"Mor! I december må man ikke stresse, der skal man hygge. Hvis der er noget vi ikke når, så går det nok." Sådan sagde min kloge søn i går og han har jo ret. Jeg vil forsøge af efterleve det, men det er sørme lettere sagt end gjort. Jeg synes der er meget der skal når, også selvom det er hyggelige ting.
Og så har jeg givet mig selv den udfordring, at jeg vil skrive et indlæg hver dag i adventstiden. Det bliver nok ikke af de lange og eftertænksomme, men mest billeder af mine forskellige julerrier... så kaffe må der til.
Denne blog er ikke længere aktiv. Jeg lader den blive, da jeg håber mine tanker stadig kan være til glæde for andre. Jeg skrev om min hverdag som mor til tre; om livet med et barn med diagnosen infantil autisme og ADHD – og to uden (endnu); om selvudvikling, drømme og alt muligt andet. Nu er jeg aktiv på instagram, primært med mine kreative sysler.
fredag den 30. november 2012
onsdag den 28. november 2012
Nye knapper
Måske kommer det ikke som nogen overraskelse, men jeg har noget med knapper. Desværre er det ikke så tit jeg får brugt dem til noget fornuftigt, men... Min gode gamle vinterfrakke havde tabt to af sine fire knapper, hvilket havde gjort den både koldt og lidt sjusket at gå med. Og i dag fik jeg altså taget mig sammen til at skifte alle fire knapper
tirsdag den 27. november 2012
Sidste del...
... Af historien om min første Give Away
Den 1. november trak jeg vinderen af min første Give Away: To børneveste i valgfri farve, valgfri garn type og valgfrie knapper. Louise var den heldige og hun valgte to veste i uld i hhv. grøn og brun. Knapperne var ligemeget. Desværre lå de kære strikkedamer ikke inde med særlig meget forskelligt uldgarn. Efter lidt mailkorrespondance med Louise fandt vi en løsning der hed lys vissen grøn og koksgrå. Nu håber jeg bare at Louise og hendes søn bliver glade for resultatet.
Den 1. november trak jeg vinderen af min første Give Away: To børneveste i valgfri farve, valgfri garn type og valgfrie knapper. Louise var den heldige og hun valgte to veste i uld i hhv. grøn og brun. Knapperne var ligemeget. Desværre lå de kære strikkedamer ikke inde med særlig meget forskelligt uldgarn. Efter lidt mailkorrespondance med Louise fandt vi en løsning der hed lys vissen grøn og koksgrå. Nu håber jeg bare at Louise og hendes søn bliver glade for resultatet.
Abonner på:
Opslag (Atom)


