Der er godt nok meget forskelligt, hvad vi går efter. Morten køber alle slags spilkonsoller og spil der til. Bjørn er med på det med spillende, men leder også efter film. Freja ser efter smykker, tasker, højhæledesko, ja alt hvad en mode-prinsesse på 7 år kan have brug for. Og jeg selv ligger nok under kategorien bolig og tøj til ungerne. Men pyt med at det er forskelligt, hvad vi går efter, gode loppemarkeder har lidt af det hele, så vi er afsted sammen og vi nyder det!
Faktisk er vi så glade for loppemarkeder, at vi, som så mange andre, får hentet alt for mange ting og sager hjem i vores lille hus. Denne sommer havde sure mor derfor lavet den regel, at vi ikke måtte tage på loppemarkeder og købe ting, før vi alle havde skaffet os af med noget af det gamle. Derfor havde Freja og jeg selv en stand på et lillebitte lokalt loppemarked i juni, hvor vi solgte ud af vores sager. Morten har via ebay solgt alle de computerspil, som han havde mere end et af (og her skal ikke grines - det var vist en helt del) Og Bjørn...ja...den søde dreng kan slet ikke holde tanken om at skille sig af med noget ud - heller ikke gamle McDonalds eller Kinderægs legetøj - så vi dispenserede fra reglen og har pakker tre flyttekasser med gamle sager ned i kælderen. De er ikke smidt ud, givet væk eller solgt, men de fylder ikke på værelset.
Pointen er at - Jubii - vi har været på ikke mindre end 5 loppemarkeder i denne weekend. Er er nogle af mine fund
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Mange tak for din kommentar