mandag den 1. oktober 2012

Når hverdagen kører med 120 i timen

Kender I det at men føler at man løber og løber, men aldrig kommer frem? Man har lige vasket at vasketøjet i kurven og så er den fuld igen. Man har lige sat støvsugeren på plads og så er gulv og væge igen indtaget af nullermænd og spindelvæv. Både på jobbet og hjemme løber man bare fra det ene til det andet. Man bliver aldrig helt færdig, for så må man videre til det næste. Kender du det?

Sådan har jeg det for tiden. Og det mærkelige er at det faktisk mere er en følelse end et billede på min virkelighed. For selvfølgelig er der nok at se til med tre børn, arbejde og hjem, men faktisk holder jeg jo også fri af og til. F.eks. når jeg hygger mig her på bloggen eller er igang med et eller andet kreativt. Men det er lige som aldrig nok. Hele tiden føler jeg mig i underskud. Øv

Og så har Freja-pigen fødselsdag på næste onsdag. Der skal arrangeres familiefødselsdag på søndag, klassefødselsdag på mandag og selvfølgelig også morgenfødselsdag på selve dagen. Og på klassefødselsdagen skal Bjørn og Johannes helst ikke være hjemme, for de fylder begge to en del når de er i huset, og Freja, skal altså have lov at være i centrum på denne ene dag. Pyha... Det er bare med holde tungen lige i munden... og så forsøge at finde løsninger der passer hele familien.

Freja har lavet disco-kugle-invitationer til pigerne i klassen.
Tja nogen har arvet den der trang til det kreative og de vilde projekter.

6 kommentarer:

  1. Kender alt for godt den følelse- men jeg er nødt til tit at stoppe op og sige til mig selv, at jeg skal sætte pris på de ting jeg har gjort istedet for at dunke mig selv oven i hovedet med de ting, jeg ikke har fået gjort. Og så banker hjeret igen lidt langsommere:-) Knus Heidi

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja du har helt ret. Og det er bl.a. derfor jeg startede denne blog - for at huske mig selv på alt det jeg når. Men mange tak for råd og knus

      Slet
  2. Tror næsten alle mødre kender den følelse, jeg har dage hvor jeg føler støvsugeren er spændt fast til benet og vasketøjskurven er selv producerede med vasketøj :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er ikke rart... men din beskrivelse fik min nu til at le... en selvproducerende vasketøjskurv... som en popcornsmaskine... ha ha

      Slet
  3. OOOM jeg kender det!! Tror vi alle sammen, har fornemmelsen ind i mellem. Og nej hvor skal man (jeg) øve mig i at ligge ansvaret fra mig, sige fra og bede om hjælp. Det kan være ganske små ting, der skal til for at det hele føles lidt lettere.
    Men uhh hvor jeg kender det....

    RikkeRøjkjær

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Ja det med at bede om hjælp... man skulle tro at det var lige til, men...

      Slet

Mange tak for din kommentar