Viser opslag med etiketten Sognemedhjælper. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sognemedhjælper. Vis alle opslag

mandag den 30. september 2013

Smash dig til et bedre job


Ja det lyder måske lidt mærkeligt... og helt rigtigt er det heller ikke.
Jeg har haft mit nuværende job i fem år - om det er lang eller kort tid - ja det kan man jo mene forskelligt om. Men jeg tror nu det er helt naturligt at man efter fem år af og til overvejer om ens "karriere" nu går den vej man ønsker. 
Når men det filosoferede jeg altså lidt og beslutteder at prøve at smashe en side om hvad jeg gerne vil med mit arbejde. Den kom til at se således ud.


Ok. meget af det jeg gerne vil, gør jeg faktisk allerede eller jeg har mulighed for at gøre det. Det ligger indenfor det område man i kirkeligsammenhæng kalder diakoni. Jeg har et ønske om at deje mit job, så diakonien flyder mere. Det er altså ikke fordi det er en ny tanke for mig, men processen med at smashe gør det tydeligt for mig på en ny måde. Jeg har tidligere talt med mit leder (menighedsrådet) om det og har bl.a. blevet bevilget et kursus i "den medmenneskelige samtale" Jeg var afsted torsdag og fredag i sidste uge og jeg er meget opsat på at lære noget. Men kender I det at man er super opmærksom og tager noter og alting, men efter en måned er det hele glemt og noterne sidder i en eller anden mappe og bliver aldrig læst. Derfor har jeg... selvfølgelig... smashet mine noter. 






torsdag den 28. marts 2013

Glædelig påske

Der er noget der undre mig!
Hvis man kigger på julepynt findes der både noget fra den kristne tradition og noget fra den mere folkelige tradition. Altså vi har nisser, æbler, nødder, krammerhuse osv. som er fra den folkelige og engle, stjerner, hjerter osv. fra kristendommen. Vi har endda julekrybber, med sener fra Jesu fødsel i stalden, med hytter og visemænd.
Men til påske...ja der har vi næsten kun de folkelige traditioner for pynt: æg, kyllinger, påskeharer og kun påskelammet kan med god vilje relateres til den kristne tradition.
Det er da lidt mærkeligt, er det ik'?
Jeg har gennem årene som sognemedhjælper forsøgt at finde på kreative påske aktiviteter jeg kan bruge med børnene der kommer i kirken, men der er ikke meget at blive inspireret af.
Her er mit påskepynt med en kristent relation.


Og så også et lille udpluk af noget af det mere folkelige pynt jeg har... som jeg også glæder mig meget over.


Jeg ønsker glædelig påske til alle

tirsdag den 19. marts 2013

Se hvor de lyser # 2


Så blev jeg færdig med mit projekt forårsblomster til brug i den rytmiske legestur. Jeg havde troet at der kun skulle være hvide blomster, men da jeg midt i sidste uge løb tør for garn og besøgte min garn-pusher få at købe mere, viste det sig at hun ikke havde mere tykt hvidt bomuldsgarn. Hun havde derimod både forårs-gult og forårs-grønt, så blomsterne fik rigtig erantis og vintergækfarver. I dag blev hele bunken så afprøvet af børnene i legestuen og jeg tror de blev godkendt. Mange af blomsterne var i alle tilfælde godt gennemtyggede af små babygummer :-)

lørdag den 9. marts 2013

Forårsblomster

Se engang!
Jeg fandt en løsning på mit blomsterproblem fra i går.
Så skal jeg bare nå at lave 30 inden næste onsdag... hmm.


torsdag den 7. marts 2013

Se hvor de lyser...

Se, hvor de lyser i haver og parker,
vintergæk, krokus, erantis, viol.
Isen på søer og sneen på marken
smelter og svinder i forårets sol.

Sådan lyder et vers i Hans Anker Jørgensens smukke forårssalme "længe har vinteren hærget i landet" 

Jeg glæder mig sådan over de første forårsblomster. De er noget helt særligt og rummer for mig en kæmpe livsvilje. Jeg glæder mig både over de ægte og de kreative efterligninger.


Den lille erantis-pige er desvære ikke mit værk, men fundet på Flittige hænders påske marked sidste år. Men er hun ikke fin? 
Jeg har planer om at vi skal synge salmen i når vores organist på næste onsdag besøger den rytmiske legestue som jeg leder. Ideen er at de største børn (dem over 1 år) skal finde blomster rundt omkring i kirken, mens de mindste skal have en blomst og pille ved. Så jeg er igang med at udvikle på en blomst.


Den hæklede her er jeg ikke helt tilfreds med. Jeg synes ikke den er tydelig nok blomst... og så er jeg også usikker på om jeg kan nå at lave 30 til næste onsdag.


mandag den 4. marts 2013

"Når jeg er ked af det" - Gospel og gulerødder 14.9.12

Jeg plejer ikke at skrive om de religiøse overvejelser, når jeg laver disse "sognemedhjælper-indlæg", men denne gang synes jeg en lille forklaring er nødvendig.

Overskriften "når jeg er ked af det" kan jo rumme både de små håndgribelige ting man kan være ked af - når jeg slår mig, når nogen driller osv.- de ting hvor der findes en løsning. Men børn oplever også at være ked af eller blive bange for større og mere diffuse ting som, når man mister en man holder af, eller mister følesen af trykhed, fordi man konfronteres med verdens ondskab. Her findes ikke nogen let løsning, men en trøst kan være at vide sig i Guds hånd.

Børnene skulle fremstille papir-dukker til at sætte på et par store hænder.



Børnene måtte selv bestemme om dukkerne skulle farves med farveblyant eller have tøj af papir



lørdag den 12. januar 2013

Lysets børn - Gospel og gulerødder 14.9.12

Meget enkel ide til en lille kreativ aktivitet med børn.
Lanternerne/have lysene er købt i Føtex og er af plastic.

  • Riv silkepapir i stykker
  • Pensler et lille stykke af lanternen med skolelim  
  • Sæt silkepapir fast i limen
  • fortsæt til hele lanternen er dækket af siklepapir


søndag den 6. januar 2013

Helligtrekongersdag

Dagen startede festligt med en helligtrekongersgudstjeneste, hvor mit bidrag var at lave kongekroner sammen med børnene.

Men hjemme hos os betyder Helligtrekongersdag, at nu er julen slut... men altså først nu, så først i dag har vi pillet julepynt med og smidt juletræet ud. 


Nu er huset underligt tomt på nær det smukke helligtrekongerslys.




tirsdag den 11. december 2012

ØV

I dag skulle jeg have været med til at afvikle den årlige børnehave-julegudstjeneste. Vi genfortæller juleevangeliet, med lidt forskellige fokus fra år til år, men tit har jeg fået æren af at spille engel. Ja her skal ikke fnises! Jeg nyder at klæde mig helt i hvidt med vinger og glorie og danse syngende rundt og drysse fjer på de søde børn. Men i år... av og ve... i år har jeg ligget i sengen og været syg. ØV
Billede fra 2010. Kan I finde mig? 

fredag den 7. december 2012

Det giver mening...

En af mine arbejdsopgaver her op mod jul er at uddele julehjælp. I forbindelse med min Give Away fortalte jeg om de fantastiske strikkedamer i kirken, hvor jeg arbejder. De mødes hver uge og strikker og hækler, og det de fremstiller bliver solgt ved forskellige lejlighed. Alle det de tjener, plus lidt mere, som vi får fra forskellige fonde, kommer i julehjælpspuljen. I starten af december kan folk så søge om økonomisk støtte til jul. Jeg har så til opgave, sammen med en af præsterne at gennemlæse ansøgningerne og fordele pengene. I år er vi helt oppe på 37 ansøgere. Nogle ansøgninger er virkelig sørgelig læsning. Men det giver god mening at få lov til at uddele julehjælp og forhåbentlig også lidt juleglæde.

søndag den 4. november 2012

Allehelgen og bivokslys

I dag er det allehelgensdag, ikke at forveksle med Halloween som det var i onsdags. Eller måske bør man netop forveksle dem, for de to dage udspringer at det samme, men har fået to helt forskellige udtryk. Halloween fejres den 31. oktober. Her klæder man sig uhyggeligt og laver græskar-lygter, for at skræmme de onde ånder væk. Vi har arvet traditionen fra USA, som har arvet den fra Irland.
Allehelgensdag er en gammel tradition, som der ikke er så mange der gør noget ud af mere. Men i mange af landets kirker mindes man på forskellig vis vores afdøde. I kirken hvor jeg arbejder inviterer man alle dem der har mistet i det forgangende år til gudstjeneste og efterfølgende forkost og foredrag om sorg, døden el.l. Min opgave er at lave noget for børnene og det er efterhånden blevet en tradition at jeg laver bivokslys med dem. Det er en god aktivitet med børn og så er det en god indgang til at tale om død og sorg. 
Der er en lille DIY på bivokslys. Man kan købe bivoks i Panduro Hobby i gul og rød, men i CChobby kan de fås i seks forskellige farver.


Vægen trykkes fast i kanten af bivokspladen

Pladen rulles om lyset. (det kan godt kræve lidt voksen hjælp at komme igang)

Når hele pladen er rullet om vægen, trykkes yderkanten fast.

Lyset kan nu pyntes med bivoks i andre farver evt. trykket ud med små udstiksforme.


fredag den 5. oktober 2012

Prikkerne når ikke sammen

Tja det var hvad jeg fik ud af det, da jeg i aftes lage disse hæklede lapper på gulvet, for at tage billeder til bloggen her. Prikkerne når ikke sammen - et godt billede på min hverdag for tiden.

Egentlig ville jeg bare fortælle om, at jeg i sidste uge var en tur forbi min lokale garn-pusher. Jeg havde ikke besluttet, hvad jeg skulle købe garn til, men bestemte mig for at stresse af med hæklede firkanter. Havde forestillet mig "farmor-firkanter", men den rare strikke-motter i butikken fortalte mig om firkanterne af enkelte stangmasker og dem har jeg mere lyst til - lige nu. 

Jeg ved ikke hvad jeg skal lave af lapperne. Puder? Sjal? Poncho? Det vil tiden vise...

Men tilbage til prikkerne der ikke når sammen - uanset hvor meget jeg hiver i alle hjørnerne. 
Det er gået op for mig at jeg har for mange opgaver på mit arbejde. Det lyder måske enkelt men det er det ikke. Ikke for mig i alle tilfælde. Jeg har for meget at se til. For mange ansvars områder både rent praktisk men også følelsesmæssigt over for de forskellige "brugere" jeg er i kontakt med. 
Lige nu når jeg kun knap nok det jeg skal - og kun fordi jeg løber stærkt og sløser med forberedelsen, efterbehandling osv. Resultatet er bl.a. at jeg klasker helt sammen når jeg kommer hjem og føler jeg slet ikke har overskud til mine unger. 

Når der er ingen vej uden om! Hvis jeg skal have prikkerne til at nå sammen, skal jeg skære ned. Som det største skal jeg holde pause fra at lave rytmik i legestuen, hvilket ellers er både hyggeligt og dejligt. Der er også flere andre aktiviteter hvor jeg ikke kan være med. Øv hvor er det svært. 
På længere sigt skal min arbejdsbeskrivelse revurderes og sikkert opskrives, men først må jeg have overskud og overblik.

Så afstresning må der til - og jeg hygger min meget med lapperne. Overvejer om de alle skal have en sort omgang yderst, eller om hver anden ikke skal. Det er da en overvejelse man kan forholde sig til.  

fredag den 20. april 2012

Liljer - lavet ved Gospel & Gulerødder 13.4.12


Det fine ved disse liljer er at de er lavet ud fra en aftegning af en hånd.
  • Tegn hånden og klip den ud.
  • Rul bladene (fingrene) om en blyant, så de buer. 
  • Derefter samles blomsten (hånden) om en piberenser som bliver blomstens støvdragere.
  • Brug en anden piberenser som stilk.
  • Buk et stykke grønt papir på midten og klip to blade der sidder sammen.
  • Klip et lille huld så bladene kan trækkes på stilken og bu evt. også disse blade over en blyant.