på morgencafe - godt for sjæl og krop!
(Jeg trækker tækker vejret dybt ind ad næsen - holder der et øjeblik -og puster langsomt ud gennem munden.)
Der er en uge til skolerne lukker for sommerferien og kun to uger til hele familien har ferie.
(Trækker lige vejret igen - og tager en tår af byens bedste kaffelatte.)
Denne uge har udover det almindelige budt på en samtale i vuggestuen (bare en temmlig forsinket 3-måneders samtale - ikke noget alamerende). I aften er der sommerfest på Frejas frit, som også er Bjørns gamle frit. Og i mandags var der skolehjemsamtale på Bjørns skole. En helt almindelig uge? Tja. Men hvor jeg glæder mig til ferie. Jeg ved godt det lyder poppet, men ind imellem tænker jeg over om jeg buret tage et kursus i hvordan man holder fri og lader op - med tre børn, arbejde, hus og så videre. (Gode råd modtages!)

Således ser "ferie" ud i boardmaker

tirsdag den 30. april 2013

Kreative rum

Jeg nævnte i et tidligere indlæg at jeg har fået ryddet op i mit krearum. Åhh det er dejligt. Jeg nyder at se mine fine stoffer ligge, sammen med mine gode inspirationsbøger og mine smukke æsker med knapper, bånd, tape, papir og alt det andet krea-udstyr.



Når jeg nu viser mit værksted frem, så tænkte jeg at det kunne være sjovt også at vise min mands krea-hule frem.

Som I måske kan se er min mand computer-spil-nørd. Jeg tror snart han har alle de spilkonsoller der findes, samt en kæmpe samling spil. Det der fylder mest, både fysisk og i hans interesse er vist de gamle arkademasikner og de mange printplader med arkadespil som han reparerer på, hvilket han faktisk også blogger om her Elgens Repairs.

torsdag den 25. oktober 2012

Masking tape og visualisering

Har dine børn pligter? 
Indtil for to ugen siden måtte jeg svare nej. Jeg kunne ikke overskue at indføre pligter, for så skal de jo også håndhæves, og hvis der i forvejen er ret mange konflikter i familien, så lægger man ikke op til endnu flere. Men da vi havde forældre-tid i efterårsferien fik Morten og jeg talt os frem til nogle simple pligter, en belønning og ikke mindst nogle tydelige retningslinjer for pligterne. 

Jeg har lavet et skema til at visualisere dem, og da jeg nu havde gang i Boardmaker (En computerpogram) lavede jeg også et lille huske skilt til badeværelset, så ungerne husker at smide deres snavsetøj til vask. Og da jeg så skulle til at hænge det op fik jeg ideen at bruge masking tape.   


Ja helt smart er det vel ikke, men når vi nu skal have skemaer og andet visualisering hængene, kan det jo lige så godt blive pyntet med farverigt tape.

mandag den 1. oktober 2012

Når hverdagen kører med 120 i timen

Kender I det at men føler at man løber og løber, men aldrig kommer frem? Man har lige vasket at vasketøjet i kurven og så er den fuld igen. Man har lige sat støvsugeren på plads og så er gulv og væge igen indtaget af nullermænd og spindelvæv. Både på jobbet og hjemme løber man bare fra det ene til det andet. Man bliver aldrig helt færdig, for så må man videre til det næste. Kender du det?

Sådan har jeg det for tiden. Og det mærkelige er at det faktisk mere er en følelse end et billede på min virkelighed. For selvfølgelig er der nok at se til med tre børn, arbejde og hjem, men faktisk holder jeg jo også fri af og til. F.eks. når jeg hygger mig her på bloggen eller er igang med et eller andet kreativt. Men det er lige som aldrig nok. Hele tiden føler jeg mig i underskud. Øv

Og så har Freja-pigen fødselsdag på næste onsdag. Der skal arrangeres familiefødselsdag på søndag, klassefødselsdag på mandag og selvfølgelig også morgenfødselsdag på selve dagen. Og på klassefødselsdagen skal Bjørn og Johannes helst ikke være hjemme, for de fylder begge to en del når de er i huset, og Freja, skal altså have lov at være i centrum på denne ene dag. Pyha... Det er bare med holde tungen lige i munden... og så forsøge at finde løsninger der passer hele familien.

Freja har lavet disco-kugle-invitationer til pigerne i klassen.
Tja nogen har arvet den der trang til det kreative og de vilde projekter.

søndag den 2. september 2012

Sensommer søndag i haven


Jeps det er en af den slags indlæg som jeg selv har det svært med. Lykkelig familie med masser af overskud!!! - lige til at få dårlig samvittighed af. Derfor elsker jeg det indlæg som dette på bloggen Hverdagens lille lykke. Livet er jo lidt af det hele: lykke og overskud, træthed og underskud - og alt ind i mellem. 

lørdag den 26. maj 2012

Overskud - ja tak!

Pyh!!! Er lige nu (forhåbentlig ved at være færdig med) en periode, hvor lillebror vågner og skriger i en time til halvanden, hver nat. Pyh det er hårt. Når jeg ikke får sovet går det på mit humør med det samme. (ikke så mærkeligt) Selvfølgelig tager det også alt mit overskud og min energi - altså det jeg ikke bruger på arbejdet og det huslige og de tre søde (og mega krævende) unger. Jeg har abselut ikke overskud til at lege kreativ, hvilket jo er det der giver mig ny overskud og glæde. Det får jeg selvfølgelig også af andre ting, så som gode hyggelige stunder med mine børn. Stunder der får mig til at føle mig som en god mor i en god familie. Men de er også en mangelvare, når jeg ikke får sover.
Altså jeg havner i en humørmæssig nedadgående spiral.

søndag den 13. maj 2012

Jeg hader rod - men jeg hader også at rydde op!

Dette lille råd er ikke min ide, men den er så god at jeg må dele det. Det er Anna Skyggebjergs. Jeg har læst det enten på hendes blog eller i hendes bog.
Ok måske skulle jeg se at komme til sagen...
Mit hjem ligner temmelig tid noget der er løgn. Og jo mere det roder, jo mere giver vi op og lader bare alt flyde. Det kan være rigtig svært at finde overskuddet til at rydde op. Hvor har jeg og min ellers så søde mand startet mange skænderier, når vi en lørdag formiddag er nød til at rydde op og ingen af os gider. Vi kan ende med at bruge flere timer, hvor humøret bliver dårligere og dårligere mens vi føler vi knokler rundt og spiller dyrebar fritid på sure pligter.
Når med rådet går i alt sin enkelthed ud på at gøre fælles front. Man stiller æggeuret på f.eks. 15 min og så rydder alle op efter bedste evne. Man må selv om hvad og hvor man rydder op, bare man arbejder. Nu er mine børn jo 7 og snart 11 år, så selvfølgelig er de til større hjælp end en på 3. Men selv en 3-årig kan jo samle legetøj op i kassen eller lignende. Når uret ringer har man er man færdig. Og selvom alt måske ikke er kommet på plads, så er huset nu til at være i.
Konklusionen er at fire mennesker (små og store) når meget på et effektivt kvarter. Og så har man ikke ødelagt sit lørdagshumør, men har både tid og energi til at lave hyggeligere ting sammen.

onsdag den 25. april 2012

Lidt løvemor er man vel!!!

Vi er begyndt at øver selvtransport med den store. Dvs. at han skal lærer at komme selv fra sin skole i Valby til vores hjem i Vanløse. Foreløbig øver han sig i turen med toget, som han er van til at tage sammen med enten mig eller min mand. Mandag fulgte hans pædagog ham fra skole og med toget. Jeg stod på Vanløse st. og ventede. Allerede tirsdag havde han mod på at prøve togturen selv. Altså, pædagogen fulgte ham til Valby st. og jeg stod på Vanløse. Og det gik så fint. J

Men lidt løvemor er man vel så jeg stod der i god tid. Og da pædagogen først kan følge ham kl. 16, var jeg nød til at have de to andre unger med - ellers ville de blive hentet meget sent. Hvad gør man så?



Jep... Godt med puder og tæpper i Christianiaen - ungerne oven i - kan vi mon være i elevatoren på stationen? - jo det gik. Hvem har også sagt at eftermiddagsleg skal foregå hjemme i stuen? Så midt i togaflysninger og travle mennesker på vej hjem fra arbejde, sad vi og hyggede. Fik godt nok nogle "har hun tænkt sig at skulle have den der med toget-blikke"

Men glæder mig nu alligevel til han kan finde helt hjem selv.

onsdag den 18. april 2012

Lykken ved en kuffert

Da vores store søn var lille var han det eneste barn i omgangskredsen, så når vi var nogen steder, var der aldrig legetøj eller andet han kunne underholde sig med. Derfor indførte vi at han havde sin egen kuffert med legetøj med. Nu har næsten alle venner og familie børn, og vores lille søn nyder godt af deres legetøj, som også er nyt og spændende for ham. Alligevel købte jeg forleden i SøstreneGrene en kuffert til ham og glæden var stor. Alt hans gamle kedelige legetøj fik nyt liv af at blive lagt med i kufferten, hvor man kan tage det op og lægge det ned, og tage det op og lægge det ned og …

Kom helt til at tænke på Æslet fra Peter Plys, når det har fødselsdag og får en sprunget ballong af Grisling og en tom honning krukke af Plys. J