Pyhh fire dage så har alle i min lille familie ferie... længe ventet ferie.
Jeg synes at denne sidste måned har været helt urimelig lang og hård. Derfor er der heller ikke sket så meget her på bloggen. Jeg har fået skrevet et par halve indlæg, men det hjælper jo ikke noget. Til gengæld har jeg fundet den mest fantastiske blog om livet i en familie med autisme, den hedder Autisme Tanken og den er bestemt et besøg vær.
Men tilbage til det med den kommende ferie. Alle i familien trænger til opladning. Men jeg frygter, at det bliver så som så med ferien til min mand og mig. For de store er ferie jo også at få lov at være længe oppe og eftersom den lille vågner senest kl. 6, ja så ser jeg for mig nogle meget lange dage, hvor far og mor slås om, hvem der har mest ret til at slappe af og hvem der skal styrte rundt og underholde alle tre unger.
Normalt foretrækker jeg at arrangere udflugter, hvor vi oplever noget sammen. Det er super hyggeligt og det giver en dejlig ro, at vi alle sammen er enige om, hvad dagen skal gå med. Men i år er mine ressourcer så lave, at jeg simpelhen er nød til at finde en måde, hvor vi kan slappe af sammen.
Godt hjulpet på vej af Anna Skyggebjergs "Zen for mødre" er jeg kommet på ideen om at indføre en form for siesta. Altså en pause, hvor alle slapper af eller i alle tilfælde "underholder" sig selv. Det er ikke sikkert den kommer til at ligge efter middag, for det vil jo nok afhænge af hvornår lillebror sover - hvilket han ikke er særlig god til. Men nu sidder jeg så og arbejder på en socialtegneserie, så vi kan være enige om det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Mange tak for din kommentar