Viser opslag med etiketten Fokuspunkter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fokuspunkter. Vis alle opslag

mandag den 2. december 2013

Mere Ta-Da og mindre To-Do

Ja det tror jeg, at jeg vil gøre til en ny leveregel. Altså at fokusere på alt det jeg når, alt det jeg kan, alt det jeg er stolt af, frem for alt det jeg ikke når. Måske skulle jeg virkelig følge Susannes (fra mitkrearum) gode råd og lave Ta-Da-lister i stedet for To-Do-lister.

For 1½ år siden nedskrev jeg 12 fokuspunkter. Du kan læse dem alle sammen her. De tre første lød:

  • Jeg vil respektere mit behov for alene-tid
  • Jeg vil tale og tænke pænt om mig selv
  • Jeg vil værdsætte min krop, og behandle den godt

De rummer alle tre forskellige vinkler på, hvordan jeg vil styrke mit selvværd. Noget jeg virkelig oplever lettere sagt end gjort. Men måske er Ta-Da-lister også et skridt på vejen, så here we go:

I de sidste uger har jeg ikke blogget for jeg har været aktiv på Instagram. Ja stedet hvor (næsten) alle bloggere er... når de ikke blogger. Hvis du ikke allerede kender min profil der, kan du se den her.

Nå men Instagram eller IG, som det hedder blandt indviede, vil faktisk være rigtig god, når jeg skal lave min Ta-Da-liste. Se bare her.

Siden sidst har jeg:
Ladet mig inspirere af stenalderkost og bagt et stenalderbrød
Bagt julesmåkager med mine unger og min mor
Været på en krea-date med Susanne
Lavet min første doodel
Passet mit arbejde

Hæklet en farvestrålende julekugle
Lavet de første juleudsmykninger
Og så har jeg ikke engang nævnt det hele. Jo jeg kan vist godt være tilfreds og sige: TA-DAAA!




torsdag den 18. april 2013

En tur i baglokalet

...Altså bloggens baglokale.

Jeg har en klog veninde der bl.a. skriver på bloggen: Projekt lykke. Hun opsætter ca. en gang om året nogle bud og fokuspunkter for sig selv, af både konkret og mere filosofisk art. Da jeg for alvor gik igang med denne blog for et lille år siden, inspirerede mig til også at forsøge at formulere fokuspunkter for mig selv. Jeg lavede et punkt per måned, altså 12 områder, som jeg mente det var vigtigt at jeg gav fokus. Ikke fordi det enkelte punkt, kun skulle have fokus i en måned, men for at huske mig selv på at man ikke kan have fokus på alt det vigtigt på en gang.
Listen lagde jeg ind på en side på bloggen, som jeg ikke udgav. Siden har jeg nærmest glemt punkterne, men forleden så jeg på dem igen og blev helt stolt. Godt nok er det ikke dem alle jeg har givet lige meget interesse, men her kan jeg tydeligt se at jeg ikke har stået stille det sidste år.

Punkterne lyder således:
Juni: Jeg vil respektere mit behov for alene-tid
Juli: Jeg vil tale og tænke pænt om mig selv
August: Jeg vil værdsætte min krop, og behandle den godt
September: Jeg vil værdsætte mit ægteskab
Oktober: Jeg vil lege med alle mine børn
November: Jeg vil gennemtænke indretningen af mit hjem især 1. sal
December: Jeg vil holde orden i hjem
Januar: Jeg vil reflektere over min børneopdragelse, og forlige mig med mine valg og især fravalg
Februar: Jeg vil være kreativ - med papir, stof, garn mm.
Marts: Jeg vil forholde mig til min omverden gennem medier
April: Jeg vil vedligeholde traditioner og skabe nye
Maj: Jeg vil sige fra


Jep... jeg leger med mine børn!
Det hele er en proces, så der er ikke noget jeg kan sige jeg er færdig med, men der hvor jeg især er stolt er Jeg vil respektere mit behov for alene-tid og Jeg vil lege med alle mine børn. Jeg er også ganske godt tilfreds med min indsats med at vedligeholde traditioner og være kreativ - her har blog-verdenen været en stor inspiration og hjælp.
Punkterne der halter bagefter er til dels Jeg vil forholde mig til min omverden gennem medier, men især Jeg vil værdsætte min krop, og behandle den godt.

Pointen er at når jeg husker at se min tilværelse i et større perspektiv, er der mere at være stolt af og glæde sig over end det modsatte.