Jeg holder af hverdagen...

Kender du de familier, hvor mor smilende fortæller, at bestemor henter unger hver tirsdag. Og når hun nu er der, tager hun også lige en tur med støvsugeren, ordner vasketøj og laver lækker aftensmad. Kender du dem? Nogen vil måske straks hævte, at jeg da bare er misundelig... og ja... de har helt ret! jeg er grøn af misundelse.

For mig er det en udfordring og af og til også en kamp, at få hverdagen til at hænge sammen. Det tror jeg det er for mange børnefamilier, med eller uden diagnoser.

Men hvis jeg nu drømte mig til en hverdag, med en rar og overskudsfyldt bedstemor - og også gerne en handy bestefar, der lige gik en runte med skrugetrækker osv. - gerne med Johannes i hælende - Ja hvis og hvis... hvad ville jeg så bruge den ekstra tid på? Jeg har en ide om at i de før omtalte familier, bruges tiden på at arbejde. At gøre karrierer. Lægge en længere arbejdsdag, når bedste passer og så gå tidligere de andre dage. 

Men jeg skal ikke arbejde mere. Jeg arbejder 32 timer. Det er jeg ansat til og det bruger jeg. Jeg arbejder tit om søndagen (sådan er det jo i en kirke) og ofte en aften om ugen, men så holder jeg fri på andre tidspunkter, så jeg ender på 32 timer om ugen i gennemsnit. Hvis jeg for et øjeblik glemmer Jante, vil jeg sige at jeg både er effektiv og dygtig til mit arbejde. Men jeg vil ikke arbejde mere. 

Kan jeg så tillade mig at drømme om en bedstemor der passer børn? For hvad skal jeg så lave? Slappe af - være alene - jamen er det ikke lidt for luksus-agtigt?

Tirsdag har jeg en rigtig lang dag fordi jeg har legestue om morgnen og derfor møder ind senest 8:30, og så minikonfirmander om eftermiddagen, som først slutter kl 17. I tirsdags havde jeg oven i købet et møde om aftenen fra 19-21. Naturligt nok var jeg godt brugt og træt om onsdagen. Derfor gik jeg hjem kl 13. Jeg hentede først Johannes kl 15:30. Jeg havde altså to en halv time for mig selv. Og hvad lavede jeg der? Tja... spiste frokost, drak kaffe, satte to vaskemaskiner over og hang den ene op, stirrede ud i luften og lavede lidt i min smash book.

En stemme i mit hovede siger, at det ikke er til fordel for mine børn. De skal undvære deres mor tirsdag eftermiddag og tirsdag aften, og får ikke ekstra mor-tid onsdag. En anden stemme siger, at havde jeg hentet kl f.eks. 14, så havde jeg været overstimuleret og træt og sikkert også sur.

Hmm... jeg tænker videre...

Opfølgning på min fødselsdag

Her kommer lidt billeder fra en dejlig 35 års fødselsdag.

Som jeg fortalte i forrige indlæg skulle vi en tur i skoven med PlayOn. 

Begge de store klatrede højt, højt op i træerne - kæmpe succes.

Den lille følte sig lidt udenfor, men så hjalp Bjørn ham med at finde agern.

Bagefter var der også mulighed for at lave mad over bål, men der var Bjørn træt og udmattet og ville gerne hjem. Han er blevet rigtig god til at sige til, når han har fået nok. Kunsten er, at vi skal huske at følge hans ønsker, selvom vi måske havde en anden plan... Det bliver ikke hyggeligt hvis vi presser ham til at blive... så hjem med os.

Så var det også tid til at jeg kunne lege med nogle af mine gaver. Heldigt at min nye interesse for smashbooking kom lige før min fødselsdag!

Let´s PlayOn

Bevægelse er godt! Godt for kroppen, godt for sjælen, godt for humøret. Godt for børn og voksne. Også for dem med autisme spektrum forstyrrelser.
Hvert år når de nye sæsoner i de forskellige sportsklubber starter, får jeg dårlig samvittighed over, at det ikke er lykkedes at finde et sportstilbud til Bjørn.
Og den dårlige samvittighed er bestemt ikke blevet mindre med årene. Efterhånden går det meste af Bjørns fritid går foran en eller anden slags skærm. Legetøjet bliver ikke brugt mere, ikke engang lego'et, men hvad kan man forvente... drengen er 12 år. Om sommeren kan haven med trampolin og vandkamp trække ham ud og det samme kan sneen om vinteren, men ellers er det ved computer, iPad, Wii, fjernsyn han bruger sin tid.

Så ja... Bjørn ville bestemt have godt af at gå til noget sport.

Men hvilken sport?

Holdsport som fodbold, håndbold osv. er ikke så oplagt. Jeg ved at flere med autisme, er glade for forskellige former for kampsport, Judo, karate el.lign. Men Bjørn har aldrig vist interesse for det, og så ville det virkelig blive en kamp at komme afsted.
Da Bjørn stadig var lille, gik vi til forælder/barn-rytmik og svømning, men den slags tilbud stopper omkring skolestarts-alderen. Senere var det eneste Bjørn sagde han gerne ville gå til Stikbold. (Ja, det smiler vi stadig meget af.) Men hvor går man til stikbold?
Og oven i det med at finde et godt tilbud og samtidig finde lyst og motivation, ja så kommer hele logistikken. Ok... den står alle familier vel i, men hvordan I andre klare det, ved jeg ikke.
Men I år er det lykkedes. Endda helt uden krumspring fra forældrenes side. Projektet PlayOn, som er støttet af Sundhedsstyrelsen og som har hjemme hos DGI Storkøbenhavn, er gået sammen med foreningen Lavia og Frejaskolen om et sportstilbud.
Projekt PlayOn sætter fokus på at gøre det muligt for børn med kognitiv funktionsnedsættelse, som f.eks. autisme eller ADHD, at være mere fysisk aktive. På Frejaskolen er det udbudt som del af eftermiddagsaktiviteterne, som børnene selv kan vælge til. Det betyder også, at det hele foregår i et trygt rum med følgeskab af de kendte pædagoger og andre børn fra skolen… og helt uden forældredeltagelse.
Aktiviteten indeholder udover den specifikke idrætsaktivitet også leg og nærværstræning. Og en af idrætsaktiviteterne er stikbold.
Det er næsten for godt til at være sandt..ik?

Som en ekstra "gave" arrangerer PlayOn i samarbejde med bl.a. Friluftskorpset, Natur der Bevæger, også nogle familiesøndage. F.eks. i morgen, hvor programmet byder på træklatring med instruktør og mad over bål. Jeg glæder mig... og så er det oven i købet min fødselsdag.