Jul, jul, jul, jul, jul, juleGAVER

Kender du Kaj og Andreas julesang? hvis ikke, så und dig selv et lille grin ved at høre den her. Sang

Åhh ja de har altså fat i et eller andet. Her hjemme kunne jeg godt have rollen som Andrea, der siger: "Jul er da os´ noget med lys og hygge og mad". Hvortil Bjørn som Kaj svarer: "Ja og gaver..."

Jeg har ganske enkelt været for idealistisk til at få øje på, hvad der egentlig skabte de største problemer op til jul for Bjørn og dermed for familien. Som jeg fortalte sidste år (se evt. her) laver jeg en visuel plan for juleaftensdag og endnu en plan for julegudstjenesten. Det tager noget at presset af Bjørn, når han ved, hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge, samt at der er klare aftaler om f.eks. for, hvor meget der skal synges og danses rundt om juletræet.

Men naturligvis er det gaverne Bjørn glæder sig mest til. Gør alle børn (og også nogen voksne) ikke det? Det har jo intet med autisme at gøre. Der er ganske normalt. Jeg har bare været for "materialist-forskrækket" til at ville indse det.

I år havde vi fokus på gaverne.... eller rettere fokus på at afstresse gaverne. Den største beslutning var, at Bjørn måtte vide hvad han fik. Jeg ved at i mange familier med autisme er dette helt accepteret, men hold da op jeg måtte sluge en stor kamel for at tage den beslutning.
Da jeg første gang nævnte det for min mor sagde hun straks: "Nej det kan man da ikke!" - tja måske er det derfor det er så svært for mig. Det er som om der kun er EN rigtig måde at holde jul på. Men når jeg taler med andre både herinde og ude i den virklige verden, findes der mange små varianter og nuancer, som er med til at gøre julen god i de enkelte familier.

Jeg var bange for, at Bjørn slet ikke ville blive glad for sine gaver, når nu han viste hvad de indeholdt. At han bare ville sige "Ja det var jo den jeg skulle ha´". Heldigvis fik jeg talt med Bjørn om denne bekymring et par dage før jul, hvortil han klogt svarede: "Jamen jeg bliver da også glad når en ting jeg har bestilt endelig kommer med posten. Så går jeg jo og venter på at få den, selvom jeg ved hvad det er." Når ja!

Vi havde også en god snak om glæden ved at give. Bjørn har i år selv købt gave til Johannes og brugt lang tid på at finde den helt rigtigt. Han var helt med på, at han glædede sig til at give den til Johannes og at han ville glæde Johannes med den "Nååår sådan" sagde Bjørn da jeg mindede ham om den følelse. "Hvor er det godt du fortæller mig det."

Udover at Bjørn viste hvad han fik af hvem, fik han også lov at få en gave den 24. om morgnen. Så kunne han lege med den - altså spille det computerspil, mens han ventede på juleaften.

Den sidste ændring var, at vi havde lagt gaverne grupperet under træet, altså at alle gaver fra Freja lå et sted, dem fra Bjørn et sted osv. Vi fik så alle gaverne fra en giver samtidig, og ventede til de alle var pakket op, før vi gik videre til næste giver. Mor her styrede med hård hånd, hvornår vi gik videre og til hvilken giver.

Forberedelse, organisering, struktur.... Men det virkede. Vi havde den hyggeligste juleaften, med glade og rolige børn og derfor rigtig glade forældre.

Et lille tilbageblik

Jeg havde faktisk taget en beslutning om at lave et blogindlæg hver adventssøndag med fokus på alt det jeg når. Mit Ta-Da-fokus. Men men men... beslutningen måtte laves om.
Jeg oplevede lidt for mange stress-symptomer - blev urolig - gik til lægen og fik beskeden, at jeg ikke skulle sygemeldes, men dog burde forsøge at skrue ned for arbejdsopgaverne. Godt så.... Der stod jeg i årets måske travleste tid på arbejdet - ja når man arbejder i en kirke er december naturligt nok ret hektisk. På hjemmefronten var der også nok at se til med juleforberedelser af alle slags.
Hmm... skrue ned???? hvordan???

Jeg havde svært ved at overskue det. Jeg kommer altid i sådanne situationer til i stedet at forsøge at genvinde kontrollen. Jeg bliver mere fokuseret på at der bør ryddes op og gøres rent i huset, jeg sætter mig for at lave en kostomlægning, ja jeg forsøger at få styr og struktur på det hele... hvilket (naturligvis) kun gør mig mere presset og overstimuleret. Selv når jeg forsøger at sige at nu skal jeg vælge efter hvad jeg har LYST til, ja så bliver det for meget. Man kan jo godt have lyst til, uden at have overskud til.

Når... jeg opdagede at jeg havde to omsorgsdage, som skulle bruges inden jul og sammen med en del overarbejdstimer gav det mig et par fridage, hvor jeg forsøgte at lave ingen ting. Helt bogstaveligt ingenting. Jeg sad og stirrede ud i luften og lod hjernen "løbe det gale af sig". Modstod fristelsen til at distrahere mig selv med nye projekter, som jeg havde lyst til, men ikke energi til. Gav mig selv lov til at være ineffektiv.

Og det lykkedes mig at skifte gear. Lillejuleaften, juleaften, 1. juledag og nu også 2. juledag er forløbet uden hektisk stemning, skænderier og sammenbrud som følge at overstimulering. Selve juleaften gik endda over all forventning - vi havde jo nogle dumme minder fra sidste år (som du kan se her) - men mere om det en anden dag.

Lægen havde ret. Jeg var ikke rigtig stresset, men fortravlet og overstimuleret. Heldigvis!

Så denne gang er Ta-Da-erkendelsen at det lykkedes mig at stoppe op i tide. Det kan man jo ikke vise billeder af, så her kommer lidt julestemning og et par kreationer fra i går og i dag.

Ta-Da, kan være mange ting.

Jeg var lige ved at tro, at jeg måtte opgive mit nye Ta-Da-fokus allerede ugen efter jeg havde præsenteret det. Den forgangene uge har nemlig været præget af sygdom. Alle i familien har været nede en dag eller to, undtagen mor, her. Så jeg har ikke en lang række Ta-Da-billeder at vise frem.

Heldigvis fik jeg - med lidt hjælp fra en klog ven -  den forståelse på plads, at Ta-Da jo ikke handler om at få præsteret en masse. Det er jo nøjagtig lige så meget Ta-Da at fortælle om, hvordan vi klarede sygdom og manglende søvn og alligevel fik den raske del af familien afsted på arbejde og i skole eller at vi alligevel fik aftensmad hver aften.

En anden Ta-Da-oplevelse var Julefesten på Bjørns skole. For det første fik vi lov at se den film som børnene selv havde lavet på skolens iPad. Det havde udviklet sig til et større projekt, hvor eleverne dels fik leget med forskellige visuelle effekter, men mindst lige så vigtigt - de fik arbejdet sammen på trods af deres forskellige udfordringer. Så mor er meget stolt
For det andet var der børnediskotek og Bjørn overvand sin egen modstand mod at danse frit. Først var han nemlig meget vred over, at der ikke var "JustDance" på diskoteket. Det er et dansespil til Wii, som viser danseserier til forskellige populære sange. Når det er på, så ved man, hvordan man skal danse til lige det nummer og det er en stor trykhed for Bjørn. Men det endte altså med at han alligevel dansede... og i næsten en time. Så Ta-Daaaa!

Og så nåede jeg da forresten også at få lavet en adventskrans. Jeg er så tilfreds og stolt af den, så selvom den først var klar til 2. søndag i advent, har jeg lyst til at sige Ta-Daaa

Mere Ta-Da og mindre To-Do

Ja det tror jeg, at jeg vil gøre til en ny leveregel. Altså at fokusere på alt det jeg når, alt det jeg kan, alt det jeg er stolt af, frem for alt det jeg ikke når. Måske skulle jeg virkelig følge Susannes (fra mitkrearum) gode råd og lave Ta-Da-lister i stedet for To-Do-lister.

For 1½ år siden nedskrev jeg 12 fokuspunkter. Du kan læse dem alle sammen her. De tre første lød:

• Jeg vil respektere mit behov for alene-tid
• Jeg vil tale og tænke pænt om mig selv
• Jeg vil værdsætte min krop, og behandle den godt

De rummer alle tre forskellige vinkler på, hvordan jeg vil styrke mit selvværd. Noget jeg virkelig oplever lettere sagt end gjort. Men måske er Ta-Da-lister også et skridt på vejen, så here we go:

I de sidste uger har jeg ikke blogget for jeg har været aktiv på Instagram. Ja stedet hvor (næsten) alle bloggere er... når de ikke blogger. Hvis du ikke allerede kender min profil der, kan du se den her.

Nå men Instagram eller IG, som det hedder blandt indviede, vil faktisk være rigtig god, når jeg skal lave min Ta-Da-liste. Se bare her.

Siden sidst har jeg:

Ladet mig inspirere af stenalderkost og bagt et stenalderbrød

Bagt julesmåkager med mine unger og min mor

Været på en krea-date med Susanne

Lavet min første doodel

Passet mit arbejde

Hæklet en farvestrålende julekugle

Lavet de første juleudsmykninger

Og så har jeg ikke engang nævnt det hele. Jo jeg kan vist godt være tilfreds og sige: TA-DAAA!

Pink Blogtræf

Lørdag i denne weekend har jeg tilbragt sammen med 11 andre kreative kvinder til Blogtræf i Tokkerup. Det kan varmt anbefales. Det var Lisbet fra *LLL og Co* og Gitte fra Rav og Krat, der var arrangører - og det var de gode til. Der var en dejlig imødekommende stemning og lækker mad og drik, så både sjæl og krop blev forkælet. Lisbet lagde også hus til og jeg har sjældent været i smukkere og mere gennemført hjem. 

Som I kan se var det store bord dækket i sort, hvid og pink. Meget stilfuldt.

Lidt mere rodet ser det ud her, hvor de tolv kvinder har indtaget bordet og er gået igang med at kreere. For uden Lisbet og Gitte var Susanne fra Mitkrearum, som jeg allerede føler jeg kender godt, selvom vi kun har mødtes en enkelt gang. Der var Puk fra The Puk Project og Charlotte fra Charl8, som jeg har været til smashbook-workshop hos. Og så en hel flok nye bekendskaber: Betina fra Betinas Scrapperi, Lisbeth fra Kreativt Rod - lige mig, Mille fra Design Á laCamara, Lise fra Halager og Mette fra Finurlige Finesser.
Dejlige damer, jeg godt kunne have brugt endnu mere tid sammen med.
(Jeg fik desværre ikke taget så mange billeder, for skulle jo både spise, snakke og være krea, men mange af de andre deltagere viser masser af fine billeder)

Og så var der goodie bags. Jamen altså. Indtil nu har jeg kun (med en snært af misundelse) læst om andre blogtræf, hvor der har været lækre gaver til alle. Nu har jeg selv prøvet det - og jeg må sige, at man bliver glad af at få så mange skønne sager.
Se engang:

 

Sponsorgaver - Blogtræf i Tokkerup 16. november 2013
Burda og Alt om Håndarbejdes Julemagasin 2013 www.altomhaandarbejde.dk/

Frk. Anna (Igos A/S) www.frk-anna.dk/ 2 glas Frk. Anna marmelade + Pressemeddelelse
Beo Beo (Ringsted) www.beobeo.dk Sy-kit
Sy og Rens (Sorø) www.syogrens.dk Garnnøgle
House of Bæk & Kvist ApS www.houseofbk.com/ Mugtail krus og Servietter, Radiocard
Lene Bjerre www.lenebjerre.com/ Bånd, Carol coll. m/trisse i træ og to Sølvhjerter, Serafina coll. + Katalog og folder
Bagetid.dk www.bagetid.dk Silikone chokoladeform og Muffinsforme (papir)
Camilla Plum www.fuglebjerggaard.dk/ Bog: SØDT, Desserter (signeret)

Stickers Deluxe www.stickersdeluxe.dk 13 ark stickers
Dansk Plakatmuseum (Den Gamle By i Aarhus) www.plakatmuseum.dk Postkort
BOX de LUXE www.boxdeluxe.dk Skilt i træ med serigrafisk tryk (tekst)

Derudover fik vi en stak smukke kort fra kunstneren Gitte Valentiner-Branth.  Hende og hendes værker skal jeg helt sikkert have kigget nærmere på. Og så blev der trykket lod om en  Hobbybog fra
Forlaget Klematis A/S www.klematis.dk eller et stort tørklæde fra Maya www.maya.dk, så alle fik en ekstra gave.

En dejlig dag som jeg længe vil mindes.

Smash om tid!

Ja sådan er det jo med mig for tiden. Alt skal der smashes om, så her en smash om tid, som jeg skrev et indlæg om i søndags.

God onsdag til jer alle!

Tanker om tid!

Susanne på bloggen Mit krearum har lige skrevet et rigtig godt indlæg om glippofobi, altså frygten for at gå glip af noget. Og jeg følte mig godt og grundigt ramt. Der er så meget jeg gerne vil og så få timer i døgnet til at nå det alt sammen.
Og helt ærligt og uden hverken jantelov eller storhedsvandvid, så når jeg faktisk en del.

Tag bare denne uge. Ud over arbejde og dagligdag med børn og mand, har jeg også nået at fejre Halloween og Allehelgensdag. Jeg kan sætte tjek ved at lave græskarlygter... godt nok på arbejdet, og...

... sætte lys i dem uden for min dør ... som godt nok er fremstillet at morfar.

Derudover havde Morten alle tre unger med ud og "raste halloween" (hedder det det?) torsdag aften, hvor jeg var på den mest fantastiske smahing-date med tidligere omtalte Susanne. Du kan læse mere om vores date her. 

Med andre ord kan jeg også sætte tjek i både socialtid og kreatid.

Fredag aften var hele familien til halloween på Vanløses hovedgade, Jernbane Allé. Det må give tjek i familietid og noget med at videregive traditioner.

Lørdag var Freja og jeg på workshop om Mexicanske nicher. Halloween som vi efterhånden kender den med græskar og uhyggelig udklædning er jo en meget amerikansk tradition, men den mexicanske alle dødes dag og den danske allehelgensdag udspringer af det samme. 

Her kan I se min kreation. En niche lavet i en lille æske, med et pyntet skelethoved inden i og et billede af den fascinerende Frida Kahlo på bagsiden.

Det gav endnu et tjek i kreatid og så samtidig et tjek i mor-dattertid.

I dag søndag har jeg dels været ganske kort på arbejde til allehelgensgudstjeneste som jeg skrev om sidste år (læs her). Bagefter var jeg med Bjørn i Planetariet, hvor han mødtes med sin bedste ven i hele universet.
Altså må jeg i dag have fået tjek i noget mere med traditiontid og i mor-søntid.

Der er helt sikkert flere ting jeg kunne nævne. Og på trods at alt dette føler jeg stadig ikke jeg har nået alt det jeg gerne ville....

Og dette fører mig frem til en tanke, jeg for tiden arbejder med at sluge. Nemlig at det ikke bare er mig, der er utilstrækkeligt eller dårlig til at prioritere min tid, nej det er noget rigtig mange kender. Det er et menneskeligt vilkår, at vi ønsker at nå mere end hvad der er fysisk muligt, og derfor også almindeligt at mærke en frustrationen over ikke at kunne nå alt.

"Du sagde L-ordet!"

Det har tidligere lykkedes mig at skrive mig ud af en fristration, ved at lave et indlæg om det, så nu prøver jeg igen.

Min søde store dreng, Bjørn er en kvik dreng. Han har en stor almenviden, er nysgerrig og hurtig til at lære nyt, MEN han har læseproblemer. Jeg var selv sen til at knække den berømte læsekode, læser stadig meget langsomt og staver ret dårligt (hvilket du måske allerede har opdaget)

Bjørns læsevanskeligheder har ikke noget med hans autisme at gøre... og det har det så alligevel lidt, for generelt er det virkelig svært for børn med autisme, at lave noget de ikke synes er interessant eller er gode til. Mange har også koncentrationsbesvær, især dem der også har ADHD at kæmpe med. De evner simpelthen ikke at udvise det påkrævede disciplin til at komme gemmen indlæringen af en færdighed som volder dem problemer. For Bjørn er det altså især læsningen.

Skal lige for en god ordens skyld nævne at der også findes børn med autisme som selv knækker læsekoden endda før de kommer i skole.

Fra Ole Lund Kirkegaards "Gummi-Tarzan"

Når... Siden Bjørn begyndte at lære at læse i midten af 2. klasse, har vi skullet læse med ham hjemme dagligt i hverdagene. Først bare et par linjer, siden mere og mere og vi er nu endt på 20 min om dagen. Nu går Bjørn i 6. klasse, det vil altså sige knap 4 år med læseindlæring... og han HADER det.

For nogle dage siden skrev Katrine fra Autismetanken om f-ord, der ikke var fuck, men fleece og foer. Jeg kunne så passende skrive om l-ord, som hverken er lort eller ludder, men som kan få helvedet til at bryde løs. "Mor du sagde l-ordet!!! Nu begynder jeg at skrige." Sådan kan dagens læsning starte. Så bruger jeg noget tid på at lokke, presse og til sidst true ham i gang. Til sidst overgiver han sig, men kun hvis jeg holder bogen, og han kan side halt oven på mig, og og og. Så stiller jeg uret og han siger. "Jeg læser kun 10 min" eller "kun 4 sider". Så begynder selve læsningen. Efter få sekunder laver han sin stemme høj eller dyb eller søvnig. Eller han insisterer på at kalde den ene person vi læser om for røv, og den anden for lort, og bruger alt sin energi på at holde styr på dette, frem for at koncentrere sig om at læse.

Alle børn skal jo lære at læse... i Danmark i alle tilfælde. Freja har også været igennem. Hun skulle også læse dagligt og det var svært, men hun blev bedre og bedre og en dag var det bare ikke svært mere. Nu klare hun sin læsning selv. Hun har for længst overhalet Bjørn, som trods alt er 3 år ældre.

Til at starte med deltes min mand og jeg om at læse med Bjørn. Nu har Morten givet op. Hans temperament kan ikke klare det. Jeg forsøger at kæmpe videre. Jeg roser. Jeg viser ham, at han godt kan. Jeg lokker og presser og truer ham. Og jeg HADER det. Efterhånden kan bare tanken om at vi skal læse gøre mig i dårligt humør flere timer før. Jeg er så frustreret, at jeg er ved selv at skrige højt. Bare at skrive dette giver mig næsten tåre i øjnene.

Ja; jeg har ondt af mig selv. Det var ikke det jeg ønskede mid da jeg fik børn. Men jeg har også ondt af Bjørn. Og jeg begyndt at tvivle på hele projektet. Jeg mener hvad nu hvis det eneste han lærer er at det der læsning har fanden skabt eller at han er for dum.

På den anden side tør jeg ikke stoppe, for han skal have de bedste vilkår i livet. Han har i forvejen både autisme og ADHD at slås med, så han skal ikke også være analfabet.

Når en fejl giver gevinst.

I sommerferien blev jeg ringet op af Gyldendals bogklub, som ville hverve mig som medlem. Og fordi det var sommerferie og jeg følte et dejligt overskud, ja så tænkte jeg, at jeg da gerne ville læse en masse spændende bøger og - sagde ja til at købe en roman til tilbudspris. Samtidig bandt jeg mit til at købe to bøger til kluppris inden for det første år (eller var det halve år?), før jeg kunne opsige mit medlemskab.
Ok... hvad tænkte jeg på????
Virkeligheden ramte mit i hovedet da hverdagen begyndte igen. Sådan en bogklup er for mig bare endnu en stressfaktor. For man skal huske at holde øje med posten, så bogklupbladet ikke ryger direkte i skraldespanden sammen med de andre reklamer (der heller ikke acceptere "nej tak til reklamer") Og så skal man forholde sig til om månedens bog er en man vil læse, eller om en af de andre bøger i bladet er. Og endelig skal man nå at afmelde månedens bog inden en given dato. - Pyha.
Når... jeg indså mit fejltrin og valgte to bøger i det seneste klupblad, ringede op og fortalte Gyldendals damen, at nu købte jeg disse bøger, indfriede mine forpligtelser og opsagde mit fejlkøb.

Og nu kommer vi til gevinsten....

For en af de to bøger jeg valgte var Elsebeth Gynther og Christine Clemmensens fantastiske bog "Scraps - Et kursus i små mirakler"

Hold nu op for en lækker bog for en Smash-forelsker kvinde som mig! Og så har jeg endnu kun kigget billeder og skimmet bogen. Her er ideer, teknikker, gode råd, teori om sammensætning og komposition, masser af inspiration og meget andet.

Jamen altså...

Jeg glæder mig så meget til at nærlæse denne bog, som kunne være skrevet direkte til mig!!!
Se bare her: "A SCRAP A DAY KEEPS THE DOCTOR AWAY" :-)

Bedre sendt end aldrig...

... for jeg har jo helt glemt at fortælle om hele to give aways, som jeg har vundet.
Den ene var fra Søster Æblekind ala Mette. De fineste hæklede fyrfadsstager.

Jeg kan med glæde fortælle at de super fine stager er blevet givet videre til en anden blogger, Lene fra Fru Jensens univers, fordi de bare lige var hendes stil. Og jeg lover at de bragte lykke.

Den anden give away var en stjernepude lavet af Maria som skriver på slinkys skaberier, men som efterhånden mest er at finde på Instagram som slinkypiinky

Puden blev straks taget i brug af Johannes og han æææælsker den.

Mange mange tak til Mette og Maria

Græsset er altid grønnere...

Ja så er det sidate dag i efterårsferien og... jeg vil ikke tilbage til hverdagen.

Kender du følelsen? 

Den er vist ret almindelig, men det gør den jo ikke mindre ubehagelig. 

Der var faktisk en periode hvor jeg glædede mig til at komme igang efter en ferie. Hvor der var en stor følelse af frihed forbundet med at tage ned på mit arbejde... (Jamen, det er rigtigt!) Nu er jeg bare godt tilfreds med mit arbejde, kunne ikke forestille mig et job jeg hellere ville have... men jeg vil allerhelst holde fri!!!

I torsdags sagde Bjørn til mig: "Der er altså nogen i min klasse, der holder to ugers efterårsferie. Det vil jeg også gerne." "Nå" sagde jeg: "Hvordan det?" "Altså jeg tror nok der er fordi de skal rejse. Så har de fri i ugen før efterårsferien også." "Men så har de nok ikke fri i efterårsferien, tror jeg. Det er nok fordi de kunne få rejsen billigere i ugen før." "Men det vil jeg også gerne" Blev Bjørn ved. "Hvad, rejse?" "Nej bare holde fri og være hjemme. Sådan hjemmehygge."

En helt almindelig samtale, måske, men hold op hvor jeg føler med ham. Hvorfor er der ikke noget mere tid til hjemmehygge?

Her et lille glimt fra denne dags hjemmehygge med Johannes. Sæbebobler i efterårshaven

Smash dig til et bedre job

Ja det lyder måske lidt mærkeligt... og helt rigtigt er det heller ikke.

Jeg har haft mit nuværende job i fem år - om det er lang eller kort tid - ja det kan man jo mene forskelligt om. Men jeg tror nu det er helt naturligt at man efter fem år af og til overvejer om ens "karriere" nu går den vej man ønsker. 

Når men det filosoferede jeg altså lidt og beslutteder at prøve at smashe en side om hvad jeg gerne vil med mit arbejde. Den kom til at se således ud.

Ok. meget af det jeg gerne vil, gør jeg faktisk allerede eller jeg har mulighed for at gøre det. Det ligger indenfor det område man i kirkeligsammenhæng kalder diakoni. Jeg har et ønske om at deje mit job, så diakonien flyder mere. Det er altså ikke fordi det er en ny tanke for mig, men processen med at smashe gør det tydeligt for mig på en ny måde. Jeg har tidligere talt med mit leder (menighedsrådet) om det og har bl.a. blevet bevilget et kursus i "den medmenneskelige samtale" Jeg var afsted torsdag og fredag i sidste uge og jeg er meget opsat på at lære noget. Men kender I det at man er super opmærksom og tager noter og alting, men efter en måned er det hele glemt og noterne sidder i en eller anden mappe og bliver aldrig læst. Derfor har jeg... selvfølgelig... smashet mine noter. 

Smash

Nu må det være tid til en smash-opdate!

Af og til kommer jeg til at kalde det for scrapbook, men jeg synes det kan så meget mere. Lige som scrapbogen, kan man gemme fotos og "smashe" dem sammen med pynt af forskellig slags. Her både mine børn og mig selv som barn.

Andre minder kan også smashes, som her postkort fra Bjørn og Freja, fra de var på koloni med deres fritidshjem (Bjørn i 2011 og Freja i 2013)

Men man kan også smashe ting man godt kan lide. Det hjælper både til at fastholde gode oplevelser og taknemlighed, men også mål og ideer. Ligesom drømmecollagen jeg skrev om her.

 Her har jeg smashet om efterår og natur.

Processen med at lave de forrige sider fik mig til at stille mig selv et spørgsmål... som jeg så smashede, for at finde ud af hvad jeg skal gøre.

Man kan smashe sine krea ideer, som en slags Krea-To-Do-liste

Gemme opskrifter man gerne vil prøve...

Noget af det der virkelig tiltaler mig er at processen er så intuitiv. Det er selve designe processen som får lov at udfolde sig. Og man behøver jo ikke at lave en side helt færdig på en gang, se bare min kaffe-side, som jeg også viste her

Og så har jeg også lige smashet en side om hvad jeg vil med denne min første smashbog.