Lidt ekstra pynt!

Hold da op det er længe siden jeg har lavet et krea-indlæg... det må jeg gøre noget ved.

Som jeg skrev sidste år laver jeg altid en hjemmelavede fødselsdagsgave til min mor. I år blev det denne bluse fra H&M, med lidt ekstra pynt...

Sommer og superwoman - drømme og mål

I "Superwoman er en følelse" skriver forfatter Anette Ellegaard meget om vigtigheden af at gå efter sine drømme. Bevistgøre sig hvad man ønsker, lægge en plan for, hvordan man vil nå sit mål og arbejde koncentreret på sagen. Hun sammenligner gentagende gange det at nå sine mål, med det at bestå en svær eksamen.

hmmm... sådan oplever jeg det ikke.

Min største drøm har klart været at få mange børn. Men som så mange andre oplevede jeg, at det at få børn rummede meget mere end jeg havde troet. F.eks fik jeg fødselsdepressioner med både Bjørn og Freja, det havde jeg hverken forventet eller drømt om. Det faktum fik mig til at tænke, at jeg ikke kunne få flere børn.

Så er der alt det med Bjørns diagnose... tja det er der nok ingen der drømmer om, selvom jeg på lyse dage tænker, at det har beriget mit livssyn.

Da jeg indså, at jeg trods fødselsdepressioner og et barn med autisme, stadig brændende ønskede mig flere børn, arbejdede jeg meget målrettet først med at true at stå ved mit ønske og siden med at opbygge selvtillid og tro på at jeg kunne. Og så fik vi Johannes og jeg fik ingen depression og det var næsten for lykkeligt til at være sandt... selvom det også var og er knald hårdt.

Med mit ønske om mange børn gik jeg altså efter min drøm; og selvom vejen slog nogle sving må man vel sige at jeg kom til målet.

Og hvad så mere, tænker jeg! Har jeg ikke andre drømme og mål i mit liv?
Jeg kan ikke formulere andre som jeg er helt sikre på. Jeg kan måske nok sige at jeg kunne tænke mig at tabe 10 kilo eller at få ryddet ordentligt op i vores hus, men er det rigtige ønsker eller mål?

En gang tænkte jeg, at jeg skulle overtage mine forældres gård. Lundmosegård, som den hedder er bygget af min oldefar og det er et dejligt sted, som fylder hundrede år i år. Men som tiden er gået er det blevet klart for mig, at det ikke er min drøm, og det er slet ikke min mands drøm. Han er også vokset på på landet, dog ikke på en gård, men i en mindre by, men ingen af os trives på landet. Vi ville ikke ønske, at vores børn skule vokse op i et sådan "lille-samfund", hvor der ikke er plads til at være anderledes. Vi er glade for at bo i byen og så betyder det også en del at Bjørns skole ligger rimelig tæt på.

Drømmen om at bo på Lundmosegård, viste det sig at jeg voksede fra.

Jeg har også drømt om at bo i et bofællesskab. Men igen er det ikke min mands drøm. Han mener ikke han vil trives med andre mennesker så tæt på og jeg må give ham ret. Nu kan jeg godt selv se, at det lyder som om jeg giver min mand skylden for at jeg ikke kan følge min drøm. Jeg tænker bare, at hvis jeg ved, at det at udleve min drøm ville gøre min mand frustreret, jamen vil det jo ikke længere være min drøm. 

Jeg kunne sikkert komme med flere eksempler, men pointen for mig er den, at jeg alt for tit har oplevet at livet formede sig anderledes end jeg kunne forudse. Og hvordan skal man så kunne gennemskue, planlægge og gå efter sine mål? Jeg kommer til at tænke på John Lennons ord om at "Life is what happens to you, while you´re busy making other plans."

Men jeg kunne faktisk godt ønske mig at have nogle mål, som jeg ture stå ved og gå efter. Derfor har jeg forsøgt at bruge Ellegaard anvisning om at lave en drømmecollage - altså et klippe-klistre-billede af hvad jeg drømmer om. Jeg ved ikke om det giver mening at lave øvelsen, når jeg ikke kan definere min drøm, men Ellegaard skriver at, hvis ens drøm ikke er noget materielt, kan man finde billeder der beskriver den stemning man længes efter.

Resultatet ser således ud:

Hvad kan jeg så lære af det?

Sommer og superwoman

Mmm sommer. Varme, ro og ikke mindst tid. Tid til at trække vejret og være sammen med min dejlige familie. Men også tid til at tænke. Heldigvis!!! Ja, jeg tror jeg har brug for det. Men sommerferie får mig også altid til at gøre status over mit liv. Måske fordi vi tager ud og ser og oplever noget vi ikke plejer. Måske bare fordi der er tid til det.

Denne sommer har jeg desuden valgt at læse bogen: "Superwomen er en følelse", som også sætter skub i overvejelserne over mit liv og min hverdag. Jeg synes bogen har nogle gode pointer og råd, selvom den efter min menig ikke går nok i dybten med hverdagens forskellige problemstillinger og dilemmaer. Derfor har jeg valgt at lade den inspirere mig til et par hverdags-filosofi-indlæg. 

Her vil jeg fremhæve tre ting jeg godt kan lide ved bogen:


1: På et praktisk plan vil jeg sige at bogen er let at gå til. Hvert afsnit afsluttes med en række spørgsmål, som kan sætte læseren igang med sin egen udvikling. Bogen indeholder også både fantasirejser og anvisninger på andre øvelser, som man kan udføre. En del af dem handler om at få underbevistheden eller højre hjernehalvdel til at arbejde med. Alt sammen for at nå de mål man ønsker. 

2: Jeg er helt enig når bogens forfatter, Anette Ellegaard, skriver at det ikke handler om at finde en rigtig vej i livet, men om konstant at forsøge at skabe balancen mellem forskellige poler. Hun nævner det indre vs. det ydre, kontrol vs. intuition og nuet vs. målet.
Jeg kan ikke helt overskue om disse tre modsætningspar rummer alle de balancer, som jeg/vi søger efter. Måske kunne man også tale om idealet vs. det nødvendige eller måske noget med individet (jeg) vs. fællesskabet.

3: Den mest geniale betragtning i bogen er efter min mening at vi skal lære at skelne mellem lyst og behov. 

Hurtig fortalt handler det om, at vi har gennem forholdsvis få årtier har bevæget os fra et samfund, hvor det at opfylde sine behov strengt taget handlede at overleve, til et overflodssamfund, hvor vi skal lære at sige stop og vælge fra. 

Engang spiste og drak mennesker for ikke at dø af sult, og de gik med tøj og borde i huler, for ikke at dø af kulde. Siden hen blev det muligt at spise ekstra lækkert eller klæde sig ekstra fint og detved opnå nydelse. Det gav mening at tale om hvad man havde lyst og ikke kun det man havde behov for. Men nu har vi konstant let adgang til nydelse - kage, slik, sodavand og mere smart, nyt tøj og flere nye ting - og hvad man nu ellers kan føle lyst til. Sagen er bare den at vi ikke bliver lykkelige af at tilfredsstille vores lyst... Og vi har heller ikke godt af det. Vi må finde tilbage til at mærke hvad vi har behov for.

Visuel sommer

Man ved måske at det er god autisme-pædagogik med systemer, planer og visuelle oversigter. De bruger det dagligt på Bjørns skole og vi bruger det også, ikke dagligt, men ved særlige lejligheder - som f.eks. sommerferien.

Her er vores plan for denne sommerferie (Jeg offentliggør den først nu, hvor vi er forbi perioderne, hvor vi ikke er hjemme)

De visuelle planer gør det tydeligt for Bjørn hvad vi skal, og det hjælper også os andre med at huske aftaler, så vi kan være tydelige og entydige over for ham. Overblikket mindsker uroen ved det ukendte og det mindsker diskussionerne.

Side 1:

Side 2:

Side 3:

Side 4:

Side 5:

Side 6:

The Shane Way

Der er jo mange måder at genbruge på og mange materialer man kan genbruge. Her er endnu en af mine genbrugs-sager, som har boet i huset et par år. Det er et fælles projekt mellem min skønne datter og mig. Et dukkehus-slot bygget by the Shane (Brox) way.

Vi har brugt:
Papæsker
Plakatrør
Mælkekartoner
Ispinde
Gammel lampeskærm
Gamle spilleprikker
Gærdet fra en Barbie-seng
Husplas
Tapet rester
Maling
og en masse limpistoplim

Mad-genbrug

Inspireret af Anja på KreaKuller, vil jeg lige komme med en opskrift på genbrug af mad. Lyder det ulækkert? Snare tværtimod.

Jeg HADER at smide mad ud. Sikkert et levn fra min barndom i en selvforsynende familie. Derfor har jeg nogle gange frosset kogte kartofler, der er blevet til overs efter aftensmaden ned. De kan jo godt bruges til biksemad, braskartofler og i spansk-æggekage (som vi kalder sådan en æggekage med kartofler i) Meeen helt gode er de ikke de der optøede kartofler.
 Men for nylig kom jeg på en bedre anvendelse. Jeg hælder kogende vand over de frosne kartofler, venter lidt og blænder dem. Dette kartoffelvand bruget jeg så til at lave langtidshævede boller af... og de bliver ekstra gode.

Her kommer opskriften, hvis du vil prøve

7 ½ dl kogende vand
3-4 kogte frosne kartofler
25 g gær
1 spsk flydende honning
1 spsk salt
ca. 150 g grovvalset havregryn
ca. 350 g fuldkorns speltmel
ca. 450 g hvedemel

Det kogende vand hældes over de frosne kartofler og efter et par minutter blændes det. Når kartoffelvandet er fingervarmt gøres først gæren og så resten af ingredienserne i. Dejen skal røres ikke æltes. Dejen hæver i køleskabet natten over.
Dejen røres igennem og med en ske "klattes" den op på en bageplade. Lad bollerne efterhæve mens ovnen varmer op til 200 grader. Bad dem i ca. 20 minutter.

God appetit!
 

Det oser af sommer

 Jeg har haft en skøn sommerdag i mit barndomshjem, med mine to yngste. Jeg er vokset op på en gård. Her får I lidt stemningsbilleder, for på en dag som denne synes der at være alt hvad et sommerhjerte kan ønske sig.

En overdådighed af blomster:

Friske jordbær

 Nuttede dyreunger

Og endda en traktor

Som man godt nok ikke selv kan komme ind i...

En dejlig dag med ro og nærvær. En tidslomme, som føles meget langt fra virkeligheden, men som det kan være dejligt at besøge.

"Vi genbruger"

Flittige Christina fra bloggen Carla og krudtuglen har opfordret til at skrive om hvordan vi genbruger fra den 1. til den 14. juli - og jeg vil gerne være med.

Men jeg har tænkt mig at snyde - HVADBEHAGER!!! - jo, men kun lidt. Jeg bliver nemlig helt svedt ved tanken om at skulle nå at fremstille noget jeg vil vise frem på bare 14 dage. - Altså jeg kunne godt fremstille en masse, hvis jeg havde 14 dage kun til det, men sådan er min virkelighed ikke. Jeg har masser af dage overskudet kun er til fjernsyn og computer og chokolade.

Men altså jeg genbruger også og det giver mig sådan en dejlig følelse af at være politisk korrekt. Derfor har jeg også gjort det længe og jeg kan jo bare vise jer noget at det jeg tidligere har genbrugt! (Er det overhovedet snyd?)

F.eks. denne lille lege-køkken-krog. Det er egentlig toppen af et ret grimt hjørneskrivebord fra Daells bolighus. Det var et af de første møbler vi anskaffede os da vi flyttede sammen for 14 år siden og det var så billigt at to studerende havde råd. Hjørneskrivebordet overlevede nogle år, men så "voksede" vi fra det. Vi splittede det da og genbrugte nogle af de enkelte elementer. Her mange år efter er denne halve overdel vist det sidste vi har tilbage, men jeg synes egentlig det ser ret sødt ud som legekøkken og det er i en god højde til lille Johs.