Angst-opdate

Det er efterhånden noget siden at jeg sidst har lavet et indlæg om livet med autisme, ikke fordi der ikke er noget at fortælle, men fordi det tager mig tid at skrive dem. Det er sværere og mere følsomt en det skønne kreative-liv, som jeg på det sidste har brugt mere tid på.
Men her kommer en opdate på Bjørns angst, som jeg skrev om her.

I korte træk handler det om at Bjørn er både følsom og tænksom, og det medfører at han tit spekulere meget over både den virkelige verden og de fantasi verdener han møder i film og bøger. Han kan let blive bange for alle sine egne tanker, men op til sommerferien i år var det så slemt at han ikke kunne sove alene.

For at korte lidt i historien endte det hele med at vi tog kontakt til skolepsykologen, som heldigvis er super dygtig. Hun mener ikke der er tale om angst, som mange, inklusiv mig selv, kender som en psykisk lidelse. (det var jeg faktisk ved at blive bange for.), men nærmere en naturlig, om end forstørret reaktion på forskellige faktorer.

Som det første hjalp hun os til et nyt putteritual. Bjørn går nu op på sit værelse kl 8, hvor Freja også lægges i seng. Han må så hygge sig med film eller computer til kl 9, hvor jeg kommer op til ham. Jeg ligger så og putter med ham i et kvarter - præcis, jeg stiller alarmen på min mobil - så siger jeg godnat og går ud i stuen, der ligger op ad hans værelse. Her sidder jeg så med min computer og/eller mit hækletøj til han sover, hvilket max. tager yderligt et kvarter.

OG DET VIRKER

Før gik han også på værelset kl 8 og blev bedt om at lægge sig kl 9, men han kom ind til mig eller kaldte på mig ca. vært 15. min fra kl 8 til kl 10-11, hvor jeg skulle i seng. Hele min aftenen gik med det, nu tager det ca. 30 min alt i alt.

Som det andet er Bjørn nu i et forløb hos psykologen, hvor han konfrontere sin angst. Først udarbejdede de sammen en liste over ting han er bange for. Der var store og små, nye og gamle bange-ting mellem hinanden. Så blev de rangordnet efter hvilken der var mindst skræmmende og næst mindst osv. Og nu tager vi sammen en ting af gangen frem og "kigger på den i dagslys". I kan se listen her og I kan også se at Bjørn nu har konfronteret og overvundet de to første. (Bjørn var selv ret overrasket over at han har været så bange for Lilleper-spøgelset, men som han selv siger: "Jeg var jo kun 5-6 år da jeg så den film".)

Psykologen har forklaret Bjørn at med ting man er bange for er det ligesom en pose med brugt gymnastiktøj. Hvis man lukker den helt til, og gemmer den væk, så bliver det kun meget værre. man er nød til at åbne posen og tage tøjet ud, så det kan blive luftet eller vasker, før den sure lugt kan gå væk. Det billede kan Bjørn godt forstå, selvom han også griner af det.