lørdag den 15. september 2012

Den gode MOAR

Anna, som har den fine blog b for Bjørn, skrev i et indlæg om hvor glad hun var for at gå hjemme på barsel. Hun kunne ikke forstå, hvordan nogen kunne kede sig på barsel. For hende var det skønt og det gav hende tid til at dyrke det kreative.
Og jeg kom helt op af stolen, (misforstod Annas hensigten) og skrev denne kommentar:

Tja. Jeg er selv vokset op med en mor der gik hjemme, så på den måde har jeg lært at det var det "rigtige" at gøre. Da jeg så selv fik b(j)ørn (ja det hedder min ældste også) gik det op for mig at jeg bare ikke trives med at gå hjemme. Jeg elsker mine børn og at være mor, men jeg duer ikke til at gå hjemme. Det har faktisk taget mig mange år at forlige mig med dette. Derfor kan jeg også mærke at det rammer mig, når du skriver om hvor meget du nyder det. Hvor ville jeg gerne have kunnet nyde mine tre barsler... men nej. Jeg arbejder nu 32 timer, et sted der er super fleksibelt, jeg kan også arbejde hjemmefra og en del af timerne ligger om aftenen og i weekenden. På den måde kan jeg hente tidligt og deltage i det sociale liv i alle mine ungers hverdag. Mine børn kommer i første række og jeg kæmper for deres trivsel, men med til den hører også at de har en glad mor, som har lyst til at lege og opdage verden sammen med dem, og det kan jeg altså bedst, når jeg også går på arbejde.
Pyha det blev godt nok langt – håber det er ok – men du ramte virkelig en øm tå der!
Mange hilsner… og fortsæt endelig med at nyde din søn alt det du kan.

Efter at have skrevet dette gik det op for mig at jeg nok ikke er helt har forliget mig med, at jeg ikke trives med at gå hjemme. Ellers ville jeg nok ikke reagere så stærkt. Altså må jeg tage endnu et par opgør mere med myten om "den gode mor". For der findes jo ikke een korrekt og rigtig måde at være god mor på, men mange forskellige.
Jeg har ikke så mange billeder af mig og alle mine tre dejlige unger ... og de fleste er allerede blevet vist her på bloggen.
Men her er et I ikke har set. Det er fra sidste efterår. Og jo de er der alle tre, selvom Johannes er godt skjult.

2 kommentarer:

  1. Ved du hvad Signe...jeg kan sagtens følge dig. Jeg nød egentlig den første tid på barsel med Emma, men med tiden orkede jeg bare ikke da-da og bu-bu-bu. Jeg havde så meget brug for at komme ud! Så blev jeg desværre syg og måtte gå hjemme i flere år. Nu er jeg tilbage på arbejdsmarkedet og jeg kan bare mærke HVOR MEGET mere lyst, jeg har til at "Lege" med Emma. Til at "gide" at nusse hende i håret osv. Jeg var så bange for, at jeg var en dårlig mor fordi jeg havde brug for tid, uden for hjemmet... men først da jeg fik terapi og mødte andre som havde det som mig, fik jeg ro indeni og VISTE at jeg var præcis den mest rigtige og "perfekte" mor, som Emma kunne få ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tænker at der at få børn, udover en masse andet også åbner sider af os selv, som vi ikke kender til. Måske sider vi har fortrængt bevist eller ubevist. Sider vi måske ikke har lyst til at lukke ind, men først når vi forliger os med dem, kan vi komme videre.
      Dejligt for dig at du kom igennem og ud på arbejdsmarkedet igen
      Knus Signe

      Slet

Mange tak for din kommentar