søndag den 25. august 2013

Ærteposer og klipperier

En skøn sommer går på hæld. En sommer der er budt på mange dejlige stunder og tanker, som jeg har delt nogle af her på bloggen. Det tog helt pusten fra mig at starte op på hverdagen med børn i vuggestue og skole og forældre på arbejde.

Den kreative del har stået lidt stille. Dog kan jeg fremvise et lille syprojekt. Jeg er så heldig, at jeg med god samvittighed har brugt arbejdstid på at fremstille disse farvestrålende ærteposer til den legestue jeg driver.


Derudover har jeg klippe-klistret, inspireret af Rikkes fine blog. Collagerne er mere enkle en dem jeg før har lavet, men jeg er godt tilfreds med resultatet.





torsdag den 8. august 2013

Duften af lavnedel


Kender I de fine lavendelduske?
Fra gammel tid brugte man dem til at lægge mellem sit tøj eller sit sengetøj, så det kunne dufte godt... selvom det ikke blev vasket så tit. Jeg synes det er så fine og så er de egentlig ikke så svære at lave. Jeg ville gerne lave en DIY. men jeg har desværre ikke selv lavendel i haven, så det må blive med tegninger frem for fotos.

Man plukker 9 eller 11 lavendelblomster med lange stilke og vælger et smukt bånd på 50-70 cm.

(Jeg lægger altid blomsterhovderne lidt forskudt så de til sammen fylder ca 10 cm, men det er ikke nødvendigt)







Så vikler man båndet stramt om den lille buket lige under blomsterne.












Nu bukker man forsigtigt stilkene ned over blomsterhovederne en efter en idet man fletter båndet skiftevis over og under stilkene.












Når man er kommet en gang rundt om blomsterhovederne, hiver båndet lidt skævt så det passer at man kan fortsætte rundt igen. Fordi man har et lige antal blomster passer det at de stilke der før blev flettet under båndet nu kommer over og omvendt.


Når man har flettet hele vejen uden om blomsterhovderne er dusken færdig og man afslutter ved at binder en sløjfe med det sidste af båndet.
Wola!



søndag den 4. august 2013

Sommer og superwoman - Familien

Kapitel 9 i Anette Ellegaards bog, "Superwoman er en følelse" hedder "Livet i din familie" og indledes med spørgsmålet: Er du den mor, du gerne vil være? "Jaaah... det lover godt!" tænkte jeg, men jeg må indrømme at jeg bliver skuffet.

Som jeg skrev i sidste "Sommer og superwoman-indlæg" var mit højeste ønske at få mange børn og derfor er jeg naturligvis også optaget af at være en god mor for mine tre skønne unger. Men jeg synes langt fra, at der er overensstemmelse mellem den mor jeg ønsker at være og den mor jeg faktisk er.
Ellegaard opfordre til at man skal få værdirene frem i lyset, skabe gode rutiner, og finde balancen mellem det ydre og det indre. Men set fra min lille familie, baner det ikke vejen til den mor eller det familieliv som jeg drømmer om.

Selvfølgelig spiller Bjørns diagnose en stor rolle i mine udfordringer som mor. Måske gør jeg Ellegaard uret ved overhovedet at hente råd om "livet i familien" ud af hendes bog. Hun har jo ikke på nogen måde hævdet, at hun udtalte sig om familier med børn med autisme eller andre forstyrrelser.
Det er dog stadig min overbevisning, at mange af udfordringerne er de samme. Jeg skrev dette indlæg om, hvordan de enkelte karaktertrækene ved autisme også kan opleves hos personer uden diagnoser. Det er mængden eller hyppigheden af disse karaktertræk og især de problemer eller udfordringer de give både børn og forældre, der gør den store forskel. Altså burde jeg godt kunne bruge de almene råd.

Jeg oplever rigtig tit at der er uoverensstemmelse mellem de forskellige personer i min families lyster, ønsker og behov. Jeg kan prøve at give et eksempel: Når jeg gerne vil skabe familiehygge med eftermiddagsthe og kiks, vil Bjørn hellere koble af med computeren (og det vil Morten også, hvis han er hjemme). Freja vil hellere lege med veninderne og det er trods alt begrænset hvor længe en 2 årig som Johannes kan side stille ved bordet.
Jeg ved, at Bjørns har behov for at slappe af efter en for ham krævende dag i skole og SFO. Selvomder stadig er mange, der mener at computerspil ikke er godt for nogen eller noget, holder jeg fast i,  at det er afstressende især for børn med ADHD.
Jeg ved også at venskaber er lige så vigtigt for mennesker som mad og drikke.
Så selvom familiefølelse og samvær står højt på min værdi-liste, så gør hensynet til den enkeltes behov og udviklingen at sociale kompetencer det også. Der er altså ikke bare modstrid mellem de enkeltes ønsker og behov, men også mellem mine værdier. Jeg føler mig ikke som en god mor, hvis jeg diktere at "nu SKAL vi hygge os med den eftermiddagsthe!", men jeg føler mig heller ikke som en god mor, når Bjørn forsvinder om bag computeren og Freja løber over til veninden.

Da jeg tidligere på sommeren var på tur med Freja og Johannes, som jeg viste billeder fra her, oplevede jeg også dilemmaet. Freja og Johannes havde en dejlig dag, og jeg havde tid til at være nærværende sammen med dem, men Bjørn var der ikke. Familiefølelsen var ikke komplet. Havde jeg taget ham med, havde han sandsynligvis ikke nydt det og det er helt sikkert, at der ikke havde været samme ro til de to små.

Jeg oplever at familiefølelsen, og den dertilhørende følelse af at være en god mor, er flygtig og ikke noget jeg kan planlægge mig til. Og så forandre det sig hele tiden. Hvad der skaber hygge og god mavefornemmelse den ene dag, virker måske også den næste dag men sikkert ikke efter en måned. I hverdagen har jeg svært ved at finde energi til at lede efter gode rutiner for familien og så er det, at jeg oplever at familiefølelsen får lov at sejle.

Men måske er det det rene utopia jeg leder efter. Jeg mener, er det realistisk at opnå en konstant følelse af at være den mor jeg drømmer om... hele tiden? Mine børns liv er i konstant udvikling og det en mit (forhåbentligt) også. Måske hænger lykkefølelsen sammen med noget stillestående, mens forandring skaber uro og utryghed. Måske kan lykken kun opleves i øjeblikke, som her på billedet.
- heldigt at Morten nåede at indfange det med sin iPhone.