Hvem skal du følges med?

"Må jeg godt følges med Ella og Anna ud og tikke slik til Halloween?" Spurgte Freja her til eftermiddag, og næsten før jeg fik svaret ja, sagde Bjørn: "Nej det må hun da ikke, vel?". "Jo hvorfor ikke?" spurgte jeg uforstående. "Jamen... det er uretfærdigt...når jeg ikke skal". "Men du kan da godt følges med os" sagde Freja: "Så kan du spørge nogle af dine venner om de vil med også." Bjørn tøvede lidt "...Tror du godt jeg må det for de andre?" spurgte han. "Jeg kan spørge dem" sagde Freja.

Og hvad vil jeg så med denne lille scene fra vores eftermiddag? Jeg vil prøve at vise et lille eksempel på, hvad et socialt handicap og skolegang på en specialskole også betyder. For Bjørn har ikke særlig mange venner.
I weekenderne har Freja efterhånden mindst en og gerne flere legeaftaler, mens Bjørn kryber ind foran computeren eller fjernsynet. Hvis Freja får besøg her hjemme, sker det tit, at Bjørn skælder dem ud. "De skal ikke være her" råber han vredt. I lang tid irettesatte jeg ham bare, uden at forstå hans reaktion. Men en dag fandt jeg ud af, at det er når han ser Freja sammen med sine veninder, at Bjørn mærker, at det er trist, at han ikke har nogen at være sammen med.

Før vi fik Johannes og mens jeg var på barsel, gjorde jeg en masse for at hjælpe ham med legeaftaler. For det handler ikke kun om at finde mulige legekandidater, nej det handler også om at organisere det. Bjørns venner består af et par fra det gamle "almindelige" fritidshjem, et par fra hans "special"-skole og så en lille håndfuld af vores venners børn. Og det er bare enklere at lave aftaler med dem man ser i den lokale skole og på fritten hver dag, end dem man kun ser en gang hver eller hver anden måned. Det er svært for Bjørn at forestille sig, hvem ham vil besøge, eller have besøg af. Men det betyder jo ikke, at han ikke har lyst til at ses med nogen. Jeg skal være meget vedholdende for at få aftaler på hans vegne, og det kræver overskud... et overskud som jeg ikke har haft det sidste halve år.

Tilbage til Halloween.
Jeg glæder mig over, at Freja gerne vil have storebror med, selvom jeg ikke kan lade være med at tænke, at det også er svært for hende. Jeg tænker, at der nok en dag kommer en reaktion på, at hun altid skal tage hensyn til Bjørn, og jeg forsøger at skabe rum, også for Frejas tanker og behov. Men endnu virker deres forhold dog mest kærligt og varmt.