onsdag den 6. november 2013

Smash om tid!

Ja sådan er det jo med mig for tiden. Alt skal der smashes om, så her en smash om tid, som jeg skrev et indlæg om i søndags.


God onsdag til jer alle!

søndag den 3. november 2013

Tanker om tid!

Susanne på bloggen Mit krearum har lige skrevet et rigtig godt indlæg om glippofobi, altså frygten for at gå glip af noget. Og jeg følte mig godt og grundigt ramt. Der er så meget jeg gerne vil og så få timer i døgnet til at nå det alt sammen.
Og helt ærligt og uden hverken jantelov eller storhedsvandvid, så når jeg faktisk en del.

Tag bare denne uge. Ud over arbejde og dagligdag med børn og mand, har jeg også nået at fejre Halloween og Allehelgensdag. Jeg kan sætte tjek ved at lave græskarlygter... godt nok på arbejdet, og...

... sætte lys i dem uden for min dør ... som godt nok er fremstillet at morfar.


Derudover havde Morten alle tre unger med ud og "raste halloween" (hedder det det?) torsdag aften, hvor jeg var på den mest fantastiske smahing-date med tidligere omtalte Susanne. Du kan læse mere om vores date her. 


Med andre ord kan jeg også sætte tjek i både socialtid og kreatid.

Fredag aften var hele familien til halloween på Vanløses hovedgade, Jernbane Allé. Det må give tjek i familietid og noget med at videregive traditioner.

Lørdag var Freja og jeg på workshop om Mexicanske nicher. Halloween som vi efterhånden kender den med græskar og uhyggelig udklædning er jo en meget amerikansk tradition, men den mexicanske alle dødes dag og den danske allehelgensdag udspringer af det samme. 


Her kan I se min kreation. En niche lavet i en lille æske, med et pyntet skelethoved inden i og et billede af den fascinerende Frida Kahlo på bagsiden.



Det gav endnu et tjek i kreatid og så samtidig et tjek i mor-dattertid.

I dag søndag har jeg dels været ganske kort på arbejde til allehelgensgudstjeneste som jeg skrev om sidste år (læs her). Bagefter var jeg med Bjørn i Planetariet, hvor han mødtes med sin bedste ven i hele universet.
Altså må jeg i dag have fået tjek i noget mere med traditiontid og i mor-søntid.

Der er helt sikkert flere ting jeg kunne nævne. Og på trods at alt dette føler jeg stadig ikke jeg har nået alt det jeg gerne ville....

Og dette fører mig frem til en tanke, jeg for tiden arbejder med at sluge. Nemlig at det ikke bare er mig, der er utilstrækkeligt eller dårlig til at prioritere min tid, nej det er noget rigtig mange kender. Det er et menneskeligt vilkår, at vi ønsker at nå mere end hvad der er fysisk muligt, og derfor også almindeligt at mærke en frustrationen over ikke at kunne nå alt.


onsdag den 30. oktober 2013

"Du sagde L-ordet!"

Det har tidligere lykkedes mig at skrive mig ud af en fristration, ved at lave et indlæg om det, så nu prøver jeg igen.

Min søde store dreng, Bjørn er en kvik dreng. Han har en stor almenviden, er nysgerrig og hurtig til at lære nyt, MEN han har læseproblemer. Jeg var selv sen til at knække den berømte læsekode, læser stadig meget langsomt og staver ret dårligt (hvilket du måske allerede har opdaget)

Bjørns læsevanskeligheder har ikke noget med hans autisme at gøre... og det har det så alligevel lidt, for generelt er det virkelig svært for børn med autisme, at lave noget de ikke synes er interessant eller er gode til. Mange har også koncentrationsbesvær, især dem der også har ADHD at kæmpe med. De evner simpelthen ikke at udvise det påkrævede disciplin til at komme gemmen indlæringen af en færdighed som volder dem problemer. For Bjørn er det altså især læsningen.

Skal lige for en god ordens skyld nævne at der også findes børn med autisme som selv knækker læsekoden endda før de kommer i skole.

Fra Ole Lund Kirkegaards "Gummi-Tarzan"
Når... Siden Bjørn begyndte at lære at læse i midten af 2. klasse, har vi skullet læse med ham hjemme dagligt i hverdagene. Først bare et par linjer, siden mere og mere og vi er nu endt på 20 min om dagen. Nu går Bjørn i 6. klasse, det vil altså sige knap 4 år med læseindlæring... og han HADER det.

For nogle dage siden skrev Katrine fra Autismetanken om f-ord, der ikke var fuck, men fleece og foer. Jeg kunne så passende skrive om l-ord, som hverken er lort eller ludder, men som kan få helvedet til at bryde løs. "Mor du sagde l-ordet!!! Nu begynder jeg at skrige." Sådan kan dagens læsning starte. Så bruger jeg noget tid på at lokke, presse og til sidst true ham i gang. Til sidst overgiver han sig, men kun hvis jeg holder bogen, og han kan side halt oven på mig, og og og. Så stiller jeg uret og han siger. "Jeg læser kun 10 min" eller "kun 4 sider". Så begynder selve læsningen. Efter få sekunder laver han sin stemme høj eller dyb eller søvnig. Eller han insisterer på at kalde den ene person vi læser om for røv, og den anden for lort, og bruger alt sin energi på at holde styr på dette, frem for at koncentrere sig om at læse.

Alle børn skal jo lære at læse... i Danmark i alle tilfælde. Freja har også været igennem. Hun skulle også læse dagligt og det var svært, men hun blev bedre og bedre og en dag var det bare ikke svært mere. Nu klare hun sin læsning selv. Hun har for længst overhalet Bjørn, som trods alt er 3 år ældre.

Til at starte med deltes min mand og jeg om at læse med Bjørn. Nu har Morten givet op. Hans temperament kan ikke klare det. Jeg forsøger at kæmpe videre. Jeg roser. Jeg viser ham, at han godt kan. Jeg lokker og presser og truer ham. Og jeg HADER det. Efterhånden kan bare tanken om at vi skal læse gøre mig i dårligt humør flere timer før. Jeg er så frustreret, at jeg er ved selv at skrige højt. Bare at skrive dette giver mig næsten tåre i øjnene.

Ja; jeg har ondt af mig selv. Det var ikke det jeg ønskede mid da jeg fik børn. Men jeg har også ondt af Bjørn. Og jeg begyndt at tvivle på hele projektet. Jeg mener hvad nu hvis det eneste han lærer er at det der læsning har fanden skabt eller at han er for dum.

På den anden side tør jeg ikke stoppe, for han skal have de bedste vilkår i livet. Han har i forvejen både autisme og ADHD at slås med, så han skal ikke også være analfabet.