Viser opslag med etiketten Pakkeleg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pakkeleg. Vis alle opslag

tirsdag den 5. marts 2013

Lækker Lilla Lykke

I søndags blev jeg forkælet med en pakke. Og hvilken pakke!
Jeg melde mig for noget tid siden til en pakkeleg på bloggen Håndlavet karma. Jeg skulle vælge en farve (lilla)og et tal (5) og ville så modtage en gave ud fra det. Min første pakkes lækre indhold kan du se her.
Men jeg valgte også at sende legen videre og var heldig at to af mine læsere havde lyst til at lege med. Jeg hyggede mig gevaldigt med at fremstille gaver til dem... og nu har jeg så fået pakken fra søde Maria på Slinkys skaberier, og den har bestemt været værd at vente på. Se bare:


Der er gode sager som jeg selv kan være kreativ med, og det er jo slet ikke dårligt, men gladest er jeg dog for den fine storby-collage, den smarte bordskåner og den fine flagranke, der nu pynter min hoveddør. Ihh mange tak Maria.





onsdag den 21. november 2012

Dejlig travlt!

Jeg har lige pludselig fået vældig travlt med at lave gaver til pakkeleg. Af gode grunde kan jeg ikke vise noget frem, så her er bare lidt krea-rod

torsdag den 15. november 2012

Gaver til mig!

I dag modtog jeg min gave fra en pakkeleg hos Emilie på bloggen Håndlavet kama. Legen har den ekstra sjove drejning at gaven skal vælges ud fra en farve og et tal. Jeg havde valgt lilla og 5. Og se engang.

 Tænk at den fine nonne på scooter, som jeg så et glimt af på Emilies blog forleden, var til mig


Fine ørenringe i den helt rigtige farve (som Freja er ret misundelig på) og sjove lilla engle

Og det hele krydret med en håndfuld ballonger.
Mange tak for gaverne, jeg er super glad for det hele.
Nu skal jeg så igang med at udtænke en gave til Emilie med grøn og 4.

Og så er der jo også mulighed for at legen kan gå videre. Er der en eller to af jer andre der ude, der har lyst til at lege med, så bare skriv navn, farve og nummer.