mandag den 11. februar 2013

Stort og småt

Har I andre bloggere det også sådan, at I har lyst til at dele både stort og småt i blogland? Man kan sikkert analysere en masse på det og kalde os narcissister og selvcentrerede og meget andet grimt, men sagen er vel også den, at blogging er en metode at hold fast på livet i vores hektiske hverdag. "Jeg blogger altså er jeg!!!"

Jeg har i alle tilfælde tit den tanke, at det her eller det her kunne/ville jeg gerne fortælle om på bloggen. Og så sker der nogen gange det, at ingen af tingene når så langt, fordi indlægene står i kø inde i hovedet... og så er der jo også alt det andet man skal nå.

Lige nu er en af de ting jeg gerne vil fortælle, at min mand og jeg har kobberbryllup i morgen. Ja vi blev gift den 12. august 2000. Det er godt nok mærkeligt at tænke på. 12½ år og hvor blev de af?
Vi har valgt at holde en fest på lørdag. Ikke fordi vi har masser af tid til at planlægge og forberede, men fordi vi rigtig gerne vil se venner og familie.

Vi satser på en afslappet fest... ingen bordplan og næsten lige mange børn og voksne inviteret. Vi får maden fra "det eksotiske hjørne" på Nørrebro, så ikke noget med at stå i køkkenet i dagene op til. Kun bruge tid på det vi har lyst - det der giver glæde. Det lyder altså noget lettere end det er!


9 kommentarer:

  1. Tillykke med i morgen, håber I får lige den fest på lørdag I ønsker jer. Vi holdt det også i en afslappet stemning da vi holdt vores kobberbryllup og fik maden ude fra, og da køkkenhjælpen blev syg gav det helt sig selv at alle hjalp lidt til ;)

    SvarSlet
  2. Wauw, det er da helt vildt, kan sagtens forstå at du vil dele det. Stort tillykke :)
    Kender godt det med indlæggene der venter (jeg brygger for eksempel på et fint indlæg om den lækre bog jeg vandt hos dig) - og min kæreste siger også nogle gange at jeg må huske det er redigeret virkelighed... man kan nemlig godt blive forblændet af alt det 'perfekte'.
    Ha en fantastisk fest :)

    SvarSlet
  3. Tillykke, det lyder som en dejlig dag. Knus Heidi

    SvarSlet
  4. Håber I for en dejlig dag, med tid til at kigge hinanden i øjnene og tænke både tilbage og fremad.

    SvarSlet
  5. ... Jeg vil fundere over din sidste sætning inden jeg (forhåbentlig) får mig en "morfar"
    Vi gælder os til at fejre Jer på lørdag !

    SvarSlet
  6. ... Jeg vil fundere over din sidste sætning inden jeg (forhåbentlig) får mig en "morfar"
    Vi gælder os til at fejre Jer på lørdag !

    SvarSlet
  7. Kære Signe. Tillykke med det. Håber I får en super fest :-)

    SvarSlet
  8. Mange mange tak for alle de søde hilsner - jeg bliver så glad af dem. Morten og jeg havde den perfekte dag i går. Masser af tid til hinanden og intet vi skulle nå...

    SvarSlet
  9. Kære Signe,

    sikke et dejlit indlæg! Jeg har det præcis som dig - der er aldrig tid nok!

    Men NU har jeg endelig fundet tid til at få din gave færdig - hurra!!

    Klems.

    PS tillykke med det flotte tal!

    SvarSlet

Mange tak for din kommentar