Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag

lørdag den 28. december 2013

Jul, jul, jul, jul, jul, juleGAVER


Kender du Kaj og Andreas julesang? hvis ikke, så und dig selv et lille grin ved at høre den her. Sang

Åhh ja de har altså fat i et eller andet. Her hjemme kunne jeg godt have rollen som Andrea, der siger: "Jul er da os´ noget med lys og hygge og mad". Hvortil Bjørn som Kaj svarer: "Ja og gaver..."

Jeg har ganske enkelt været for idealistisk til at få øje på, hvad der egentlig skabte de største problemer op til jul for Bjørn og dermed for familien. Som jeg fortalte sidste år (se evt. her) laver jeg en visuel plan for juleaftensdag og endnu en plan for julegudstjenesten. Det tager noget at presset af Bjørn, når han ved, hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge, samt at der er klare aftaler om f.eks. for, hvor meget der skal synges og danses rundt om juletræet.

Men naturligvis er det gaverne Bjørn glæder sig mest til. Gør alle børn (og også nogen voksne) ikke det? Det har jo intet med autisme at gøre. Der er ganske normalt. Jeg har bare været for "materialist-forskrækket" til at ville indse det.

I år havde vi fokus på gaverne.... eller rettere fokus på at afstresse gaverne. Den største beslutning var, at Bjørn måtte vide hvad han fik. Jeg ved at i mange familier med autisme er dette helt accepteret, men hold da op jeg måtte sluge en stor kamel for at tage den beslutning.
Da jeg første gang nævnte det for min mor sagde hun straks: "Nej det kan man da ikke!" - tja måske er det derfor det er så svært for mig. Det er som om der kun er EN rigtig måde at holde jul på. Men når jeg taler med andre både herinde og ude i den virklige verden, findes der mange små varianter og nuancer, som er med til at gøre julen god i de enkelte familier.

Jeg var bange for, at Bjørn slet ikke ville blive glad for sine gaver, når nu han viste hvad de indeholdt. At han bare ville sige "Ja det var jo den jeg skulle ha´". Heldigvis fik jeg talt med Bjørn om denne bekymring et par dage før jul, hvortil han klogt svarede: "Jamen jeg bliver da også glad når en ting jeg har bestilt endelig kommer med posten. Så går jeg jo og venter på at få den, selvom jeg ved hvad det er." Når ja!

Vi havde også en god snak om glæden ved at give. Bjørn har i år selv købt gave til Johannes og brugt lang tid på at finde den helt rigtigt. Han var helt med på, at han glædede sig til at give den til Johannes og at han ville glæde Johannes med den "Nååår sådan" sagde Bjørn da jeg mindede ham om den følelse. "Hvor er det godt du fortæller mig det."

Udover at Bjørn viste hvad han fik af hvem, fik han også lov at få en gave den 24. om morgnen. Så kunne han lege med den - altså spille det computerspil, mens han ventede på juleaften.

Den sidste ændring var, at vi havde lagt gaverne grupperet under træet, altså at alle gaver fra Freja lå et sted, dem fra Bjørn et sted osv. Vi fik så alle gaverne fra en giver samtidig, og ventede til de alle var pakket op, før vi gik videre til næste giver. Mor her styrede med hård hånd, hvornår vi gik videre og til hvilken giver.


Forberedelse, organisering, struktur.... Men det virkede. Vi havde den hyggeligste juleaften, med glade og rolige børn og derfor rigtig glade forældre.

torsdag den 26. december 2013

Et lille tilbageblik

Jeg havde faktisk taget en beslutning om at lave et blogindlæg hver adventssøndag med fokus på alt det jeg når. Mit Ta-Da-fokus. Men men men... beslutningen måtte laves om.
Jeg oplevede lidt for mange stress-symptomer - blev urolig - gik til lægen og fik beskeden, at jeg ikke skulle sygemeldes, men dog burde forsøge at skrue ned for arbejdsopgaverne. Godt så.... Der stod jeg i årets måske travleste tid på arbejdet - ja når man arbejder i en kirke er december naturligt nok ret hektisk. På hjemmefronten var der også nok at se til med juleforberedelser af alle slags.
Hmm... skrue ned???? hvordan???

Jeg havde svært ved at overskue det. Jeg kommer altid i sådanne situationer til i stedet at forsøge at genvinde kontrollen. Jeg bliver mere fokuseret på at der bør ryddes op og gøres rent i huset, jeg sætter mig for at lave en kostomlægning, ja jeg forsøger at få styr og struktur på det hele... hvilket (naturligvis) kun gør mig mere presset og overstimuleret. Selv når jeg forsøger at sige at nu skal jeg vælge efter hvad jeg har LYST til, ja så bliver det for meget. Man kan jo godt have lyst til, uden at have overskud til.

Når... jeg opdagede at jeg havde to omsorgsdage, som skulle bruges inden jul og sammen med en del overarbejdstimer gav det mig et par fridage, hvor jeg forsøgte at lave ingen ting. Helt bogstaveligt ingenting. Jeg sad og stirrede ud i luften og lod hjernen "løbe det gale af sig". Modstod fristelsen til at distrahere mig selv med nye projekter, som jeg havde lyst til, men ikke energi til. Gav mig selv lov til at være ineffektiv.

Og det lykkedes mig at skifte gear. Lillejuleaften, juleaften, 1. juledag og nu også 2. juledag er forløbet uden hektisk stemning, skænderier og sammenbrud som følge at overstimulering. Selve juleaften gik endda over all forventning - vi havde jo nogle dumme minder fra sidste år (som du kan se her) - men mere om det en anden dag.

Lægen havde ret. Jeg var ikke rigtig stresset, men fortravlet og overstimuleret. Heldigvis!

Så denne gang er Ta-Da-erkendelsen at det lykkedes mig at stoppe op i tide. Det kan man jo ikke vise billeder af, så her kommer lidt julestemning og et par kreationer fra i går og i dag.







mandag den 9. december 2013

Ta-Da, kan være mange ting.

Jeg var lige ved at tro, at jeg måtte opgive mit nye Ta-Da-fokus allerede ugen efter jeg havde præsenteret det. Den forgangene uge har nemlig været præget af sygdom. Alle i familien har været nede en dag eller to, undtagen mor, her. Så jeg har ikke en lang række Ta-Da-billeder at vise frem.

Heldigvis fik jeg - med lidt hjælp fra en klog ven -  den forståelse på plads, at Ta-Da jo ikke handler om at få præsteret en masse. Det er jo nøjagtig lige så meget Ta-Da at fortælle om, hvordan vi klarede sygdom og manglende søvn og alligevel fik den raske del af familien afsted på arbejde og i skole eller at vi alligevel fik aftensmad hver aften.

En anden Ta-Da-oplevelse var Julefesten på Bjørns skole. For det første fik vi lov at se den film som børnene selv havde lavet på skolens iPad. Det havde udviklet sig til et større projekt, hvor eleverne dels fik leget med forskellige visuelle effekter, men mindst lige så vigtigt - de fik arbejdet sammen på trods af deres forskellige udfordringer. Så mor er meget stolt
For det andet var der børnediskotek og Bjørn overvand sin egen modstand mod at danse frit. Først var han nemlig meget vred over, at der ikke var "JustDance" på diskoteket. Det er et dansespil til Wii, som viser danseserier til forskellige populære sange. Når det er på, så ved man, hvordan man skal danse til lige det nummer og det er en stor trykhed for Bjørn. Men det endte altså med at han alligevel dansede... og i næsten en time. Så Ta-Daaaa!

Og så nåede jeg da forresten også at få lavet en adventskrans. Jeg er så tilfreds og stolt af den, så selvom den først var klar til 2. søndag i advent, har jeg lyst til at sige Ta-Daaa

søndag den 6. januar 2013

Helligtrekongersdag

Dagen startede festligt med en helligtrekongersgudstjeneste, hvor mit bidrag var at lave kongekroner sammen med børnene.

Men hjemme hos os betyder Helligtrekongersdag, at nu er julen slut... men altså først nu, så først i dag har vi pillet julepynt med og smidt juletræet ud. 


Nu er huset underligt tomt på nær det smukke helligtrekongerslys.




onsdag den 26. december 2012

Hvad julen byder på?


Jahh jeg fik den! Dem af jer der har læst mit juleinterview vil vide at mit højeste ønske til denne jul - altså når man taler om ønsker om ting og sager der kan pakkes ind - ja det var en kaffemaskine, der også kan lave kaffe latte - og den fik jeg af min søde mand.

Men som jeg også skrev i interviewet falder det mig svært at ønske mit smarte ting, når det jeg virkelig godt kunne bruge var glade børn og en lettere hverdag. (OK jeg ved godt at det lyder frelst)

For selvom jeg ellers synes vi var godt forberedte med diverse visuelle planer og aftaler, ja så oplevede vi at Bjørn brød sammen under gaveudpakningen. Han var helt sikker på at der ikke var nogen gaver til ham, og hvis der var nogen ville de være dårlige. Han græd og kunne ikke klare mere. Det lage en stor dæmper på julehyggen og det stressede mig.

Øv øv øv. Og jeg der ellers følte mig godt rustet med både en plan for juleaftensdag og en meget detaljeret plan for julegudstjenesten, som Bjørn helst vil undvære. De tidligere år er gaveudpakningen gået fint, men men... Jeg er nu gået igang med at udarbejde en plan for gaveudpakning, mens jeg kan huske problematikken.... Har da heller ikke andet at lave i disse dage.

Hvis nogen af jer har ideer, må I endelig skrive.



søndag den 23. december 2012

Lillejuleaftensdag

To do på sådan en lille jillejuleaften
  1. Bytte gaver med farmor og farfar - Check - det var hyggelige
  2. Fabrikere spiseligt pynt til juletræet - Check
    • Vanillekranse Ups! vi havde ikke flere - hele familien må hjælpes med et lave en potion - også Johannes - I kan tro de blev fine
    • Abrikoser og figner dyppet i chokolade - og det blev liget til en del ekstra konfekt, da Morten har fået en chokolade fontæne i julegave af sit arbejde. 
    • Columbineringe på snor 
  3. Pynte træet - Check 
Plus det løse - pyh nu er jeg træt


lørdag den 22. december 2012

Julegaver vol.3 - sidste del

Der er så de sidste gaver. Jeg opdager hvert år at selvom jeg virkelig nyder at pakke fint ind, ja så gør jeg ikke helt så meget ud af de sidste som de første...









onsdag den 19. december 2012

Femte vindue

I Vanløse har vi et helt fantastisk julemarked i slutningen af november. Det hedder Bizar Bazar, og der kan man finde de skønneste og mest funky julepynt. I år købte jeg bl.a. disse smukke fugle ophæng, som godt nok ikke er meget for at lade sig fotografere, men som nu pryder et af vores vinduer.



tirsdag den 18. december 2012

Så er juletræet i hus

Jeg savnede min christianiacykel i dag. Vores juletræ skal nemlig være så højt at ingen i familien kan kigge over det. Det siger Freja selv :-)

mandag den 17. december 2012

Julegaver vol. 3

Denne dag har budt på:
En syg mand.
En Johannes med øjenbetændelse.
Et besøg hos min dygtigt psykolog, hvor jeg lod tårerne over min søde og for tiden ret så krævende store søn.
En rotte-begravelse (Frejas kæledyr, der lå døde i buret i går)
... og - heldigvis lidt gaveindpakning.

Jeg skal sparre jer for billeder at de første punkter.

Hvis du har lyst til at se gaverne tættere på, så har jeg lagt dem på Pinterest

lørdag den 15. december 2012

Julegaver vol.2

Ja hvis du kun så billedet og ikke overskriften, tænker du måske: "Hvad har hun nu gang i?"
I dag var det planen at hele familien skulle på julegaveindkøb. Jeg fik ikke nået det hele sidste lørdag, og der er jo også Mortens gaver og børnenes gaver til hinanden. Men men... i nat vågnede vi ved at Johannes kastede op... lille stakkel. Altså Morten blev hjemme med lille manden og jeg tog afsted med de to store. 
Nu er jeg næææsten færdig med indkøbene og kan gå i gang med indpakningen...Uhh jeg elsker det!






torsdag den 13. december 2012

Kreativ uden fordom

Dagen i dag har budt på lidt af hvert. Er tilbage på arbejde igen, men ikke helt på toppen. Havde derfor besluttet at gå tidligt, men skæbnen eller virkeligheden ville det anderledes. Kom meget træt hjem og frygtede for en konfliktfyldt eftermiddag med hovedpine og trætte børn. Men... ja jeg ved ikke helt hvordan... pludselig var jeg i kreaværkstedet med alle tre unger. Ok jeg legede mest med Johannes, men Bjørn fik kreeret denne super fine sprællemand. Det er så sjældent at han gider klippe klistre - og altid kun, hvis han selv må bestemme. Manden her er så typisk ham. Skæv og anderledes. Om den er køn...tja...


Bjørn fik lidt hjælp af mig og af denne geniale bog, som flere af jer sikkert kender.


Frejas kreationer må i se en anden dag. Hun er en rigtig Shane-pige der aldrig bliver færdig, men bliver ved med at få flere ideer.

onsdag den 12. december 2012

Santa Lucia, Santa Lucia

Ja jeg ved godt at det først er i morgen, men på Frejas frit afholdt de det altså i dag. Måske er det kun fordi jeg er hendes mor, men hvor er hun dog smuk min datter!


tirsdag den 11. december 2012

ØV

I dag skulle jeg have været med til at afvikle den årlige børnehave-julegudstjeneste. Vi genfortæller juleevangeliet, med lidt forskellige fokus fra år til år, men tit har jeg fået æren af at spille engel. Ja her skal ikke fnises! Jeg nyder at klæde mig helt i hvidt med vinger og glorie og danse syngende rundt og drysse fjer på de søde børn. Men i år... av og ve... i år har jeg ligget i sengen og været syg. ØV
Billede fra 2010. Kan I finde mig? 

mandag den 10. december 2012

Glæden ved at give

Åh jeg håber jeg når det...
Nu har jeg nået at lave et par gaver til de indlagte børn, men mon de også når frem til Mette inden den 12.? Jeg håber!


søndag den 9. december 2012

Juleinterview

Janni har en dejlig blog om livet med anderledes børn. Hun har spurgt mig ,om jeg ville medvirke i et juleinterview og det ville jeg da hellere end gerne. Jeg vil altid gerne medvirke til at udbrede viden om autisme. Har du lyst til at læse mit juleinterview, eller nogle af de andre gode indlæg, så klik her.  

Julegaver vol. 1

Pyh jeg nåede ikke at lave et indlæg i går. Jeg var på julegave-indkøb hele dagen og fik klaret en stor del af årets gaver. Mine forældre samler hvert år deres børn - altså også mig - på Tølløse st. Så tager vi sammen med Høng-Tølløse-lokaljernbane til Slagelse, hvor vi køber julegaver. En mærkelig tradition? Ja måske. Men for en del år siden gik det op for mig, at mine forældre har mødt hinanden i Høng, så på en måde fejre vi lidt deres første møde på vores juletur. Og så er det altså i år 32. gang vi er afsted (og jeg er 34) så det er da en tradition der vil noget.

fredag den 7. december 2012

Det giver mening...

En af mine arbejdsopgaver her op mod jul er at uddele julehjælp. I forbindelse med min Give Away fortalte jeg om de fantastiske strikkedamer i kirken, hvor jeg arbejder. De mødes hver uge og strikker og hækler, og det de fremstiller bliver solgt ved forskellige lejlighed. Alle det de tjener, plus lidt mere, som vi får fra forskellige fonde, kommer i julehjælpspuljen. I starten af december kan folk så søge om økonomisk støtte til jul. Jeg har så til opgave, sammen med en af præsterne at gennemlæse ansøgningerne og fordele pengene. I år er vi helt oppe på 37 ansøgere. Nogle ansøgninger er virkelig sørgelig læsning. Men det giver god mening at få lov til at uddele julehjælp og forhåbentlig også lidt juleglæde.

torsdag den 6. december 2012

3 gange af det hele... og 3.+ 4.vindue

Når man vælger at få mange børn... tja så får man også mange glæder og  - for at sige det lige ud - meget arbejde. Vi forsøger at skære alt det overflødige og "ikke så vigtige" væk fra vores hverdag, men det er meget lettere sagt end gjort. I går var vi til julehygge i Johannes vuggestue... i dag julehygge på Bjørns skole. Begge dele var sådanset hyggeligt, men hold nu op... det er svært at presse så meget ind i vores hverdag. Jeg ved ikke hvordan andre gør...

Men som de siger i Vigge og Rasmussens dejligt skøre "Julestjerner" på DR... Julen er hjerternes fest... 

hmmm giver det mening?

Disse hjerter er en gave jeg fik af dejlige Jane fra Brilleting for...(hjælp) 10 år siden. 

Disse hjerter har fulgt mig meget længe. Jeg klippede den til mit vindue julen efter
jeg var flytter hjemmefra. De har ikke længere hæderspladsen i stuen, men de har
været oppe hvert år og de gør mig glad.