lørdag den 4. maj 2013

Tik tak, tik tak

Ja så ligger man her på sofaen og mindes...
I dag er det yngste-mandens 2 års fødselsdag. Vi har haft en dejlig dag - selvom jeg skulle på arbejde hele eftermiddagen. Lille Johs har virkelig hygget sig og talt om flag og gaver og tog (Ja det er Thomas Tog der er ynglings universet lige nu, så det har han selvfølgelig fået en del af.)

Nå men nu er huset stille og jeg tænker over den helt specielle aften for to år siden, hvor jeg fødte Johannes her hjemme i vores eget hus. Det var en fantastisk oplevelse og jeg kan kun anbefale hjemmefødsel til alle der overvejer det.
Her får I lov at se et meget privat billede. Det er taget umiddelbart efter fødslen og jeg sidder stadig i det store oppustelige fødekar, som ikke nåede at blive fyldt ordenligt op med vand, fordi det hele gik så stærkt. Den stolte far siden bag mig og over min venstre skulder kan I skimte Johannes lille krøllede hoved.


Tænk engeng, at det er to år siden... og når jeg så tænker på, at Bjørn snart fylder 12 år, så kan jeg virkelig blive helt forskrækket over som tiden løber.
Men når jeg husker på alt det, jeg har oplevet i de år, og ikke mindst hele den udvikling jeg har gennemlevet, jamen så er det faktisk helt ok.
Da jeg blev mor til Bjørn var det hele overskygget af usikkerhed og manglende tro på mine egne evner som mor. Først med Johannes´ fødsel var jeg åben for også at mærke stoltheden og styrken, der ligger i at bringe et barn til verden. Jeg turde stå ved mig selv og mine følelser i langt højere grad end tidligere.
Så selvom jeg stadig kan blive fanget at sortsind og selvkritik, ja så går det den rigtige vej. Det minder mine tre skønne unger mig om.

tirsdag den 30. april 2013

Kreative rum

Jeg nævnte i et tidligere indlæg at jeg har fået ryddet op i mit krearum. Åhh det er dejligt. Jeg nyder at se mine fine stoffer ligge, sammen med mine gode inspirationsbøger og mine smukke æsker med knapper, bånd, tape, papir og alt det andet krea-udstyr.



Når jeg nu viser mit værksted frem, så tænkte jeg at det kunne være sjovt også at vise min mands krea-hule frem.

Som I måske kan se er min mand computer-spil-nørd. Jeg tror snart han har alle de spilkonsoller der findes, samt en kæmpe samling spil. Det der fylder mest, både fysisk og i hans interesse er vist de gamle arkademasikner og de mange printplader med arkadespil som han reparerer på, hvilket han faktisk også blogger om her Elgens Repairs.

torsdag den 25. april 2013

Man må godt være stolt af sine unger


På Frejaskolen, hvor Bjørn går, har de socialfag på skemaet. Indholdet i dette fag skifter meget alt efter elevernes og gruppens behov og "overskud". Det rummer samtale om personlig trivsel og faglige svagheder, selvforståelse, handicapforståelse og opstilling af personlige mål. Men faget kan også byde på socialtræning i klassen gennem leg, spil og samtale. Det sidste vi har hørt om er, at gruppen har spillet Matador for at træne at tabe og vinde, vente på tur. Og endelig kan socialfag byde på ”indføring” i det offentlige, med spilleregler, normer, kompetencer – ja alt det der ikke lige kommer af sig selv, når man har en autisme spektrum forstyrrelse.
Jeg kan huske at Bjørn for snart to år siden var med nede og købe mælk - for at få indblik i hvad dagligdags ting koster, men især for at træne den færdighed det er at handle. Og for et år siden lærte han at tage selv hjem fra skole med tog og bus.
Lyder det som noget alle børn skal lære? Jamen det er det da også.
Men hvorfor skriver jeg om alt dette nu? Jo nu skal I bare høre. For to dage siden gik jeg og ryddede lidt op i vores haven - ikke noget med at luge, men bare at samle legetøjet sammen og smide skrald ud. Jeg brokkede mig lidt over alle de gamle børnecykler, som ligger og flyder, og Bjørn foreslog at vi solgte dem på Den Blå Avis, "Tjaa...Tjoo, men så skal der jo tages billeder og oprettes annonce og...". "Men så tjæner man jo penge" mente Bjørn. "Ok, hvis du gør arbejdet, så kan du få halvdelen af de penge vi evt. tjener" sagde jeg så.
Og han gjorde det!
Tog billede og uploadede det, oprettede annoncen, skrev hele teksten (jeg har aldrig før fået ham til at skrive noget). Og han var så stolt... det samme var jeg.





Vi var godt nok noget uenige om prisen. Jeg mener den skulle være lavere, men her træder Bjørns pengeglæde ind. Jeg tænker: "lad ham bare prøve, det lærer han jo også noget af"
Jeg håber næsten at der er nogen der bider på - det ville være endnu en sejer.