fredag den 30. november 2012

Kaffe må der til

"Mor! I december må man ikke stresse, der skal man hygge. Hvis der er noget vi ikke når, så går det nok." Sådan sagde min kloge søn i går og han har jo ret. Jeg vil forsøge af efterleve det, men det er sørme lettere sagt end gjort. Jeg synes der er meget der skal når, også selvom det er hyggelige ting.
Og så har jeg givet mig selv den udfordring, at jeg vil skrive et indlæg hver dag i adventstiden. Det bliver nok ikke af de lange og eftertænksomme, men mest billeder af mine forskellige julerrier... så kaffe må der til.

onsdag den 28. november 2012

Nye knapper

Måske kommer det ikke som nogen overraskelse, men jeg har noget med knapper. Desværre er det ikke så tit jeg får brugt dem til noget fornuftigt, men... Min gode gamle vinterfrakke havde tabt to af sine fire knapper, hvilket havde gjort den både koldt og lidt sjusket at gå med. Og i dag fik jeg altså taget mig sammen til at skifte alle fire knapper

tirsdag den 27. november 2012

Sidste del...

... Af historien om min første Give Away
Den 1. november trak jeg vinderen af min første Give Away: To børneveste i valgfri farve, valgfri garn type og valgfrie knapper. Louise var den heldige og hun valgte to veste i uld i hhv. grøn og brun. Knapperne var ligemeget. Desværre lå de kære strikkedamer ikke inde med særlig meget forskelligt uldgarn. Efter lidt mailkorrespondance med Louise fandt vi en løsning der hed lys vissen grøn og koksgrå. Nu håber jeg bare at Louise og hendes søn bliver glade for resultatet.



onsdag den 21. november 2012

Dejlig travlt!

Jeg har lige pludselig fået vældig travlt med at lave gaver til pakkeleg. Af gode grunde kan jeg ikke vise noget frem, så her er bare lidt krea-rod

torsdag den 15. november 2012

Gaver til mig!

I dag modtog jeg min gave fra en pakkeleg hos Emilie på bloggen Håndlavet kama. Legen har den ekstra sjove drejning at gaven skal vælges ud fra en farve og et tal. Jeg havde valgt lilla og 5. Og se engang.

 Tænk at den fine nonne på scooter, som jeg så et glimt af på Emilies blog forleden, var til mig


Fine ørenringe i den helt rigtige farve (som Freja er ret misundelig på) og sjove lilla engle

Og det hele krydret med en håndfuld ballonger.
Mange tak for gaverne, jeg er super glad for det hele.
Nu skal jeg så igang med at udtænke en gave til Emilie med grøn og 4.

Og så er der jo også mulighed for at legen kan gå videre. Er der en eller to af jer andre der ude, der har lyst til at lege med, så bare skriv navn, farve og nummer.

onsdag den 14. november 2012

Angst-opdate

Det er efterhånden noget siden at jeg sidst har lavet et indlæg om livet med autisme, ikke fordi der ikke er noget at fortælle, men fordi det tager mig tid at skrive dem. Det er sværere og mere følsomt en det skønne kreative-liv, som jeg på det sidste har brugt mere tid på.
Men her kommer en opdate på Bjørns angst, som jeg skrev om her.

I korte træk handler det om at Bjørn er både følsom og tænksom, og det medfører at han tit spekulere meget over både den virkelige verden og de fantasi verdener han møder i film og bøger. Han kan let blive bange for alle sine egne tanker, men op til sommerferien i år var det så slemt at han ikke kunne sove alene.

For at korte lidt i historien endte det hele med at vi tog kontakt til skolepsykologen, som heldigvis er super dygtig. Hun mener ikke der er tale om angst, som mange, inklusiv mig selv, kender som en psykisk lidelse. (det var jeg faktisk ved at blive bange for.), men nærmere en naturlig, om end forstørret reaktion på forskellige faktorer.

Som det første hjalp hun os til et nyt putteritual. Bjørn går nu op på sit værelse kl 8, hvor Freja også lægges i seng. Han må så hygge sig med film eller computer til kl 9, hvor jeg kommer op til ham. Jeg ligger så og putter med ham i et kvarter - præcis, jeg stiller alarmen på min mobil - så siger jeg godnat og går ud i stuen, der ligger op ad hans værelse. Her sidder jeg så med min computer og/eller mit hækletøj til han sover, hvilket max. tager yderligt et kvarter.

OG DET VIRKER

Før gik han også på værelset kl 8 og blev bedt om at lægge sig kl 9, men han kom ind til mig eller kaldte på mig ca. vært 15. min fra kl 8 til kl 10-11, hvor jeg skulle i seng. Hele min aftenen gik med det, nu tager det ca. 30 min alt i alt.

Som det andet er Bjørn nu i et forløb hos psykologen, hvor han konfrontere sin angst. Først udarbejdede de sammen en liste over ting han er bange for. Der var store og små, nye og gamle bange-ting mellem hinanden. Så blev de rangordnet efter hvilken der var mindst skræmmende og næst mindst osv. Og nu tager vi sammen en ting af gangen frem og "kigger på den i dagslys". I kan se listen her og I kan også se at Bjørn nu har konfronteret og overvundet de to første. (Bjørn var selv ret overrasket over at han har været så bange for Lilleper-spøgelset, men som han selv siger: "Jeg var jo kun 5-6 år da jeg så den film".)

Psykologen har forklaret Bjørn at med ting man er bange for er det ligesom en pose med brugt gymnastiktøj. Hvis man lukker den helt til, og gemmer den væk, så bliver det kun meget værre. man er nød til at åbne posen og tage tøjet ud, så det kan blive luftet eller vasker, før den sure lugt kan gå væk. Det billede kan Bjørn godt forstå, selvom han også griner af det.


tirsdag den 13. november 2012

Nu troede jeg lige...

... at jeg havde fået lavet en gave til indlagte børn. Og så kommer Bjørn forbi og siger: "Nej den er sød, den vil jeg gerne ha´" "Jo men den var nu ikke lavet til dig" prøver jeg. "Øv, hvorfor laver du aldrig noget til mig?" var hans svar. Og hvad skal man så sige?

onsdag den 7. november 2012

Klip klip

Ved den hyggelige og inspirerende krea-dag i lørdags blev der åbnet et nyt univers for mig. Pinterest! Jamen hvad skal jeg sige? Et skatkammer af nye, fantastiske, kreative ideer. Endnu engang har jeg ikke timer nok i døgnet. 
Men jeg har kastet mig ud i et nyt projekt. Kan du gætte hvad det er? Ellers får du det at se når det bliver fårdigt.

mandag den 5. november 2012

Kransen har fået en store bror... eller søster.

Ja jeg var blevet så inspireret af den krans jeg lavede inde hos Frk. Jensen, at jeg måtte lave en til mig selv også. Jeg er godt tilfreds med resultatet, selvom den næsten er mere forårs- end juleagtig.
Her kommer lige tre billeder af den - I ved sådan med og uden blitz.




Jeg overvejer at lave den til en give away, mon der ville være interesse for det?

søndag den 4. november 2012

Muffin-blomst

Det er altså uhyggeligt simpelt.
Du skal bare bruge papirs-muffins-forme, limpistol og hvad du har af perler. knapper el.l
Vipti, Vapti Vupti 



Allehelgen og bivokslys

I dag er det allehelgensdag, ikke at forveksle med Halloween som det var i onsdags. Eller måske bør man netop forveksle dem, for de to dage udspringer at det samme, men har fået to helt forskellige udtryk. Halloween fejres den 31. oktober. Her klæder man sig uhyggeligt og laver græskar-lygter, for at skræmme de onde ånder væk. Vi har arvet traditionen fra USA, som har arvet den fra Irland.
Allehelgensdag er en gammel tradition, som der ikke er så mange der gør noget ud af mere. Men i mange af landets kirker mindes man på forskellig vis vores afdøde. I kirken hvor jeg arbejder inviterer man alle dem der har mistet i det forgangende år til gudstjeneste og efterfølgende forkost og foredrag om sorg, døden el.l. Min opgave er at lave noget for børnene og det er efterhånden blevet en tradition at jeg laver bivokslys med dem. Det er en god aktivitet med børn og så er det en god indgang til at tale om død og sorg. 
Der er en lille DIY på bivokslys. Man kan købe bivoks i Panduro Hobby i gul og rød, men i CChobby kan de fås i seks forskellige farver.


Vægen trykkes fast i kanten af bivokspladen

Pladen rulles om lyset. (det kan godt kræve lidt voksen hjælp at komme igang)

Når hele pladen er rullet om vægen, trykkes yderkanten fast.

Lyset kan nu pyntes med bivoks i andre farver evt. trykket ud med små udstiksforme.


Simpel engel


Du skal bruge:
Papir-muffins-form
Bånd f.eks. af fløjel
To perler
Nål og tråd



Find midten af muttinsformen
Bind en sløjfe af båndet
Bind den ene perle fast i enden på tråden
Træk først muffinsformen, så sløjfen og til sidst perlen på tråden
Og wolla... et styk simpel engel



Resultatet

Og det blev en fantastisk eftermiddag! Fire søde kvinder, god kaffe + årets første juleknas og masser af lækre materialer og inspiration. 
Jeg er ikke særlig tilfreds med billede kvaliteten, men ganske godt tilfreds med resultatet. Jeg håber at den dejlige Frk. Jensen får taget nogle bedre billeder, af alle de fine ting vi fik produceret, for de fortjener at blive vist frem.  

lørdag den 3. november 2012

Uhhh jeg skal hygge i dag


Jeg er nemlig så heldig at jeg skal til klippe-klister-blog-dag hos Betina aka frøken Jensen og jeg glæder mig. Tænk en hel eftermiddag med dejlige kreative damer. Vi skal lave julepynt til Betinas arbejdsplads, hvilket også er ret fantastisk. Jeg æææælsker at lave jule pynt. Så meget at vores hus i december minder lidt om huset hos familien Sand i the julekalender.

torsdag den 1. november 2012

Og vinderen blev!

Ja med hjælp fra RANDOM.ORG fandt jeg frem til at Louise med bloggen Primulavej er den heldige vinder. Nu er det så op til Louise at vælge garn, farver og knapper.
Tak til alle der havde lyst til at være med.