søndag den 27. januar 2013

Knappe-stempler

Efter at jeg har leget med collage i går, fik jeg ide til at have en håndfuld "knappe-stempler" sammen med de andre klippe-klister-sager. Jeg synes stemplerne giver noget godt til collagerne og så glæder det mig altid, at have et påskud til at røde i min knappesamling.


Her er et par eksempler på knap-stempel-effekten...


Og her er søndagens resultat...

Transportabel garage

Jeg så en fin transportable garage på pinterest og synes ideen var så god at jeg måtte lave en til lille Johs. Men nu er det jo sådan at jeg ikke har rørt min symaskine i mange, mange måneder - jeg kan simpelthen ikke svinge mig op til det - så det havde lange udsigter med det projekt. Johs ville måske være vokset fra ideen før min symaskine-krise er ovre. Derfor viste jeg billedet til min mor og se engang hvad hun kreerede til Johs i julegave.

(Grunden til at jeg først viser billedet nu er, at garagen ikke var syet helt færdig til jul og da vi fik den med hjem til helligtrekonger, kom jeg til at lægge den et sted, hvor jeg da helt sikkert ville kunne huske at jeg lagde den!!! Jeg fandt den først igen i dag)

Hermed er ideen givet videre.

lørdag den 26. januar 2013

Mor-tid = krea-tid

Forleden fik jeg et kærligt spark af Rikke, som laver de flotteste collager. Så da dagen i dag bød på mor tid (jubii, jubii) fik jeg kreeret denne.

fredag den 25. januar 2013

Spørg mig lige om jeg er stolt?

I går havde jeg en oplevelse, der gjorde mig stolt både af min store dygtige dreng... og af mig selv. Men for at kunne fortælle om det her, må jeg lige komme med lidt forhistorie.

Min kære gamle mormor døde sidste fredag. Hun blev 92, har været dement længe og har ligget i sengen den sidste måned, så det kommer ikke som en overraskelse, men selvfølgelig er det trist at hun ikke er mere. I går blev hun begravet og min første tanke var egentlig at det bare var mig og Freja der skulle tage med. En begravelse er jo fyldt med følelser og det kan godt være for voldsomt for Bjørn. 
Men mandag havde jeg en snak med en god kollega og død, begravelse og angst for at dø. Bjørn har haft kæmpet en del med angst for alt muligt, men bl.a. angst for at dø (det har jeg skrevet lidt om her og her) Vi talte om at Bjørn jo har været med med til begravelse da han var yngre. Både min farmors og min farfars, og så begravelsen for min søsters lille dødfødte pige. Min kollega spurgte ind til den sidste og mente at den oplevelse måske havde sat nogle spor i Bjørn. - og jo det har det naturligvis. Bjørn var knap 4 år og Freja var 5 måneder, så Bjørn var altså lige blevet storebror og glædede sig til også at skulle være "store-fætter." Min søster og hendes mand havde nærmest været ekstra forældre for Bjørn. Og så pludselig blev det hele vendt på hovedet. Min søster og hendes mand blev knuste af sorg og hele familien var i chok. Jeg kunne fortælle meget mere om denne tragedie, men pointen er at Bjørn også bærer på denne oplevelse og at den måske er en del roden til hans angst. Som min (kloge) kollega sagde ville det måske ikke være så dårligt for Bjørn at opleve en ikke så tragisk begravelse.

Næsten uden at presse på fik jeg fortalt Bjørn at jeg synes det var en god ide at han tog med - og han accepterede. Vi talte lidt om at han godt måtte få nogle chips på turen og at han godt måtte have computer og film med til at se både på turen og efter begravelsen. Vi aftalte endda at indkøbe en hindbærsnitte, for Bjørn var overbevist om, at han ikke kunne li´ den kringle vi skulle have til begravelseskaffen.

Først på vejen til kirken gik det op for mig at jeg ikke havde lavet en visuelplan for selve begravelsen. Sådan en plan er god til at give Bjørn overblik og overskud til lige at klare lidt mere. Hvordan filen kunne jeg glemme det? Men (og nu kommer der, hvor jeg er stolt af mig) istedet for at panikke, dykkede jeg ned i min godt udrustede dametaske og fandt min notesbog og en blyant.

På Iphonen fandt jeg en liturgi (plan) over en begravelse. Efter bedste evne tegnede jeg nu en plan, men de piktogrammer, som vi plejer at bruge. (lige der var jeg godt nok glad for at vi havde prøvet det med en plan for en kirkelighandling mange gange før) Ved ankomsten til kirken fik jeg rettet den lidt til og jeg nåede endda, sammen med min mor, at synge lidt af salmerne - det kan nemlig også godt trigge Bjørn hvis salmer eller andet musik er for sørgelig.

Og ved I hvad? Bjørn klarede det bare så flot. Han var med til hele begravelsen - dog havde han sagt fra overfor at gå med ud til graven - men ellers!

Så spørg mig lige om jeg er stolt?

tirsdag den 22. januar 2013

Endnu en muffin-engle DIY

Inspireret af Pinterest kom jeg på denne ide til en anden muffin-engen. (Den første kan du es her)

Du skal bruge:

  • To papirmuttinsforme
  • Karton i den farve englens ansigt skal have
  • Saks og lim (limstift eller limpistol) 



Fold den ene muffinform to gange så den danner en "kjole"
Fold den anden muffinform på midten så den danner "vinger"


Klip et ansigt af kartonen og lim delene sammen.


Nu kan du give englen personlighed og udtryk, ved at tegne ansigt, klippe hår og pynte med knapper eller andet


Lim evt. en snor eller et bånd bag på englen, så den kan komme op af flyve.


søndag den 20. januar 2013

Må de blive til glæde...

Så kan jeg udløse spændingen. Ved hjælp af RANDOM.ORG har jeg fundet de tre vindere.


1. "Leg og lær året rundt" af Helle Lindahl går til Anna med bloggen b for Bjørn
2. "Børnenes Idébog" af Lis Paludan og Ulla Dietl går til Lena med bloggen Fru Jensens univers
3. "Funky Hverdagsmad" af Charlotte Guéniau og Carsten Kyster går til Anita med bloggen itas album

Tillykke til jer alle tre. Mail mig jeres adresser og I vil sende jeres pakker

Stor tak til alle der var med.

lørdag den 19. januar 2013

Du kan nå det endnu!

Pyha som tiden dog går.
Jeg trækker min give away i morgen aften, så du kan lige nå at være med. Læs hvordan her


torsdag den 17. januar 2013

Hvis jeg havde en tryllestav...

Jeg har gået omkring og følt mig låst fast. Synes at min hverdag var noget rigtig møg svær at overskue og at Bjørn var en ulidelig præpopetær snotunge meget udfordrende. Haft virkelig dårlig samvittighed over at føle sådan... og ja været pisse sur.
Men en god blanding af spændende indlæg hos andre bloggere og medfølende kommentarer på mine indlæg, har fået mig og mit dårlige humør løftet flere niveauer op. Jeg kom til at huske på hvad vi lærte på det fantastiske pionerkursus (kursus for forældre til børn med autisme spektrum forstyrrelser. Se mere her) for 5 år siden. Det lå godt gemt i hukommelsen, men er nu blevet støvet af.

Og kom så til sagen...

Jo det handler om at give sig tid til at analyserer situationen.

  • Først stiller man sig selv spørgsmålet: Hvis jeg havde en tryllestav, hvad ville jeg så gerne ændre ved mit barn adfærd/tanke gang. Alt hvad man kommer på stiller man op på en liste. 
  • Så vælger man hvilket punkt der skal i fokus (aldrig tro man skal løse alle problemer samtidig)
  • Så overvejer man hvorfor barnet mon har denne adfærd/tanke og opstiller hypoteser.
  • Så beskriver man hvad man gerne vil have barnet til at gøre/tænke i stedet for 
  • Så kommer man med løsningsforslag (stort og småt, alt skal med - også det man ikke rigtig tror på)
  • Så vælger man hvilken løsning man tror mest på og lægger en plan for hvordan den skal udføres - hvem gør hvad.
  • Så overvejer man hvordan barnet skal præsenteres for planen
  • og til sidst fastsætter man hvornår der skal evalueres (alt har en udløbsdato)
Lyder det krævende og uoverskueligt? Det giver mig en følelse af der er en vej - jeg kan handle - jeg er ikke længere låst fast.

- Hurra!

Og med den følelse vil jeg gå i seng.


lørdag den 12. januar 2013

Om at fokusere på det gode

I går læste jeg et interview med Janni fra bloggen flikflakfamilie. Janni er lige som jeg mor til en dreng med en autisme diagnose. Der var flere gode pointer, men det jeg bed særlig mærke i var, at Janni understreger vigtigheden af at holde fokus på de positive historier.
Hmm
Det er jo ikke fordi jeg er uenig, slet ikke. Men det ramte mig bare der hvor jeg er lige nu. Hvis nogen har læst mit indlæg fra den 9. januar, har de måske fornemmet, at jeg ikke er i det helt så positive hjørne.
Og så er det, at jeg ikke kan lade være med at tænke: "Hvor skal man gøre af alle de dårlige oplevelser, alle de negative tanker, alle skuffelserne, ja der er sikkert mere endnu?" Hvor skal man placere dem? For det bliver godt nok hårdt at skulle bærer på dem alle sammen selv. Og hvis man nu har en blog, og så kun skriver alle de positive historier, risikerer man så ikke at fremstille et forkert billede at en virkeligheden? (Nu er der jo ingen der har sagt at en blog skal vise virkeligheden, men håber I forstår)

Jeg købte mig nogle smukke tulipaner, som skulle hjælpe mig med at være mere positiv, men tænkte videre...


Som sagt er jeg enig med Janni. Jeg har selv fravalgt at gå til foredrag i Landsforeningen for autisme, efter at have erfaret, at jeg er mere bekymret, trist og modløs efter et sådan foredrag end før, ganske enkelt fordi der blev fokuseret for meget på det negative.
På den anden siden har jeg også oplevet, at jeg kan blive nedtrykt af at læse eller høre om andre familier, især dem uden, men også nogen med autisme, der bare lige løste det og det og det problem, og som forøvrigt er aktive både her og der og allevegne. Så får jeg følelsen af, at jeg bare er et brokke-øre, der skal "tage sig sammen" (hvor jeg dog hader den frase.) Det er bestemt heller ikke nogen rar eller konstruktiv følelse.

Så hvad er løsningen? - jeg tænker videre - og opfordre i øvrigt til at læse interviewet med Janni, som rummer meget andet end det jeg her lommefilosofere over!





Lysets børn - Gospel og gulerødder 14.9.12

Meget enkel ide til en lille kreativ aktivitet med børn.
Lanternerne/have lysene er købt i Føtex og er af plastic.

  • Riv silkepapir i stykker
  • Pensler et lille stykke af lanternen med skolelim  
  • Sæt silkepapir fast i limen
  • fortsæt til hele lanternen er dækket af siklepapir


onsdag den 9. januar 2013

Åhh januar... hvorfor bliver vi aldrig venner?

Januar og jeg bliver bare aldrig venner! Selvom vores nytårsaften i år var rigtig god og hyggelig - vi var sammen med Mortens brors familie og var i alt fire voksne og 6 børn - og selvom nytår kan være fin med masser af glimmer og glitter - ja så har jeg det bare ikke godt med at gøre status og opstille fortsætter.
For det er altid noget med "i det kommende år vil jeg tabe mig mindst 10 kg, spise sundere, og dyrke motion hele tiden, aldrig lade rodet og nullermænd få overtaget, aldrig være urimelig og skælde ud uden grund, aldrig og altid og aldrig og... Hjælp."
Pyyyha. Men sådan er min hverdag bare ikke. Jeg kan ikke finde overskud til ændre noget større... selvom jeg da har lyst til at være 10 kg lettere, og altid bo rent og pænt, og altid være glad og fuld af overskud.
Jeg har lært at hvis man skal gøre noget - ændre noget - så kræver det ikke bare tid, men også mentalt overskud, og det er lige der min hverdag halter.

Heldigvis bød julegaverne både på nogle afsnit af mine ynglings serier og lækkert hæklegarn + en opskrift på et sjal (jeg skal ikke engang finde på hvad det skal være.) Det har jeg overskud til!

søndag den 6. januar 2013

Helligtrekongersdag

Dagen startede festligt med en helligtrekongersgudstjeneste, hvor mit bidrag var at lave kongekroner sammen med børnene.

Men hjemme hos os betyder Helligtrekongersdag, at nu er julen slut... men altså først nu, så først i dag har vi pillet julepynt med og smidt juletræet ud. 


Nu er huset underligt tomt på nær det smukke helligtrekongerslys.