søndag den 11. maj 2014

Jagten på glæden


Hvad mon jeg mener om kunstig befrugtning, af ufrivilligt barnløse? af lesbiske par? af singler?
Hvad mon jeg mener om abort, scaning og retten til at vælge et handicappet barn fra... eller til?
Hvad mon jeg mener om livsstil, fødevarer, sukker, motion, martonløb?
Hvad mon jeg mener børneopdragelse, overforbrug, forurening..... og ... HJÆLP.

På et tidspunkt formulerede jeg et grundprincip for mig selv, for at blive bedre til at navigere i alle de dilemmaer, som jeg skulle mene noget om. Det lyder nogenlunde sådan: 

Alle mennesker har ret til at forsøge at få et godt liv.

Det er godt nok lidt for vagt... eller hvad?

Før jeg fik børn havde jeg en masse holdninger for og imod hvadsomhelst. Nu... tja nu er jeg for mennesker, med alle deres forskelligheder og udfordringer. Mit liv indtil nu har lært mig at livet ikke er noget man kan planlægge eller kontrollere. Det er og bliver noget andet end vi forventede. Jeg er lige nu et sted, hvor livet er udfordrende og hvor det næsten er en kamp at bevare et positivt livssyn. Jeg skal støtte mig selv i at gøre ting der føles rart og giver glæde.

På Instagram har der husseret en leg, hvor man skal nævne 10 ting der gør een glad. Mine lød sådan:

1) At se mine børn lege sammen 
2) At være i flow f.eks. kreaflow 
3) At have god tid 
4) At tale og le sammen med skønne venner 
5) At have en-til-en tid med min søde nørd 
6) At møde nye spændende mennesker. 
7) 
8) At blive forstået 
9) At gå tur 
10) Nærvær

Tænk at jeg glemte nr. syv! Nå... Tror jeg vil lade den stå åben til det der gør mig glad, som jeg ikke er bevidst om.




5 kommentarer:

  1. som ung havde jeg mange meninger det har jeg stadig men jeg holder dem for mig selv for jeg respektere andres måde at leve på intet er rigtigt og eller forkert, undtagen at gøre andre ondt

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Helle
      Flot indstilling. Men jeg oplever at det er mine meninger der forsvinder. f.eks. mente jeg en gang at kunstig befrugtning var undergravende for evolutionen. Nu tænker jeg på den kvinde, den familie, som ønsker et barn og hvordan deres liv former sig ud fra dette vilkår.
      <3 Signe

      Slet
  2. At se sine børn lege sammen - lige netop, det er også noget, der gør mig glad. Jeg er ikke så god til at lege med dem, det har vi talt om et par gange. Så meget desto gladere bliver jeg, når de morer sig ved at lege sammen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og hvor smukt med en tom plads, plads nummer 7. Til det uforudsete, det uplanlagte, det ubevidste.

      Slet
    2. Kære Marie Louise
      Vi bliver nød til at sætte endnu flere ord på dette med legende børn. Faktisk mener jeg at børnene også får en større gave af at lære at lege sammen, end ved at vi mødre leger med dem. Kærligheden og samhørigheden mellem mor og barn, behøver ikke at have med leg at gøre. Leg kan være en del af det, men der er så meget andet. Vi giver vores børn en gave, ved at føre dem sammen med andre børn, f.eks. søskende og ved at stimulere dem til at lege sammen.
      Det med den tomme plads var ikke planlagt, hvilket kun gør det mere virkningsfuldt.
      Mange tanker til dig
      <3 Signe

      Slet

Mange tak for din kommentar