fredag den 16. maj 2014

Tanker om Stress

Hvilket ord eller beskrivelser forbinder du med stress?

  • Travlhed
  • For meget at nå
  • Uoverkommelige arbejdsopgaver
  • Manglende kvalifikationer
  • Overbelastning
  • For meget at tænke på
  • Manglende anerkendelse
  • Manglende forventningsafstemning 
  • ... (find selv på flere)...
Jeg hører tit udsagn som: "Pyhh, det har været en stresset dag?" eller "Ikke flere opgaver lige nu, ellers bliver jeg stresset!" eller "Jeg skulle nå så meget, at jeg blev helt stresset!" Jamen sådan siger jeg da også selv. Ordet "stress" en del af vores almindelige sprogbrug. 

Alle disse vendinger binder stress sammen med travlhed. Oplevelsen af at skulle løbe stærkt og handle hurtigt og effektivt, for at kunne nå det hele. Men inderst inde tror jeg de fleste ved at stress i høj grad handler om noget andet. Det handler om uklarhed, utrykhed og følelsen af utilstrækkelighed. Det handler om ikke at være sikker på, hvordan arbejdsopgaver og arbejdstid ønskes prioriteret. Det handler om ikke at blive værdsat og føle sig anerkendt.  

I praksis betyder dette:
  • At det ikke hjælper at lette arbejdsbyrden, hvis ikke man samtidig afklarer forventningerne. 
  • At alverdens kvalifikationer ikke kan opveje en dårlig eller uklar ledelse. 
  • At det kan være langt mere stressende at gå hjemme og være arbejdsløs, end at gå på arbejde og have travlt.


2 kommentarer:

  1. Jeg er helt enig med dig. Mange forveksler stress og travlhed. Jeg forsøger at rette mine kolleger, når de blander det sammen. Mest af alt i et forsøg på at få dem til at forstå alvoren i ordet. Jeg kan ikke lide, hvis "stress" bliver brugt i flæng, for det kan betyde, at de ikke tager det seriøst, når de møder en, der rent faktisk har stress og ikke bare har travlt.
    Jeg tror dog også på, at stress ikke behøver at stamme fra arbejde, men kan opstå som reaktion på enhver relation i livet, som af den eller anden grund gør en usikker.
    Så... lad os passe på os selv og hinanden... i alle livets relationer. :)

    Endnu et godt og modigt indlæg, Signe... Jeg håber, at vi snart ses igen.

    Kh Astrid

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Astrid
      Tak for din lange kommentar. Jeg er så enig. Måske skulle jeg som dig, hjælpe folk med at bruge stress begrebet rigtigt. Men jeg kommer også selv til at bruge stress i den brede og udvandede betydning, så måske skal jeg starte med mig selv.
      Ja kunne være hyggeligt at ses igen, du må sige til når vi skal "indtage" håndarbejdsforeningerne ;-)
      <3 Signe

      Slet

Mange tak for din kommentar