Løse tanker om autisme og handicap

Dette er jo også en blog om livet med autisme... hvad sker der lige med det?
Tja jeg har det for det meste sådan at jeg får lyst til at skrive om autisme, når der sker noget godt nyt. Men i perioder er det bare nok for mig at få min hverdag med autisme til at fungerer, jeg orker ikke også at gennemtænke, forholde mig og formulere mig om det - selvom det er en god og lærerig proces.

Hvor om alting er... her kommer lidt løse tanker om autisme og handicap

Jeg husker da Bjørn var nydiagnostiseret og jeg var hunde red for hvad hans fremtid ville bringe. Da hørte jeg et statistiske overslag over hvordan børn med autisme klarede sig som voksne. Ca. 1/3 komme til at klare sig selv, 1/3 vil have brug for lidt hjælp og støtte og 1/3 vil have brug for meget støtte. Denne opdeling er ikke afhængig af personens funktionsniveau.
Den gang tænkte jeg mest på, at jeg så måtte gøre mit til, at Bjørn kom til at ligge i den første tredjedel. For tiden tænker jeg en del over dette med at opdelingen er uafhængig af funktionsniveau.

Bjørn er det man kalder højt fungerende. Det vil f.eks. sige, at hans IQ ligger inden for det normale og derfor er han evner for indlæring de samme som normale børns (fantastisk udtryk: normale børn). Samtidig er der selvfølgelig en række faktorer i hans handicap som forsinker hans udvikling og hans indlæring. F.eks. har han samme evne til at lære at læse, men hans manglende evne til at udsætte behov og motivere sig selv gør at han trods sine snart 12 år stadig læser på 1.-2. klasses niveau. Han har evnen til at opfatte mediernes nyhedsstrøm, men hans behov for at forstå ting konkret og have overblik, gør at mange ting skræmmer ham og gør ham angst. Han har samme evne til at opleve og blive stimuleret af kulturelle tilbud, men hans manglende forestillelsesevne og behov for trykhed gør, at han aldrig har lyst til at komme med nye steder hen, hvilket kan være kilde til mange konflikter.
(Der findes helt sikkert bedre eksempler, men jeg kan ikke komme på dem lige nu)

Ifølge statistikken kan Bjørns høje funktionsevne altså ikke sikre ham en fremtid, hvor han kan klare sig selv. Hans handicap er ikke at han ikke har evnerne, nej det er at han har dem... næsten, han kan... næsten. Han er meget bevist om hans egen anderledes hed, som han til tider oplever som forkerthed.

For nylig hørte jeg følgende udsagn. Autisme er ikke handicappende i sig selv, det er omverdenens manglende accept af det anderledes, der gør mennesker med autisme handicappede.