fredag den 13. april 2012

Diskussioner på diskussioner på diskussioner

Pyh…med tre børn og begge forældre på arbejde er det svært at finde tid til at blogge…men, i dag skal jeg på aftenarbejde og derfor har jeg givet mig selv lov til et besøg på en lækker morgencafe, sammen med min computer.
I vores familie er redningsplankerne på stressede dage, faste aftaler… og hvis det skal virke, skal de også visualiseres. Men men men, det er langt fra altid,vi har overblikket til at få lavet disse aftaler.
For to år siden havde vi denne plan.

Det fungerede faktisk godt, men på et tidspunkt måtte vi droppe ideologien. Nu må man spille alt det computer man vil. Og efter Ramasjang kom på sendeplanen, er tv-forbruget også steget gevaldigt.
En regel vi stadig holder fast på er ”reglen for de sædvanlige eftermiddags kiks”(ja vi spiser kiks om eftermiddagen – også chokoladekiks). Man må få 6 almindelige kiks f.eks. Digestiv, Marie kiks el.l. og 2 kage kiks f.eks. chokoladekiks,Bastonie kiks el.l. Er man stadig sulten efter af have spist de sædvanligekiks, så er der frugt og knækbrød uden begrænsning.
Før vi havde denne noget rigide regel, havde vi dagligt lange laaange diskussioner om hvad man måtte spise om eftermiddagen. Det skal lige siges at min store søn pga. sin ADHD får Medikanet (det samme aktive stof som Retalin) og derfor ikke har nogen appetit så længe medicinen er i blodet. Selvom vi ”tvinger” ham til at spise lidt frokost, er hans blodsukker virkelig lavt kl. 15:30, når medicinen klinger af og appetitten vender tilbage. Og jeg kan godt glemme alt om at få ham til at spise rugbrødsmadder – hvilket jo heller ikke er det jeg selv har lyst om eftermiddagen.

lørdag den 7. april 2012

Uopdragende unge?


Så oplevede jeg det igen! Min søn opfører sig yderst uhensigtsmæssigt, og mennesker der oplever det reagere med holdningen "skal den dreng da ikke lærer at opfører sig ordentligt!" - øv.

Jeg kan huske min mand og jeg en gang oplevede en pige med Down syndrom, der råbte højt under en gudstjeneste. Folk vendte sig forargede om, men da de så på pigen at hun havde et handicap, smilede de overbærende til pigen og hendes forældre. Min mand så på mig og hviskede: "hvor ville det bare være rart, hvis autisme kunne ses".

Vi er lykkelige over at vores søn ikke har et alvorligere handicap end autisme og ADHD, men hold k.. hvor er det nogen gange svært at møde forargede eller dumsmarte kommentarer fra folk i toget, på gaden, i butikker osv.

Jeg lavede engang et "visitkort" som jeg havde tænkt mig at uddele til sådanne bedrevidende folk. Jeg må indrømme at jeg aldrig har brugt det, men processen med at skrive det og tanken om at jeg har det i min pung har hjulpet mig mange gange.