Viser opslag med etiketten Påske. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Påske. Vis alle opslag

fredag den 29. marts 2013

Mere påske-bag


Inspireret af denne lille påskeharebag - som jeg legede mig frem til forleden - har jeg og Freja igen haft gang i bageudstyrret. Denne gang blev det til påskeharer med brun sukker og kanel. Mmm de er gode til en kop kaffe.

torsdag den 28. marts 2013

Glædelig påske

Der er noget der undre mig!
Hvis man kigger på julepynt findes der både noget fra den kristne tradition og noget fra den mere folkelige tradition. Altså vi har nisser, æbler, nødder, krammerhuse osv. som er fra den folkelige og engle, stjerner, hjerter osv. fra kristendommen. Vi har endda julekrybber, med sener fra Jesu fødsel i stalden, med hytter og visemænd.
Men til påske...ja der har vi næsten kun de folkelige traditioner for pynt: æg, kyllinger, påskeharer og kun påskelammet kan med god vilje relateres til den kristne tradition.
Det er da lidt mærkeligt, er det ik'?
Jeg har gennem årene som sognemedhjælper forsøgt at finde på kreative påske aktiviteter jeg kan bruge med børnene der kommer i kirken, men der er ikke meget at blive inspireret af.
Her er mit påskepynt med en kristent relation.


Og så også et lille udpluk af noget af det mere folkelige pynt jeg har... som jeg også glæder mig meget over.


Jeg ønsker glædelig påske til alle

tirsdag den 26. marts 2013

Et par påske-fugle

Åhh skønne feriedage. Her til eftermiddag har både Bjørn og Freja haft venner på besøg og leget/spiller. Johannes har kørt med sine Brio-tog og jeg har haft tid til at lave nogle påskefugle som jeg længe har været inspireret til. 

Tigeren har jo de søde små fugle igen på hylderne igen og "ægget" er lavet af elefanttråd omviklet med stofstrimler. Vupti vupti.  
Jeg kan selv bedst lide den blå... den lyserøde er lidt for tøset til mig.

søndag den 24. marts 2013

Palmesøndag

Jeg har - lige som så mange andre - været syg. Hold nu op! Jeg var helt væk i tre dage. Men i dag har jeg - næsten - på benene igen... og hvilken bedre måde at "fejre" det, end at påske-bage. Og hvad bager man så til påske? Tja det har jeg faktisk ingen traditioner for. Mærkeligt nok. Men se engang hvad manglen på tradition kan medføre...



torsdag den 5. april 2012

Og tiden forsvandt!!!

Computeren gik i stykker! Barslen sluttede! Og tiden forsvandt!!!
Men nu har jeg et par fridage og min søde mand har skaffet mig en ny computer, så kan jeg jo prøve at blogge lidt igen.
Her er lidt påske- krea -hygge