Opfølgning på min fødselsdag

Her kommer lidt billeder fra en dejlig 35 års fødselsdag.

Som jeg fortalte i forrige indlæg skulle vi en tur i skoven med PlayOn. 

Begge de store klatrede højt, højt op i træerne - kæmpe succes.

Den lille følte sig lidt udenfor, men så hjalp Bjørn ham med at finde agern.

Bagefter var der også mulighed for at lave mad over bål, men der var Bjørn træt og udmattet og ville gerne hjem. Han er blevet rigtig god til at sige til, når han har fået nok. Kunsten er, at vi skal huske at følge hans ønsker, selvom vi måske havde en anden plan... Det bliver ikke hyggeligt hvis vi presser ham til at blive... så hjem med os.

Så var det også tid til at jeg kunne lege med nogle af mine gaver. Heldigt at min nye interesse for smashbooking kom lige før min fødselsdag!

Det oser af sommer

 Jeg har haft en skøn sommerdag i mit barndomshjem, med mine to yngste. Jeg er vokset op på en gård. Her får I lidt stemningsbilleder, for på en dag som denne synes der at være alt hvad et sommerhjerte kan ønske sig.

En overdådighed af blomster:

Friske jordbær

 Nuttede dyreunger

Og endda en traktor

Som man godt nok ikke selv kan komme ind i...

En dejlig dag med ro og nærvær. En tidslomme, som føles meget langt fra virkeligheden, men som det kan være dejligt at besøge.

Palmesøndag

Jeg har - lige som så mange andre - været syg. Hold nu op! Jeg var helt væk i tre dage. Men i dag har jeg - næsten - på benene igen... og hvilken bedre måde at "fejre" det, end at påske-bage. Og hvad bager man så til påske? Tja det har jeg faktisk ingen traditioner for. Mærkeligt nok. Men se engang hvad manglen på tradition kan medføre...

På vej mod mere...

Pyyyh! Der sker godt nok ikke så meget kreativt herhjemme og dermed heller ikke he på bloggen. Vi længes vel som så mange andre mod forår, sol, varme og mere energi.

Vil dog lige vise et klip fra en overskuds-agtig morgenmad. Mmm små pandekager.

Ja alle ungerne leger med maden, på hver deres møde

Mere af det sjove

Som jeg skrev i det forrige indlæg skal vi holde kobberbryllupsfest på lørdag (hov!! det er jo i morgen) og som jeg også skrev forsøger vi at gøre det så afslappet som muligt både for os selv og for gæsterne. "Kun bruge tid på det vi har lyst til - det der giver glæde".

Vi har forsøgt at begrænse forberedelserne, for denne uge er ikke bare ugen op til en fest, men også vores (tiltrængte) vinterferie. I dag er vi på tur hele familien - hyggeligt! Vi er på post og telegraf museet i skrivende stund. Jeg har fået barnevognsvagten - altså Johannes sover - og Morten går rundt med de store et eller andet sted på museet. Dejlig afslapning!

Må altså lige vise mit outfit til i morgen... det giver også glæde!

Stort og småt

Har I andre bloggere det også sådan, at I har lyst til at dele både stort og småt i blogland? Man kan sikkert analysere en masse på det og kalde os narcissister og selvcentrerede og meget andet grimt, men sagen er vel også den, at blogging er en metode at hold fast på livet i vores hektiske hverdag. "Jeg blogger altså er jeg!!!"

Jeg har i alle tilfælde tit den tanke, at det her eller det her kunne/ville jeg gerne fortælle om på bloggen. Og så sker der nogen gange det, at ingen af tingene når så langt, fordi indlægene står i kø inde i hovedet... og så er der jo også alt det andet man skal nå.

Lige nu er en af de ting jeg gerne vil fortælle, at min mand og jeg har kobberbryllup i morgen. Ja vi blev gift den 12. august 2000. Det er godt nok mærkeligt at tænke på. 12½ år og hvor blev de af?
Vi har valgt at holde en fest på lørdag. Ikke fordi vi har masser af tid til at planlægge og forberede, men fordi vi rigtig gerne vil se venner og familie.

Vi satser på en afslappet fest... ingen bordplan og næsten lige mange børn og voksne inviteret. Vi får maden fra "det eksotiske hjørne" på Nørrebro, så ikke noget med at stå i køkkenet i dagene op til. Kun bruge tid på det vi har lyst - det der giver glæde. Det lyder altså noget lettere end det er!

Fastelavn er mit navn

Om at fokusere på det gode

I går læste jeg et interview med Janni fra bloggen flikflakfamilie. Janni er lige som jeg mor til en dreng med en autisme diagnose. Der var flere gode pointer, men det jeg bed særlig mærke i var, at Janni understreger vigtigheden af at holde fokus på de positive historier.
Hmm
Det er jo ikke fordi jeg er uenig, slet ikke. Men det ramte mig bare der hvor jeg er lige nu. Hvis nogen har læst mit indlæg fra den 9. januar, har de måske fornemmet, at jeg ikke er i det helt så positive hjørne.
Og så er det, at jeg ikke kan lade være med at tænke: "Hvor skal man gøre af alle de dårlige oplevelser, alle de negative tanker, alle skuffelserne, ja der er sikkert mere endnu?" Hvor skal man placere dem? For det bliver godt nok hårdt at skulle bærer på dem alle sammen selv. Og hvis man nu har en blog, og så kun skriver alle de positive historier, risikerer man så ikke at fremstille et forkert billede at en virkeligheden? (Nu er der jo ingen der har sagt at en blog skal vise virkeligheden, men håber I forstår)

Jeg købte mig nogle smukke tulipaner, som skulle hjælpe mig med at være mere positiv, men tænkte videre...

Som sagt er jeg enig med Janni. Jeg har selv fravalgt at gå til foredrag i Landsforeningen for autisme, efter at have erfaret, at jeg er mere bekymret, trist og modløs efter et sådan foredrag end før, ganske enkelt fordi der blev fokuseret for meget på det negative.
På den anden siden har jeg også oplevet, at jeg kan blive nedtrykt af at læse eller høre om andre familier, især dem uden, men også nogen med autisme, der bare lige løste det og det og det problem, og som forøvrigt er aktive både her og der og allevegne. Så får jeg følelsen af, at jeg bare er et brokke-øre, der skal "tage sig sammen" (hvor jeg dog hader den frase.) Det er bestemt heller ikke nogen rar eller konstruktiv følelse.

Så hvad er løsningen? - jeg tænker videre - og opfordre i øvrigt til at læse interviewet med Janni, som rummer meget andet end det jeg her lommefilosofere over!

Åhh januar... hvorfor bliver vi aldrig venner?

Januar og jeg bliver bare aldrig venner! Selvom vores nytårsaften i år var rigtig god og hyggelig - vi var sammen med Mortens brors familie og var i alt fire voksne og 6 børn - og selvom nytår kan være fin med masser af glimmer og glitter - ja så har jeg det bare ikke godt med at gøre status og opstille fortsætter.
For det er altid noget med "i det kommende år vil jeg tabe mig mindst 10 kg, spise sundere, og dyrke motion hele tiden, aldrig lade rodet og nullermænd få overtaget, aldrig være urimelig og skælde ud uden grund, aldrig og altid og aldrig og... Hjælp."
Pyyyha. Men sådan er min hverdag bare ikke. Jeg kan ikke finde overskud til ændre noget større... selvom jeg da har lyst til at være 10 kg lettere, og altid bo rent og pænt, og altid være glad og fuld af overskud.
Jeg har lært at hvis man skal gøre noget - ændre noget - så kræver det ikke bare tid, men også mentalt overskud, og det er lige der min hverdag halter.

Heldigvis bød julegaverne både på nogle afsnit af mine ynglings serier og lækkert hæklegarn + en opskrift på et sjal (jeg skal ikke engang finde på hvad det skal være.) Det har jeg overskud til!

Lillejuleaftensdag

To do på sådan en lille jillejuleaften

1. Bytte gaver med farmor og farfar - Check - det var hyggelige
2. Fabrikere spiseligt pynt til juletræet - Check
• Vanillekranse Ups! vi havde ikke flere - hele familien må hjælpes med et lave en potion - også Johannes - I kan tro de blev fine
• Abrikoser og figner dyppet i chokolade - og det blev liget til en del ekstra konfekt, da Morten har fået en chokolade fontæne i julegave af sit arbejde. 
• Columbineringe på snor 
3. Pynte træet - Check 

Plus det løse - pyh nu er jeg træt

Just at perfect day

Johannes har været hjemme fra vuggestuen siden tirsdag, fordi de har haft et tilfælde af smitsom salmonella, og Johannes har dårlig mave, så vi er bange for at han har fanget smitten. Morten to de første to dage hjemme med ham og jeg har så været hjemme med ham i går og i dag. Det er ikke noget jeg er god til! Jeg føler hurtigt at hjemmedage bliver meget stillestående. Vil helst enten sove eller udrette noget, men begge dele er ikke rigtig muligt, når man samtidig skal passe et 1½ års barn. Jeg misunder Mortens ro, der gør det muligt for ham bare at være sammen med Johannes. For at sige det lige ud, så keder jeg mig, hvis jeg ikke skal andet end at passe ham i flere timer i træk. (og det har jeg det møg dårligt over, men det er en anden historie.)

Nå men jeg må foretage mig noget så i går fik jeg støvsuget, vasket tøj og så var vi en tur på biblioteket og låne ekstra læsebøger til de store. I dag havde Freja også ondt i maven, så hun blev hjemme. Her kan I på billeder se, hvordan vores dag forløb.

Lutter idyl indtil Bjørn og Morten kom hjem. Vi ventede med levende lys, varm the og  kanelsnegle. Med da det gik op for Bjørn, at Freja havde været hjemme, brød hans verden sammen. Det hele var møg uretfærdigt... og han kan jo ikke lide levende lys ... eller kanelsnegle... eller... Tårerne sprøjtede og alt var galt. Og så blev Freja ked af det fordi hun følte, at det var hendes skyld. Og Morten råbte af Bjørn, at han ikke skulle lade det gå ud over Freja. Og Jeg råbte af Morten, at han ikke skulle råbe...

Ja Just at perfect day... 

34 år...

I lørdags havde jeg fødselsdag. Synes egentlig ikke jeg havde tid til det - kender I det?  Men Manden og de skønne unger sørgede for at jeg blev fejret. Først morgenmad og dejlige gaver på sengen. Så bif-tur med de to store, vi så Modig. Så frokost på ynglings cafeen Fru Jensens Fristelser. Og om eftermiddagen afslapning med hækletøjet i sofaen. Kan man ønske sig mere? Måske bare mere af det!

Poetiske kaffekopper og skøn musik til rolige stunder.
Farvestrålende silkebukser syet af saristof

De fantastiske Avvento lysestager af Marianne Nielsen 

Gavekort til fodforkælelse - mon det killer?
Ny halskæde - Johannes knækkede den gamle
Gulvkludspude fra en af mine søde nevøer
Et lille kunstværk fra min egen Freja 

Sidst men ikke mindst, så er Bjørn igang med at lave en keramikvase på sin skole. Den blev desværre ikke færdig til dagen, men han har taget billeder af den med sin DSi.

JEG ELSKER MINE UNGER.

Sensommer søndag i haven

Jeps det er en af den slags indlæg som jeg selv har det svært med. Lykkelig familie med masser af overskud!!! - lige til at få dårlig samvittighed af. Derfor elsker jeg det indlæg som dette på bloggen Hverdagens lille lykke. Livet er jo lidt af det hele: lykke og overskud, træthed og underskud - og alt ind i mellem. 

Bryllupsdag

I dag er det så 12 år siden, at min dejlige mand og jeg blev gift.Tænk engang...
Der er langt fra hvert år vi husker på dagen før den er passeret, men både sidste år og i år har ungerne fejret os. På billedet kan ses den fantastiske dessert som ungerne helt selv har kreeret. Den består af vaniljeis blandet med et knust kinderæg og en knust københavnerstang. Pyntet med vaffelrør, to skumfiduser og... ja ludobrikker - for det var det mest festlige de kunne finde. (Så kan jeg bare lære, at der skal være et ordentligt udvalg i slikskabet) Bjørn tilbød endda at han og Freja nok skulle passe Johannes, så vi bare kunne slappe af og nyde dagen. Det holdt ikke så længe, men det er jo tanken der tæller.

JEG ER VERDENS SKØNNESTE UNGER.

Åhh lopper, lopper lopper

Hvor forskellige vi end er i min lille familie, så har vi en stor fælles glæde. LOPPEMARKEDER. (Ok, må være ærlig og sige at Johannes på 15 måneder ikke er helt så vild med at være afsted på loppemarkeder, som vi andre)

Der er godt nok meget forskelligt, hvad vi går efter. Morten køber alle slags spilkonsoller og spil der til. Bjørn er med på det med spillende, men leder også efter film. Freja ser efter smykker, tasker, højhæledesko, ja alt hvad en mode-prinsesse på 7 år kan have brug for. Og jeg selv ligger nok under kategorien bolig og tøj til ungerne. Men pyt med at det er forskelligt, hvad vi går efter, gode loppemarkeder har lidt af det hele, så vi er afsted sammen og vi nyder det!

Faktisk er vi så glade for loppemarkeder, at vi, som så mange andre, får hentet alt for mange ting og sager hjem i vores lille hus. Denne sommer havde sure mor derfor lavet den regel, at vi ikke måtte tage på loppemarkeder og købe ting, før vi alle havde skaffet os af med noget af det gamle. Derfor havde Freja og jeg selv en stand på et lillebitte lokalt loppemarked i juni, hvor vi solgte ud af vores sager. Morten har via ebay solgt alle de computerspil, som han havde mere end et af (og her skal ikke grines - det var vist en helt del) Og Bjørn...ja...den søde dreng kan slet ikke holde tanken om at skille sig af med noget ud - heller ikke gamle McDonalds eller Kinderægs legetøj - så vi dispenserede fra reglen og har pakker tre flyttekasser med gamle sager ned i kælderen. De er ikke smidt ud, givet væk eller solgt, men de fylder ikke på værelset.

Pointen er at  - Jubii - vi har været på ikke mindre end 5 loppemarkeder i denne weekend. Er er nogle af mine fund

Sommer

Åhh det må være sommerferie!!!
Mig på en solseng med mit hækletøj og min sudoku.
Lillebror sover en lang (for en gangs skyld) eftermiddagslur, sammen med faderen.
De to store leger i poolen. (I baggrunden af billedet kan man se den ældste sammen med sin nye campingven)
Mere af det

Se det er det jeg savner!

Ægte hygge med alle ungerne. Kun en kort stund. Men vær at huske på.

Og en stund mere...

Fødselsdagsklar

Så blev flagguirlanden færdig og kom op at hænge - og lige i tide til lillebrors 1 års fødselsdag i morgen. 

Allerede i mandags hængte jeg to andre flagguirlander op. Én indkøbt i Søstrene Grene, til brug ved netop fødselsdage, og én som mine forældre havde med hjem fra Tibet. Det er i virkeligheden bedeflag - men skidt pyt. De pynter også til fødselsdage - og skulle der falde en bøn af til os, så skader det nok ikke.

Jeg har filosoferet lidt over om man godt kan hænge flag op fire dage før en fødselsdag. Jeg ved bare at jeg ikke er overskudsagtig nok til at huske det på dagen. Så ville det bare gå som med det firetals-lys som jeg købte til min datters fødselsdag en gang. Det ligger stadig i skuffen, og hun er altså syv år nu.