lørdag den 28. december 2013

Jul, jul, jul, jul, jul, juleGAVER


Kender du Kaj og Andreas julesang? hvis ikke, så und dig selv et lille grin ved at høre den her. Sang

Åhh ja de har altså fat i et eller andet. Her hjemme kunne jeg godt have rollen som Andrea, der siger: "Jul er da os´ noget med lys og hygge og mad". Hvortil Bjørn som Kaj svarer: "Ja og gaver..."

Jeg har ganske enkelt været for idealistisk til at få øje på, hvad der egentlig skabte de største problemer op til jul for Bjørn og dermed for familien. Som jeg fortalte sidste år (se evt. her) laver jeg en visuel plan for juleaftensdag og endnu en plan for julegudstjenesten. Det tager noget at presset af Bjørn, når han ved, hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge, samt at der er klare aftaler om f.eks. for, hvor meget der skal synges og danses rundt om juletræet.

Men naturligvis er det gaverne Bjørn glæder sig mest til. Gør alle børn (og også nogen voksne) ikke det? Det har jo intet med autisme at gøre. Der er ganske normalt. Jeg har bare været for "materialist-forskrækket" til at ville indse det.

I år havde vi fokus på gaverne.... eller rettere fokus på at afstresse gaverne. Den største beslutning var, at Bjørn måtte vide hvad han fik. Jeg ved at i mange familier med autisme er dette helt accepteret, men hold da op jeg måtte sluge en stor kamel for at tage den beslutning.
Da jeg første gang nævnte det for min mor sagde hun straks: "Nej det kan man da ikke!" - tja måske er det derfor det er så svært for mig. Det er som om der kun er EN rigtig måde at holde jul på. Men når jeg taler med andre både herinde og ude i den virklige verden, findes der mange små varianter og nuancer, som er med til at gøre julen god i de enkelte familier.

Jeg var bange for, at Bjørn slet ikke ville blive glad for sine gaver, når nu han viste hvad de indeholdt. At han bare ville sige "Ja det var jo den jeg skulle ha´". Heldigvis fik jeg talt med Bjørn om denne bekymring et par dage før jul, hvortil han klogt svarede: "Jamen jeg bliver da også glad når en ting jeg har bestilt endelig kommer med posten. Så går jeg jo og venter på at få den, selvom jeg ved hvad det er." Når ja!

Vi havde også en god snak om glæden ved at give. Bjørn har i år selv købt gave til Johannes og brugt lang tid på at finde den helt rigtigt. Han var helt med på, at han glædede sig til at give den til Johannes og at han ville glæde Johannes med den "Nååår sådan" sagde Bjørn da jeg mindede ham om den følelse. "Hvor er det godt du fortæller mig det."

Udover at Bjørn viste hvad han fik af hvem, fik han også lov at få en gave den 24. om morgnen. Så kunne han lege med den - altså spille det computerspil, mens han ventede på juleaften.

Den sidste ændring var, at vi havde lagt gaverne grupperet under træet, altså at alle gaver fra Freja lå et sted, dem fra Bjørn et sted osv. Vi fik så alle gaverne fra en giver samtidig, og ventede til de alle var pakket op, før vi gik videre til næste giver. Mor her styrede med hård hånd, hvornår vi gik videre og til hvilken giver.


Forberedelse, organisering, struktur.... Men det virkede. Vi havde den hyggeligste juleaften, med glade og rolige børn og derfor rigtig glade forældre.

7 kommentarer:

  1. Dejligt at læse om jeres succesfulde jul. Godt nytår til dig Signe :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Janni
      For os er kontrakten mellem sidste års juleaften og denne, helt utrolig. Håber bare det også virker næste år.
      Godt nytår til dig og dine
      <3Signe

      Slet
  2. Kære Signe
    Sikket fint blogindlæg, sikken indsigt, sikke et overblik, sikke et overskud, og hvor lyder det bare som om I har haft den skønneste jul.
    Sååå svært og kæmpe modigt at løsrive sig fra "en kan man da ikke" sætning og så vise, at det kan man altså godt.
    You go girl!
    Knus og kærlighed fra Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tusind tak Susanne
      Det betyder bare så meget med de gode kommentarer jeg får på disse personlige indlæg. Og du har så meget ret - det er så svært at gå med normen, eller forventningerne. Måske især vores forældres, hvilket jo er lidt uhyggeligt at tænke på, jeg mener vi er jo voksne og selvstændige osv.
      Knus tilbage
      Signe

      Slet
  3. Skønt blog-indlæg....og godt at du troede på dig selv mht. Bjørns gave :-)

    SvarSlet
  4. Kære Tove
    Tak for din hilsen... og ja du har ret, jeg skal lære at tro på mig selv. Men hold nu op hvor er det svært.

    SvarSlet
  5. Han er nu altså sød, ham Bjørn. Og hvor har han ret i sin betragtning vedrørende gaver, der kommer med posten, og som man går og glæder sig til. Signe og Jens har denne jul set Pyrus, og de starter forfra hver gang. (Det er stadig jul i Jørlunde. Juletræet er omsider smidt ud af vinduet, men Signe leger fortsat med julekrybben, vi læser stadig i Signes Jul, og Jens vælger stadig Pyrus, når han skal slappe af foran fjernsynet.) I første eller andet afsnit synger de en sang, som handler om, at det er rart, når alt går, som man vil - især når det er - noget man har glædet sig til. Hver gang jeg hører sangen, så tænker jeg: Ja, det er rigtigt. Og så tænker jeg bagefter på de få sætninger, jeg nåede at læse i en bog i din stue - af Tor Nørretranders - at lykke er uforeneligt med det forudsigelige. At vi skal overraskes for at opleve glæde. Det synes jeg umiddelbart lyder som noget vrøvl. Hvad er det mon, han mener, ham Tor!

    SvarSlet

Mange tak for din kommentar