For et par uger siden sagde pædagogen i Johannes' vuggestue, at det ville være godt hvis vi købte todelt undertøj til ham, for at hjælpe ham med at blive selvhjulpen. Jeg tænkte: "Åhh er det allerede?!", "dygtig og kompetent pædagog - dejligt" og "men hvad med alle uldbodyerne". Jeg er nemlig sådan en hippie-mor der mener at de små har godt af at gå med uld indrest inde. Så Johannes har indtil nu brugt disse:
Men selvhjulpen... det lyder jo godt, og da jeg ikke er meget for at overforbruge og bare smide alle de gamle dragter ud og købe nye, så forsøgte jeg mig med at klippe nogle af de "grimmeste" af dragterne over og zig-zag'e dem... med dette resultat.
Ok ikke på dem alle sammen, men det var usikkert nok til at jeg ikke ville udsætte de pæneste dragter for den tur.
Nu forholder det sig sådan at jeg for 8 år siden købte en overlocker, da jeg fik min første månedsløn. Desværre lærte jeg aldrig at bruge den, så siden har den bare samlet støv. Men nu skulle det altså være. Og se engang:
Ja ja der er lidt skønhedsfejl, men alligevel.
Jeg blev så glad af resultatet at jeg straks kastede mig over en heldragt, som jo heller ikke er god for det med det selvhjulpende og som desuden var gået i stykker bag på. Og viola en nu bluse...
Denne blog er ikke længere aktiv. Jeg lader den blive, da jeg håber mine tanker stadig kan være til glæde for andre. Jeg skrev om min hverdag som mor til tre; om livet med et barn med diagnosen infantil autisme og ADHD – og to uden (endnu); om selvudvikling, drømme og alt muligt andet. Nu er jeg aktiv på instagram, primært med mine kreative sysler.
lørdag den 9. marts 2013
Forårsblomster
Se engang!
Jeg fandt en løsning på mit blomsterproblem fra i går.
Så skal jeg bare nå at lave 30 inden næste onsdag... hmm.
torsdag den 7. marts 2013
Se hvor de lyser...
Se, hvor de lyser i haver og parker,
vintergæk, krokus, erantis, viol.
Isen på søer og sneen på marken
smelter og svinder i forårets sol.
Sådan lyder et vers i Hans Anker Jørgensens smukke forårssalme "længe har vinteren hærget i landet"
Jeg glæder mig sådan over de første forårsblomster. De er noget helt særligt og rummer for mig en kæmpe livsvilje. Jeg glæder mig både over de ægte og de kreative efterligninger.
Den lille erantis-pige er desvære ikke mit værk, men fundet på Flittige hænders påske marked sidste år. Men er hun ikke fin?
Jeg har planer om at vi skal synge salmen i når vores organist på næste onsdag besøger den rytmiske legestue som jeg leder. Ideen er at de største børn (dem over 1 år) skal finde blomster rundt omkring i kirken, mens de mindste skal have en blomst og pille ved. Så jeg er igang med at udvikle på en blomst.
Den hæklede her er jeg ikke helt tilfreds med. Jeg synes ikke den er tydelig nok blomst... og så er jeg også usikker på om jeg kan nå at lave 30 til næste onsdag.
Abonner på:
Opslag (Atom)






