Og helt ærligt og uden hverken jantelov eller storhedsvandvid, så når jeg faktisk en del.
Tag bare denne uge. Ud over arbejde og dagligdag med børn og mand, har jeg også nået at fejre Halloween og Allehelgensdag. Jeg kan sætte tjek ved at lave græskarlygter... godt nok på arbejdet, og...
... sætte lys i dem uden for min dør ... som godt nok er fremstillet at morfar.
Derudover havde Morten alle tre unger med ud og "raste halloween" (hedder det det?) torsdag aften, hvor jeg var på den mest fantastiske smahing-date med tidligere omtalte Susanne. Du kan læse mere om vores date her.
Med andre ord kan jeg også sætte tjek i både socialtid og kreatid.
Fredag aften var hele familien til halloween på Vanløses hovedgade, Jernbane Allé. Det må give tjek i familietid og noget med at videregive traditioner.
Lørdag var Freja og jeg på workshop om Mexicanske nicher. Halloween som vi efterhånden kender den med græskar og uhyggelig udklædning er jo en meget amerikansk tradition, men den mexicanske alle dødes dag og den danske allehelgensdag udspringer af det samme.
Her kan I se min kreation. En niche lavet i en lille æske, med et pyntet skelethoved inden i og et billede af den fascinerende Frida Kahlo på bagsiden.
Det gav endnu et tjek i kreatid og så samtidig et tjek i mor-dattertid.
I dag søndag har jeg dels været ganske kort på arbejde til allehelgensgudstjeneste som jeg skrev om sidste år (læs her). Bagefter var jeg med Bjørn i Planetariet, hvor han mødtes med sin bedste ven i hele universet.
Altså må jeg i dag have fået tjek i noget mere med traditiontid og i mor-søntid.
Der er helt sikkert flere ting jeg kunne nævne. Og på trods at alt dette føler jeg stadig ikke jeg har nået alt det jeg gerne ville....
Og dette fører mig frem til en tanke, jeg for tiden arbejder med at sluge. Nemlig at det ikke bare er mig, der er utilstrækkeligt eller dårlig til at prioritere min tid, nej det er noget rigtig mange kender. Det er et menneskeligt vilkår, at vi ønsker at nå mere end hvad der er fysisk muligt, og derfor også almindeligt at mærke en frustrationen over ikke at kunne nå alt.
