mandag den 24. juni 2013

Bjørn vs. Iron Man3


I dag er min meget store dreng på hygge-bif-tur med sin "bedste-ven". Han er søn af min gode veninde fra seminarietiden, så de har kendt hinanden fra de var knap to år. Veninden og jeg kom til at snakke sammen fordi vi begge havde været på barsel og skulle igang med studiet igen. Vi havde begge brug for at passe studielivet ind efter børns og familiers behov, men der viste sig at være mange flere lighedspunkter end det. Vi skiftede begge lærergerningen ud med job som sognemedhjælper, og forsøger stadig at komme afsted på kurser sammen, så vi kan nyde hinandens selskab og kreative tankegang. Dejligt med gode venskaber.

Når men det var drengene dette skulle handle om... Bjørns bedste ven har ingen diagnose. Han er ender en helt igennem velfungerende, kvik og sød dreng. Jeg føler mig heldig at Bjørn har en ven som ham. Efterhånden ses de ikke så meget. Det handler mest om travle hverdage og weekender i begge familier i. Men i dag skal de fejre Bjørns veloverståede fødselsdag, med en bif-tur og tilhørende hygge dag i shoppingcenteret Fisketorvet.

Jamen det lyder da også hyggeligt siger du måske. Ja men sagen er den at min lille, store dreng aldrig har klaret sådan en aftale alene før. Helt alene er han nu heller ikke for jeg er med på afstand. Drengene mødtes selv på Valbt st. Og tog S-toget ind til Fisketorvet. Her mødtes de med mig, som betalte biografbilletterne, gav penge til popcorn og betalte for maden på Sunset Boulevard. Nu er drengene på egen hånd, og jeg har gemt min på Baresso med kaffe, iPad og vigtigst af alt mobiltelefon , hvis nu....

I går ringede drengene sammen for at aftale hvilken film de skulle se. Tror Bjørn havde tænkt på "skovens vogtere", selvom han allerede har set den sammen med Freja. Men vennen foreslog "Men of Steel" eller "Iron Man3" (begge film er tilladt fra 11 år og drengene er 11 og 12) Bjørn valgte "Iron Man3" selvom han godt nok var lidt nervøs for at blive bange. "... men jeg skal jo til det" sagde han... Desværre går filmen først kl 18:40, så det bliver lidt sent før de er færdige og vi kan komme hjemad.

Og hvad kan egentlig gå galt? ... Tja Bjørn var mest bange for at han ville blive for fjollet eller for vild.... Og det er egentlig også det jeg er nervøs for. Han er meget bevist om at hen ikke rigtig kan styre sit eget humør og dermed sine handlinger... Kan vi andre egentlig det.

Jeg mødes igen med drengene efter filmen altså ca kl 21. Hvis det hele er gået godt så har han nogle nye gode evner. Hvis det går skidt har mor en stor reparationsopgave foran sig. Så håb sammen med mig,så er du sød.

OPFØLGNING:
Bjørn klarede hele turen så flot... og voksede med opgaven. Dejligt når det går fremad.
(Tak til alle jer der har spurgt til hvordan han klarede det - dejligt at I er med) 





fredag den 21. juni 2013

Fredag morgen!!!

Jeg har listet mig til en tur på morgencafe - godt for sjæl og krop!
(Jeg trækker tækker vejret dybt ind ad næsen - holder der et øjeblik -og puster langsomt ud gennem munden.)
Der er en uge til skolerne lukker for sommerferien og kun to uger til hele familien har ferie.
(Trækker lige vejret igen - og tager en tår af byens bedste kaffelatte.)
Denne uge har udover det almindelige budt på en samtale i vuggestuen (bare en temmlig forsinket 3-måneders samtale - ikke noget alamerende). I aften er der sommerfest på Frejas frit, som også er Bjørns gamle frit. Og i mandags var der skolehjemsamtale på Bjørns skole. En helt almindelig uge? Tja. Men hvor jeg glæder mig til ferie. Jeg ved godt det lyder poppet, men ind imellem tænker jeg over om jeg buret tage et kursus i hvordan man holder fri og lader op - med tre børn, arbejde, hus og så videre. (Gode råd modtages!)

Således ser "ferie" ud i boardmaker

søndag den 16. juni 2013

Gamle klude

Ideer og den kreative skaber proces er lunefuld. 
Får et par uger siden viste jeg en stak "gamle klude" frem, som jeg havde fundet på loppemarked. Jeg har efterfølgende tænkt meget (eller så meget jeg nu har haft tid og overskud til jævnfør mit sidste indlæg) over hvad jeg skulle lave af dem. 
Kender I det at der ikke altid er huld igennem? Selv om jeg har kigget i mine gode sy-bøger og klikket rundt inde på Pinterest, har ideerne ikke rigtig taget form. Eller rettere jeg får masser af ideer til alt muligt, men ikke lige det jeg søger efter.
For nylig blev jeg her på bloggen gjort opmærksom på, at det at købe stof og se for sig hvad det kan bruges til, og det rent faktisk at skabe produktet slet ikke behøver at hænge sammen. Meget interessant forståelse. Og måske forklaringen på hvorfor vi er mange der har store bunker af stof, garn osv. liggende som vi ikke får brugt. Eller at vi har flere projekter igang på samme tid. 
Når men så i går aftes søgte jeg igen efter ideer og blev pludselig inspireret til at lave denne t-shirt, af en gammel bluse, noget blonde- halløj jeg havde liggende og - bedst af alt - et gammelt mellemværk som min mormor her kniplet. Der står Gudrun, som var min mormors navn, og da hun døde her i foråret, er der så dejligt at kunne give netop denne "gamle klud" nyt liv.   



Men i forhold til mine loppe fund kan jeg da også lige vise en halvfærdig sag frem. Overdelen er fra en af loppe-kjolerne og underdelen lavet af et gammelt dynebetræk jeg købte her i blogland. Broderiet, som bliver en slags skærf, er fra gemmerne. Men min symaskine er ikke stærk nok til at sy gennem de mange lag, så jeg må sy kjolen færdig næste gang jeg skal hjem til min mor.




tirsdag den 11. juni 2013

Så er det sagt... højt!

Her kommer et temmelig personligt indlæg... så er du advaret.

Jeg har på det seneste ikke været så aktiv som jeg gerne ville være, hverken på min egen blog eller rundt i blogland. Den lette forklaring er, at jeg har haft travlt ... men det har vi vel alle sammen nærmest hele tiden. Den mere korrekte forklaring er, at jeg har været trist og selvkritisk. En del af min personlighed er at jeg har et meget svingende selvværd og hvad der dertil hører af negative tanker, selvkritik og selvmedlidenhed.

Så er det sagt... og sagt højt.

Det er ikke en side at mig selv, som jeg er stolt af eller bryder mig særlig meget om, men den er der og jeg er nød til at leve med den. Man kan sikkert komme med flere forskellige mere eller mindre plausible forklaringer på hvorfor jeg er sådan... eller også er sådan, men det vil jeg ikke komme ind på her. Derimod vil jeg fortælle, at min erfaring siger mig, at jo mere jeg forsøger at ignorerer den og undertrykke den, jo mere kommer den til at fylde. Og modsat jo mere jeg acceptere den og giver den lov at være der, jo hurtigere går den i sig selv. (egentlig en meget selvmodsigende proces, for når jeg er i dårligt humør og ikke synes jeg selv er noget værd, så er det ekstra svært at at acceptere mig selv...)

Jeg vil gætte på, at de fleste har det bedst med at fortælle om noget de er glade for, gode til, stolte af... Sådan har jeg det i alle tilfælde. Men da jeg startede denne blog, lovede jeg mig selv, at det ikke skulle være et skønmaleri eller et glansbillede. Det skulle afspejle virkeligheden. Og virkeligheden rummer altså også sider som vi er kede af, dårlige til eller skammer os over.

Jeg skammer mig f.eks. over min (for tykke) krop... men jeg tror næsten, at jeg skammer mig mere over, at jeg ikke bare kan tage mig sammen og gør noget ved sagen. Altså bare lige får lavet om på de usunde vaner og får tabt mig de der kilo, og så ellers holder kæft og lader være med at pive over det. Det kan jeg bruge en masse energi på at være ked af og skamme mig over...

Eller når jeg ikke lever op til mine forventninger til mig selv som mor. Når jeg snerrer af børnene eller sidder og spiller på min iPhone, frem for at nå at få læst med Bjørn, eller fulgt med i alle informationerne på skoleintra, eller talt med Freja om veninderne, eller sunget og leget med Johannes, eller... Ja det kan jeg også få helt ondt i maven over.

Og så har jeg ikke engang nævnt min opførsel overfor min søde mand....

Eller alt det andet...

Jeg ved ikke hvis normer det er jeg prøver at leve op til... sikkert mine egne.

Jeg kan sagtens se, at det ikke hjælper noget at slå sig selv oven i hovedet med alt det man skammer sig over.  Men for mig er det som om det nogen gange vælter mig helt omkuld. Og så virker det så svært og også falsk at vise billeder af og skrive om min hverdag.

søndag den 2. juni 2013

Fritid

Hvilken skøn weekend det har været!
I vores familie er der ligesom en ophobning af fødselsdage i maj og juni, så vi bruger mange weekender på at gå til fødselsdag. Det kan være rigtig hyggeligt, men det kan også blive for meget. Og når jeg så samtidig også arbejder i nogle weekender, ja så kan der godt være langt mellem fridage, hvor det kun skal slappes af. Men denne weekend har været hel fri...
Ungerne har leget med deres venner og vi har været på loppemarked både lørdag og søndag. Ja faktisk faldt det så heldigt at begge de store var ud af huset lørdag, så Morten og jeg var på loppemarked med kun et barn. Så kan man virkelig få rodet i alle stakke og bunker.
De sidste gange vi har været afsted, har jeg kun købt tøj og legetøj til ungerne, men denne gang fandt jeg noget til mig selv. Noget kan bruges som det er, men jeg fandt også en del der lige skal syes om.
Det bedste fund var nok hos en dame der solgte ud af sit gamle tøj fra 70érne. Se engang (øv uskarpt billede)


Jeg finder det meget inspirerende at skulle give nyt liv til disse "gamle klude". 
Og for at fuldende weekenden fik jeg også tid til at designe og sy. Der er ikke noget der er klar til at vise frem endnu, men det kommer.
Dejlig uge til alle!