Denne blog er ikke længere aktiv. Jeg lader den blive, da jeg håber mine tanker stadig kan være til glæde for andre. Jeg skrev om min hverdag som mor til tre; om livet med et barn med diagnosen infantil autisme og ADHD – og to uden (endnu); om selvudvikling, drømme og alt muligt andet. Nu er jeg aktiv på instagram, primært med mine kreative sysler.
tirsdag den 25. september 2012
Og nu i brug...
Så fik jeg brugt den første af mine collage-gave-kort i brug. En af Johennes´ søde pædagoger havde sidste dag i dag og hun skulle da have en lille afskedsgave.
mandag den 24. september 2012
34 år...
I lørdags havde jeg fødselsdag. Synes egentlig ikke jeg havde tid til det - kender I det? Men Manden og de skønne unger sørgede for at jeg blev fejret. Først morgenmad og dejlige gaver på sengen. Så bif-tur med de to store, vi så Modig. Så frokost på ynglings cafeen Fru Jensens Fristelser. Og om eftermiddagen afslapning med hækletøjet i sofaen. Kan man ønske sig mere? Måske bare mere af det!
Sidst men ikke mindst, så er Bjørn igang med at lave en keramikvase på sin skole. Den blev desværre ikke færdig til dagen, men han har taget billeder af den med sin DSi.
![]() |
| Poetiske kaffekopper og skøn musik til rolige stunder. Farvestrålende silkebukser syet af saristof |
![]() |
| De fantastiske Avvento lysestager af Marianne Nielsen |
![]() |
| Gavekort til fodforkælelse - mon det killer? Ny halskæde - Johannes knækkede den gamle Gulvkludspude fra en af mine søde nevøer Et lille kunstværk fra min egen Freja |
JEG ELSKER MINE UNGER.
fredag den 21. september 2012
Fredags tanker
I går var jeg til et rigtig godt foredrag med journalist ogforfatter Jeanette Ringkøbing. Jeanette og hendes mand udgav i foråret bogen "Vejen videre - når dit barn har autisme" og det var lige præcis den hun holdt foredrag om.
Hun sagde rigtig mange gode ting. Nogle ting ved jeg, men nu har Bjørn også haft diagnosen i 4 et halt år. Andre ting kan blive ved at give stof til eftertanke. Det jeg bed mest mærke i, i går var Jeanettes tanker om det videre liv i en familie hvor der er autisme. Livet hvor der også skal være plads til søskende og mor og far - og helst også til kontakt med venner og familie.
Jeg har tidligere her på bloggen gjort mig tanker om, hvad det er der udfordre familier med autisme, for mange at de problemer vi oplever, er ganske genkendelige for folk i familier uden autisme.(Læs evt. dette indlæg) Her var Jeanettes pointe, at der bare er mere: Flere konflikter, mere stress, mere sorg og flere arbejdsopgaver. Som forældre til etbarn med autisme skal man ikke bare være mor, men også sagsbehandler, støttepædagog, legekammerat, socialpædagog osv.
Og så er der det med sorgen der, som bogen skriver, ofte kommer på besøg. Hver gang der er noget barnet ikke kan eller som familien ikke kan på grund af barnet. Hver gang barnet taber tereng og overhales af andre børn. Det er f.eks. snart kun matematik og computer som Bjørn kan bedre end Freja, som trods alt er 3 et halvt år yngre.(AV) Og han ser det også selv og er ked af det. (AV AV)
Den største nye indsigt for mig var dog denne. Psykologer der arbejder med sorg og krise siger at livskriser kalder gamle sår frem. Sår helt tilbage fra barndommen. Følelser af ikke at slå til, dårligt selvværd fra teenageårene mm. Når man oplever krise går man tilbage til gamle og sikkert også uhensigtsmæssige følelser, opfattelser og reaktionsmønstre. Så hver gang sorgen kommer på besøg, ja så river det lidt i de gamle sår. (Hmm)
God fredag
Abonner på:
Opslag (Atom)




