søndag den 15. april 2012

Vores ”fantastiske” madplan



Det er altså ikke fordi maden på denne uges madplan er særlig fantastisk, men planen i sig selv er fantastisk. For fire år siden mente vores store søn ikke at vi nogen sinde fik det han kunne li´ til aften. Vi fik derimod altid ulækkert mad, som han ikke kunne li´... ja som faktisk ingen i hele verden kunne li´. På det tidspunkt var det eneste han mente han kunne li´ købe pizza… mmm.

Så indførte vi madplanen. Nu kunne han se at vi faktisk fik noget han også kunne li´. Til at starte med var der pizza på en gang om ugen (HJÆLP), men han lærte at han jo også godt kunne li´ spagetti med kødsovs, pastasalat (hvis den serveres i mange små skåle så man selv kan blande)pitabrød og tomatsuppe. Og han kunne godt holde ud at spise kartoffelsuppe, ris og karrysovs (hvis det ikke blandes) og tuntærte. Han kunne også godt acceptere at vi nogle dage spiste noget han ikke kunne li´, men som lillesøster, mor eller far kunne li´.

Mængden af retter, som han accepteres er langsomt blevet udvidet. Og nu har vi tilmed indført at mandag skal vi prøve en helt ny rat… hvis da ellers mor kan finde på noget (det kunne hun ikke i denne uge). 

2 kommentarer:

  1. Jens startede sin tilværelse som en baby der kunne lide alt inklusive dejlig kålmos. Nu er han skeptisk overfor det meste, også overfor sodavand, slik og kage. Tak for en god idé - som giver anledning til en målrettet indsats i forhold til at udvide udvalget af retter, som rent faktisk spises af de kære små.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg husker nu også Jens som en glad spiser. Men godt hvis I kan bruge ideen.

      Slet

Mange tak for din kommentar